Viser opslag med etiketten Juletræspynt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Juletræspynt. Vis alle opslag

tirsdag den 19. januar 2016

Lidt fra Instagram

I mit sidste indlæg lovede jeg at vise de  ting, som jeg har vist på Instagram. Jeg er ikke så teknisk anlagt, så til trods for at jeg viser mine Instagram indlæg på Facebook, så har jeg altså ikke helt styr på, hvem der kan se det?? Jeg synes jo at dem, som ikke har set disse ting, skal have chancen. Skulle der endelig være nogen, som nu ser billederne for 2. gang, så går det nok. Jeg synes ikke det skader med et gensyn ;-)
I slutningen af 2015 lykkedes det at finde en dag, hvor Jette, Lene og jeg kunne finde en dag og scrappe sammen. Det var en fantastisk hyggelig dag og som vanlig, havde Jette og hendes kæreste kørt det helt store i stilling, i form af lækkerier og fantastisk mad.
 Det er jo ikke fordi I ikke har set disse stjerner før, men et billede af en stak af dem, er bare helt specielt.
 Jeg har haft lyst til at give de forskellige juleting et ekstra touch af lækkerhed, så de så mere exclusive ud, når de skulle gives væk. Jeg er ganske godt tilfreds med denne idé ;-)
 Siden 2014, hvor jeg første gang så disse kirker og husene, har jeg haft lyst til at lave nogle som juletræspynt. Det var en anledning til at gå lidt amok i glitter og det har været så hyggeligt at lave og modtagerne, har været begejstrede over dem og tanken om at de skulle pynte til jul med dem.

 Jeg har en veninde, som i julen 2015, skulle have sit første juletræ og det er jo helt specielt. Hun kan rigtig godt lide traditionelle julefarver, hvid, rød og  guld. Jeg lavede denne pakke til hende med julepynt og jeg fik et billede, hvor juletræet var pyntet. Det så bare flot ud!
 Første gang jeg så jule scrappapir fra USA, var det ikke ligefrem julefarver, som jeg kender det. Det var i pastelfarver og det var ikke lige noget jeg var klar til på det tidspunkt. Jeg har dog set, at julen efterhånden kan have hvilken som helst farve, så i år ville jeg prøve med lidt nye farver. Det blev til lyserøde stjerner, sort/hvide trommer og sort/hvide pakker med små "diamanter".

 Jeg må indrømme at jeg synes ret godt om disse, som julefarver. Jeg er dog noget mere i tvivl om, hvor vidt jeg er klar til pastelgrøn og orange, som julefarver...

Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia



lørdag den 29. august 2015

Juletræet med sin pynt...

Der er godt nok et par måneder endnu, men hvis jeg ønsker at lave pynt til juletræet, så må jeg hellere komme igang! Da jeg var til Scrap i Billund for en uge siden, havde jeg forberedt lidt hjemmefra. Det blev til små huse, kirker og et forskellige udgaver af en tromme.
 Det er meningen at disse ting skal bruges, som pynt på et juletræ.
 Jeg har ikke holdt mig tilbage med glitteren til disse huse og kirkers tage og det ser ganske godt ud. Jeg har forsøgt mig med lidt forskellige farver glitter, men den glitter der er lidt grov i det og ikke mindst hvid, er min favorit. Husene er skåret ud på Sillhouetten.
 Trommerne er lavet efter Susannes vejledning, som du kan se HER.
Den lille guld doily på trommen er fra MFT/Die Namics og de røde og hvide vimpler/banner er fra Joy Crafts.
 Jeg har også lavet en tromme med et andet look og er rigtig glad for resultatet. Billederne har jeg fundet på Pinterest og printet ud i den rette størrelse.
Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia