Viser opslag med etiketten Donna kort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Donna kort. Vis alle opslag

onsdag den 31. maj 2017

Styr på tiden ;-)

Jeg har haft disse ure liggende i meget meget lang tid, dog uden tal, visere og pynt på. Jeg indrømmer det blankt! Jeg har bare ikke haft mod på at udstandse alle de tal, som skulle bruges til hvert enkelt ur. Der går jo 5 1-taller til hvert ur og det betyder 25 gange igennem min Big SHot, når jeg blot har én die med de rigtige tal. Den die jeg har brugt er fra Die Version og hedder "My Micro" og tallene er 6mm høje.
Det er den die, som jeg har brugt allermest i min samling af dies, men også den jeg hader mest at bruge...derfor gemmer jeg alle de udstandsede tal og bogstaver jeg har i overskud efter jeg har standset noget ud med den. Derfor havde jeg "lige pludselig" de 25 1-taller, som skulle bruges og jeg kunne få dem gjort færdig ;-) Kortet er udsprunget fra et Donna kort skabelon, men det var et lidt mandigt et af slagsen, så jeg ændrede lidt på det, så det lettere kunne gå, som dameur. 
Jeg har brug en embossingfolder til at lave urremmen på nogle af dem og det giver en god effekt. På det første billede af de lyserøde ure, har jeg endda brugt en murstens embossingfolder fra Tim Holtz, som får remmen til at se lidt læder-agtig ud :-) 
 Da Nadine skulle have en gave, fik hun en papirudgave af det Apple ur, som hun ønskede sig. Det skulle være helt enkelt, men jeg synes nu godt at æblet kunne komme på.
Her er så alle 5 ure med alle tal og blomster på. Når de sådan ligger der på scrapbordet, så er det jo dejligt at al det pilleri med de små tal er overstået. :-) 
Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 14. maj 2015

Her dufter så dejligt ;-)

Og vupti...så er der gået 10 siden mit sidste blogindlæg ;-) Jeg er igang med forskellige konfirmations kort, men da modtageren endnu ikke er konfirmeret, så må jeg lige vise noget andet. Idag bliver det så kort til Mors dag og tja...bare fordi kort ;-) Dog alle parfumeflaske kort. 
 Til mors dag....
 Så skal der fejres...
Til en fødselsdag..........
Tak for at I kiggede forbi og rigtig god helligdag til jer alle.
Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 21. april 2015

Preben Padde, taske og tiden på papir

Jeg viser idag et par håndsyede kort... igen igen kunne jeg føle mig fristet til at sige ..he he... (ja, der er en del på lageret) Jeg starter med Preben Padde, som jeg har døbt ham. Han er er super flot fyr og ganske enkelt i udtrykket. Jeg har tyvstjålet ideen om en kapsel som pynt, ved Donna. Det passer bare så godt til Preben Padde, da jeg tror har en lidt glad for de våde varer. Heldigvis bevæger han sig i et langsomt tempo, så er endnu ikke kommet til skade ;-) Jeg har også lovet Jytte og Annette, at jeg ville vise ham frem, så her er han girls!!
 Udover Preben Padde, så fandt jeg et konfirmationskort fra sidste år, som jeg ikke har fået vist. Det var til en venindes datter, som var vild med det amerikanske look og heldigvis fandt jeg papiret, som passede til.
 Til slut vil jeg lige vise et par ure, som jeg har lavet fornylig. De er bare så søde, men de er lidt en udfordring i forhold til at sætte tallene på. Jeg skal jo bruge hele 5 stk 1 taller til hvert ur. Derfor skal bogstavs dien køres igennem hele 5 ! gange for et ur. Heldigvis har to af mine scrap veninder lånt mig deres die for en stund, så nu standser jeg ud til den helt store guldmedalje ;-) 
Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 14. april 2015

Ta´ vest på ;-)

Jeg tror ikke der er nogen af jer, som følger min blog, der er i tvivl om at jeg holder meget af at lave Donna kort/håndsyede kort. Jeg glæder mig til hver gang Donna præsenterer en ny skabelon og jeg synes det er fedt, selv at finde på noget. Her bruger jeg blandt andet Silhouetten og er SÅ glad for mit nye samarbejde med Christina, hvor vi sammen laver nye kort.
 For noget tid siden var jeg dog kørt træt i disse håndsyede kort og fik ikke rigtig lavet så meget. Da jeg så så de fotos, som Jeanette havde lagt på "I love Silhouette" gruppen på Facebook, fik jeg atter gejsten tilbage! Jeanette havde lavet Donnas ur og lystfisker vest og jeg måtte bare prøve dem også. Jeg havde anskaffet mig skabelonerne, men endnu ikke prøvet dem af.
Her er de så. Jeg har ikke pyntet dem særlig meget, da jeg synes det ville være synd. Jeg har også lavet en vest med jagt tema, som Jeanette også havde gjort. Det er jo en kanon god idé!!
Gad vide om der ikke snart kommer noget nyt fra Donnas hånd? Ellers har jeg flere færdige kort, som jeg kan vise imellem tiden ;-)
Tak for at I kikkede forbi.

Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 4. april 2015

Konfirmationskort m.m

Det er vist på høje tid, at jeg får lavet et nyt indlæg. Jeg har rigtig mange kort liggende, som jeg endnu ikke har fået vist her på bloggen, så det er vist bare med at komme igang ;-)
I øjeblikket bruger jeg dog mest tid på at lave konfirmations kort og her viser jeg et par af dem. 
 T-shirten er godt nok ikke tænkt, som et konfirmations kort, men jeg synes det er blevet er rigtig fedt kort. Det skyldes nok mest papiret, som jeg er fra Panduro. Jeg synes ikke der skulle så megen pynt på, da det ville dække for meget af den fantastisk papir.
 De to flasker neglelak er en skærefil fra Silhouetten, som jeg har lavet en smule om og lavet til et kort. Det kan bruges, som konfirmations kort, men også bare til en fødselsdag. Spejlet er en super sød ting, som jeg mener jeg har købt hos Hobbyjunglen. 
 Denne korfirmations kjole er et Donna kort, som jeg har forkortet en smule, så det mere lignede en konfirmations kjole end en brudekjole. 
Kjolens øverste del, har jeg embosset med en embossingfolder og pyntet kjolen med et tekststempel fra Scrapper.dk, samt noget glittertape og en enkelt Sweetheart blossom blomster fra WOC.

Tak for at I kiggede forbi og rigtig god påske.
Kærlig hilsen Olivia