Viser opslag med etiketten Håndsyede kort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Håndsyede kort. Vis alle opslag

mandag den 17. juni 2019

Fodbold trøjer

Jeg ville lave et par helt specielle kort til to fodbold glade drenge og tog udgangspunkt i de klubber, som de er fan af.
Første kort er til Nikolas, som er vild med Manchester United. Det lille logo er lavet med Print & Cut på Silhouetten, men de sorte streger nederst på blusen, er lavet med en sort tusch. Jeg prøvede først med karton strimler, men det kluntet at se på, så det blev denne løsning.
Til Gustavs konfirmation kunne jeg kaste mig over FC Barcelonas trøje og den kom til at se således ud. Her brugte jeg også Print & Cut til at lave logoet på trøjen. Striberne på denne trøje er lavet med karton, og det fungerede fint nok. Næste gang vil jeg forsøge at integrerer striberne mere i trøjen, men for et første forsøg, er jeg fint tilfreds.  
Det var ret sjovt at lave lidt nyt, som krævede lidt arbejde og også en hjælpende hånd, fra vores allesammens Silhouette vidunder Lissy. Hun er altså bare et unikum og jeg er så glad for at hun vil hjælpe, når jeg kører fast. Jeg sender dig en kærlig tanke, Lissy. 

Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen 
Olivia

mandag den 27. maj 2019

Håndsyede kort, Donna kort

Det er lidt over en måned siden, at Donna bekendtgjorde at hun lukkede sin netbutik og derfor havde udsalg. Jeg gik straks ind i betbutikken og anskaffede mig de sidste Donna kort skabeloner, som jeg endnu ikke havde fået købt.
Jeg er utrolig ked af at Donna lukker butikken og jeg tror desværre også, at hun stopper med at lave skabeloner til kort. Jeg har lavet Donna kort i en del år og har med stor interesse fuldt med i, når hun kom med nye skabeloner. Jeg har lavet flere hundrede kort og der er mange af hendes skabeloner, som stadig er mine favoritter. Der er også flere af de nyere, som jeg kan forestille mig, bliver favoritter, men jeg har bare ikke fået dem lavet endnu.
 Dette garnnøgle er jeg ret vild med og ikke mindst fordi, der kan bruges så meget forskelligt designer/mønster papir til kortet. 
Disse mobiler har jeg lavet for temmelig længe siden, men mobil skabelonen har jeg brugt en del. Så mange gange, at jeg kan huske at skabelonen har nr. 101 ;-)

Donna har også inspireret mig til at gå i gang med egne skabeloner og i samarbejde med Lissy, forsøger vi at få lavet nogle andre skabeloner end dem, som Donna har lavet, men efter samme princip. Disse skabeloner vil vi vise i vores gruppe på Facebook og vi håber at nogle bliver lige så glade for dem, som jeg har været og er for Donnas kort skabeloner.

Hvis I endnu ikke kender til hendes kort skabeloner, så skynd jer forbi hendes butik, inden de sidste skabeloner bliver udsolgt :-)

I forbindelse med konfirmations månederne vi lige har været i, så har jeg lavet flere kort, som er lavet ud fra samme princip, som Donna kort. Mange spørger mig, om jeg har syet kortene med maskine, og er ved at falde bagover, når jeg siger de prikket med syl og syet i hånden. Heldigvis har jeg også åbnet andre scrappers øjne for disse dejlige kort. 
Jeg kan desværre ikke vise konfirmations kortene før om nogle dage, men kan allerede nu sige, at de er gode :-) 

Tak for I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 11. maj 2019

Pikachu

Der er vist noget med at der lige har været premiere på en film med Pikachu i hovedrolen. Jeg er ikke selv fan af Pokemon verdenen, men det kender jeg til gengæld en 7 årig dreng, som er. Jeg gætter også på, at han ikke er den eneste.
Helt tilbage i februar fyldte Emil 7 år og han skulle selvfølgelig have et Pikachu kort.

Jill var så sød at lave et indlæg på Facebook med billeder, fra øjeblikket hvor Emil åbnede kortet.
 At dømme fra smilet, så tror jeg vist godt man kan sige at han blev glad for kortet :-)
 Tak for I kiggede forbi.

Kærlig hilsen Olivia 

fredag den 25. maj 2018

Konfirmation

Det er vist ovre med konfirmationer for dette år, men jeg vil dog alligevel vise lidt konfirmation fra min hånd. Mit gudbarn skulle nemlig konfirmeres og det blev til indbydelser og bordkort.
 Jeg syede alle indbydelserne, men sprang dog over, da det blev bordkort.
Det er altid fedt at se hele ens arbejde, stående samlet. :-)

 Kufferten blev enkelt og uden alt for megen pynt. Gaven var lommepenge til den rejse, som konfirmanden fik til Florida af sine forældre.
Tak for at I kiggede forbi.

Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 29. marts 2018

Kort til to friske gutter

I starten af året havde vores allesammens Banko-Finn rund fødselsdag. Hvem er Banko-Finn? Jo, det er såmænd ham, som hygger om alle os scrapkvinder når vi er til Scrap i Munkebo. Han tilbringer hele weekenden i vores selskab, hvor han slapper af med sin Ipad indimellem han går sine runder omkring scrapbordene. På denne måde holder han øje med vi har, hvad vi skal bruge og svarer på alle de spørgsmål vi måtte have. Om alt andet end scrap må jeg hellere sige ;-) Han er altid med på en sjov bemærkning og spreder bare god stemning ved bordene. Scrap i Munkebo har altid været super hyggeligt og det har Finn en stor del af æren for. Derfor skulle den runde dag da også fejres med et kort og en gave. Banko-Finn fik et gavekort til Cro´n, som jeg har hørt han vil dele med sin kone Sanne, som er den anden del af Scrap i Munkebo.

 Kortet jeg lavede, fik ikke pynt på da jeg synes papiret lige havde det liv og farver, som jeg forbinder med Banko-Finn. Endnu engang tillykke til dig Finn.
 Den anden gut jeg har lavet kort til, er Kristoffer. Han havde fortalt mig at han ønskede sig en hvid Converse sko med hjerte på. Ja, men så skulle han da have en ;-) Jeg indrømmer blankt at jeg ikke kender designeren til den oprindelige sko, men denne Converse er af en skabelon fra Donna. Hjertet har jeg så blot tilført designet, så den kom til at ligne den oprindelige. 
Tak for at I kiggede forbi.

Kærlig hilsen Olivia

søndag den 4. marts 2018

Ninjago, Lloyd Ninjago...

Jeg bliver altid glad, når mine kort bliver modtaget med glæde. Især når jeg laver kort til børn. I februar fyldte Emil 6 år og det skulle jo fejres, som vanlig. Jeg havde hørt fra hans mor, at han er vild med Lloyd fra Ninjago serien. Det siger ikke rigtig mig noget, men så er det jo godt at man kan google ;-) Med en hjælpende hånd fra Lissy, fik jeg lavet en skærefil til Lloyd og her er resultatet.
Jeg er rigtig glad for resultatet og jeg har hørt at Emil næsten ikke kunne holde spændingen ud, til han måtte åbne kuverten. Han blev også glad for Lloyd :-)
Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 9. juli 2017

En lille forfriskning i sommervarmen :-)

Vi er godt nok ikke ramt af en hedebølge, men en lille forfriskning er jo aldrig af vejen :-) Jeg har sikret at Bodil kan få en lille pilsner på sin runde dag....
....og Andreas kan få en frisk Tequila Sunrise på sin fødselsdag. Jeg har ikke gjort så meget ud af pyntet på hans kort, da det er så fint i sig selv.  
Tak for at i kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 1. juli 2017

Kærlighed i luften

Jeg har haft fornøjelse af at lave denne bryllupsbil flere gange i løbet af de sidste par måneder. Der er mange, som har fået ring på fingeren i den seneste tid og så er det jo dejligt at kunne sende en lille hilsen i form af dette kort <3 p="">

Jeg er vild med det lille tekst stempel og selvfølgelig skulle der en lille due på også. Den er lavet i gips og man skal lige være opmærksom på, at sætte den på noget glat på kortet. Desværre lykkedes det mig, at knække due på midten, men så er det jo godt man er god til at lime ting sammen ;-)

Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia


torsdag den 15. juni 2017

Har du set et mærkedyr???

 Min venindes søn skulle konfirmeres for nylig og han er en meget mode bevidst ung mand. På hans ønskeseddel var der blandt andet et par sko af et bestemt mærke og i en hel bestemt farve. Skoene ser således ud: 
Jeg kunne jo næsten ikke gøre andet, end at forsøge at efterligne det sæt sko :-)
Udover skoen, kunne hun godt bruge et ekstra kort og her var det straks lidt mere udfordrende. For hvad finder man på til sådan en mode bevidst ung gut? Her kan jeg jo ikke bare lave hvad som helst. Min veninde sendte mig liste med de navne af modedesignere, som han var specielt vild med og jeg må indrømme, at der var en del af dem, som jeg aldrig havde hørt om.
Efter et par telefonsamtaler, blev min veninde og jeg enige om at det generelle og gennemgående ord for hendes søn, var at han var et mærkedyr! Hvis man ikke ved hvordan sådan et mærkedyr ser ud, så se blot her:
Mærkedyret er blåt og bor i kommoden hos modebevidste mennesker i alle aldre ;-) Mærkedyret er ganske ufarligt, men kan være temmelig dyrt i længden :-)

Tak for at I kikkede forbi.

Kærlig hilsen
Olivia

lørdag den 21. januar 2017

En udfordring af de store

Jeg har aldrig rigtigt kunne sige, hvilken stil jeg har - eller er til - ud i det kreative. Jeg kan lide de romantiske/shabby chic kort med mange detaljer, CAS kort, de mere naive kort som jeg kan sy og selv lave skabeloner af. Det er især den sidste slags, som jeg bruger Silhouette Cameo til. 
Jeg kan dog sige, at jeg nyder en kreativ udfordring og sådan én af slags fik jeg i slutningen af 2016. 

Min kære ven, Esben, skulle bruge et kort, som han ville give til sin far, inden han tskulle afsted på jord om rejse med sin kæreste Camilla, i januar 2017. Esbens far havde købt en bil, som betød noget helt særligt for ham. Derfor ønskede Esben at denne bil skulle foreviges til et kort. Han sendte mig dette billede af bilen:

Jeg forsøgte at trace bilen, men jeg måtte give op. Jeg kunne ganske enkelt ikke få det til at blive til en bil og jeg er sikker på, jeg gjorde et eller andet forkert. Jeg vidste Esben ville blive glad, hvis det lykkedes, så jeg gik i tænkeboks og besluttede mig for at "spørge en ven", som man siger ;-)
Lissy er i den grad en ven i nøden og hun hjalp mig med sine fantastiske evner med Silhouetten og sendte mig en skærefil tilbage, som blot skulle finjusteres lidt, før den var klar til at blive skåret ud. Hun betroede mig dog at hun også havde følt sig udfordret ;-) 
Her er det færdige resultat:
Jeg er bare SÅ glad for, jeg kunne hjælp af Lissy, så jeg kunne glæde Esben med et færdigt kort af faderens bil. Bilen er af mærket Citroén og hedder Méhari, hvis nogen af jer skulle være nysgerrig ;-)
Esben var da også enormt begejstret for kortet og det var den rene fryd at se, hvor glad han blev. Så jeg satser på at Esbens far også blev glad for sin nye tilføjelse til "kamin hylden".
Til slut kan jeg sige, at bortset fra den grå værktøjskasse (Quickutz)og de enkelte tandhjul (Memory Box), så er alt lavet på Silhouetten. 

Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen
Olivia

onsdag den 2. november 2016

Olivia kort

Lige et hurtigt indlæg med 3 Olivia kort, som jeg ikke har vist før...tror jeg ;-)
 Olivia kort OC11
 Olivia kort OC 42
Olivia kort OC 35 VInflaske

Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

søndag den 17. april 2016

3 nye Olivia Cards

Hej igen
Så er det atter konfirmationstid og jeg har lavet et par kort. Det første er til Victor, som er rigtig glad for at drikke Faxe Kondi free og til ham brugte jeg Olivia Cards skabelon nr. OC 25 (sodavandsdåsen) og lavede en Faxe Kondi free dåse. Jeg er super glad for resultatet og det blev modtageren også :-)
Mange ønsker sig tekniske ting og her er et fladskærms tv. Her har jeg brugt Olivia Cards skabelon nr. OC 37. Billedet af pauseskærmen har jeg blot printet fra nettet, så det er jo et enkelt kort at lave ;-)
Denne teaterscene er Olivia Cards skabelon nr. OC 24 og jeg har ikke lavet så meget ved kortet. Jeg har blot sat nogle små bling sten på og et stempel om at gå efter stjernerne. Det er til den skuespils interesserede konfirmand.
Tak for at i kiggede forbi.

Kærlig hilsen Olivia 

torsdag den 7. april 2016

Flere Olivia cards :-)

Så er det vist blevet tid til at vise lidt flere nye Olivia Cards :-)
 En traditionel sygeplejerske, som snart er færdiguddannet, skal have denne :-)
 En sodavandsdåse, som jeg har lavet...bare sådan lidt for sjov ;-) Jeg har fundet en font, som minder til forveksling om Coca Cola skrifttypen, så den skal igang næste gang.
Et makeupspejl til den pyntesyge konfirmand ;-)

Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 30. marts 2016

Håndsyede kort

Det er jo ikke den store hemmelighed, at vi er tæt på tiden for konfirmationer og jeg er skam også igang med forskellige kort til heldige konfirmander :-) Selvfølgelig kan kortene også bruges i andre anledninger og det har jeg også gjort. Jeg håber disse ideer kan inspirerer jer :-)


Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

fredag den 25. marts 2016

Lidt nyt og lidt gammelt...og lidt blåt ;-)

Med den overskrift skulle man tro jeg skulle giftes ;-) Det er dog ikke tilfældet, men jeg har lyst til at vise lidt nye Olivia Cards og nogle af ældre dato, som jeg vist ikke har vist før.
Jeg er endelig ved at være frisk ovenpå en ordentlig omgang hoste og hiven efter vejret. Hvem skulle tro at en astmaspray, kunne blive min bedste ven? Jeg har dog planer om at sætte venskabet lidt på standby ;-) Jeg har faktisk ligget syg siden Convention i Middelfart, så jeg har slet ikke nået at prøve mine nye indkøb og jeg har slet ikke været kreativ i næsten 2 uger! Tænk sig, at man kan få scrap-abstinenser...he he...
 Inden Convention fik jeg dog lavet lidt nye kort, som rigtig mange af jer kom forbi min plads på Convention og afleverede en masse roser. Tusind tak for det!! Det er altid dejligt, når andre kan lide det, som man laver :-) Et af de nye er en fjerbold, som jeg tænker kunne være til konfirmanden, som er vild med badminton.
 Et andet nyt kort er denne lampe. Jeg har ikke en helt nøjagtig plan med kortet, men alligevel det er et alsidig kort og brugbar til forskellige lejligheder. Kortet til en bedstemor, som bare lige skal have en hilsen. Måske et kort til mors dag? Til veninden og hendes nye lejlighed? Måske kan en tekst, som "mit livs lys" give et par andre ideer....sagt med et smil på læben.
 Denne røremaskine er bare fantastisk. Jeg har ikke én i virkeligheden, men er faktisk vild med den alligevel. Alene det faktum at den fåes i mange forskellige farver, er en sjov ting. Her hos mig blev den tyrkisblå.
Det er ret lang tid siden jeg har lavet dette værktøjsbælte, men da jeg tjekkede på bloggen, kunne jeg ikke finde det vist. Det må jeg vist hellere rode bod på ;-)

Mange tak for at I kiggede forbi.
Knus Olivia

mandag den 29. februar 2016

Flere nye kort....

Jeg synes det er så sjovt at afprøve nye muligheder for at lave nye skabeloner til Olivia Cards. Jeg slapper af ved at scanne ideer ind, lege med de indscannede billeder på min Cameo, og se de til "kommer til live" i form af et kort. Jeg kan bruge ensfarvet eller mønstret papir, til at gøre hvert kort personligt og specielt. Jeg er ikke så teknisk god på min Cameo og savner ofte et udvidet Silhouette kursus, men på en eller anden måde, kommer der alligevel et kort frem :-)

Det glæder mig også meget, at mange af jer, ønsker at bruge mine ideer til at sætte jeres eget præg på kortene. Tak for det og ikke mindst tak til Donna. Hun har lavet denne type kort i flere år og jeg er bare blevet forelsket i den måde at lave kort på! Hun inspirerede mig til komme igang med mine egne ideer. Nå, det var nu ikke meningen at dette skulle blive en takketale ala Oscaruddelingen, som løb af stablen forrige nat, men engang imellem kan det ikke skade at takke dem, som inspirerer os :-)

Nå, men nu til lidt af det nye...


Tak for at I kiggede forbi min blog.
Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 23. februar 2016

Nye Olivia cards

Så har jeg fået lavet nogle nye Olivia Cards og der er vist gået lidt Danish design i dem denne gang ;-) Jeg er dog ret glad for disse kort, men en klassiker bliver man jo heller aldrig træt af, at se på :-)  Jeg har dog også lige sat en pool ind i dette indslag....hvem af os, drømmer ikke om sommer for tiden?
 "Ægget", som denne blå stol hedder. 
...og her er den samme stol, så lige i rød og fra en anden vinkel :-)
Mega mussel krus, som jeg er rigtig glad for...og mon ikke der er flere end mig, som kan lide det ;-)
Poolen giver lyst til sol og sommer, men vi må nok vente lidt endnu inden sommeren er over os.

Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 16. november 2015

En håndfuld Donna kort

Jeg har fundet lidt håndsyede kort, som jeg vist ikke har haft på bloggen før. Jeg har lidt rod i mine gemmere, så jeg håber I kan bære over med mig, hvis I har set dem før...he he...
 Jeg vil ikke skrive så meget om kortene, da det jo sikkert er noget I kender til. Hvis ikke, så spørg endelig.



Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia