Viser opslag med etiketten Vinter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vinter. Vis alle opslag
søndag den 29. januar 2012
Så kom den da
Ja, det er sneen jeg mener. Den har ladet vente på sig vinteren igennem, men nu drysser det så fint ned derude.
Lyset har ændret sig. Det er det dejlige ved sneen, at det virker lysere i vejret end det vil være med regn og overskyet.
Jeg vælger at se på det positive ved at vinteren viser sig fra denne side, da jeg tror at det gør sneen nemmere at accepterer nu da den er her.
Der er da nu også noget dejligt ved at sidde over en lækker og varm kop cacao, mens vi sidder og kigger ud på det hvide landskab.
tirsdag den 1. marts 2011
1. marts
-Ja, i dag har vi jo den 1. marts og det betyder at foråret er kommet.......Hmmm, det er godt nok ikke lige sådan jeg har drømt, hele vinteren ,at foråret skulle se ud. Her på matriklen er der stadig vinter med store driver, af sne, i haven. Ingen små vintergækker at se og heller ikke nogen varm forårssol.
Min tålmodighed er sat på prøve -vil have forår NU.
Min tålmodighed er sat på prøve -vil have forår NU.
onsdag den 29. december 2010
Det var så det
December er ved at rinde ud. Januar står og banker på. Det nye år lige så. Om ganske få dage skal vi til at skrive år 2011 i kalenderen.
Jeg syntes, at december måned er gået ganske hurtigt i år. Måske har det noget at gøre med at jeg har været optaget af at julemarkederne, måske er det noget andet, men ihvertifald er året ved at synge på sidste vers. Det bekommer mig ganske vel, da jeg ved at nu går vi mod lysere tider. Jeg kan mærke lysten, til at bestille frøkataloger hjem, i mig, men jeg forsøger at styre mig lidt endnu, velvidende at sneen ikke forsvinder lige med det samme.
Det nyeste Isabella er på gaden med lækre reportager om hvordan vi kan style vores vinterhave så den ser forårsagtig ud. Jeg gider godt være med, men ved også at det rigtige forår venter lige om hjørnet, så jeg slår koldt vand i blodet og nøjes med lidt lys i haven i den mørke tid.

onsdag den 8. december 2010
Der er så koldt derude, vinden......
Vinter, det er det. På sådan en frostkold morgen er jeg glad for at vores huse er opvarmede. Tænk engang hvis vi skulle leve ude, som fuglene gør. Hold da op hvor vi ville fryse.
Landskabet omkring mig på en frostkold morgen er nu alligevel flot. Det hele glimter, som var der drysset millioner af de smukkeste diamanter ud over hele min have. Luften er så klar og frisk at det føles, som om man er på ren ilt.
Nu vil jeg tage godt med tøj på og derefter begive mig ud på en lille morgenvandring.
God onsdag til dig derude i vinterlandskabet.

onsdag den 1. december 2010
1.DECEMBER
1. december betyder at første låge i julekalenderen må åbnes. Jonas har ventet utålmodigt den sidste uge, men nu er det nu.
1. december betyder også at vi nu er i julemåneden hvor vi skal hygge ekstra meget. Stearinlysene blafre lystigt og soder alt til, men pyt med det.
1. december er glög og julefrokost tid. Mmmmums.
1.december er ensbetydende med stress for nogle mennesker, men ikke her på matriklen.
1. december, nu er der kun 23 dage til selve dagen.
1. december er dagen hvor jeg sidder og nyder at solen skinner, himlen er blå og det er næsten til at være udendørs uden at få næsen frosset af.
1.december, jeg vil ønske dig en god dag og en forhåbenlig stressfri måned.
mandag den 29. november 2010
Vinter år 2010
Jeg skal da love for at der er kommet meget sne og det inden at kalenderen siger vinter. November er jo en efterårsmåned. Men det er kong vinter vist ikke lige klar over.
tirsdag den 23. november 2010
nervøsiteten breder sig
Jeg er ikke helt sikker på at turen til Staden den bliver til noget. Vejret her til morgen er mildest talt noget lort. Jeg må nok lige sige at vinteren er kommet bag på mig, og sikkert også mange andre der trak gardinerne fra her i morges. Først troede jeg ikke at det kunne passe, men da jeg første havde været ude og skovle sne og var kommet ind i varmen igen, måtte jeg sande at det ser skidt ud derude. Jeg har endda lånt bil i dag og taget en o-dag for at det skulle kunne lade sig gøre at mødes. Fuck hvor jeg dog hader vinter og sne.
Må jeg bede om en lille tur til de varme himmelstrøg, 25 grader i skyggen og vandtemperatur omkring de 20.
Kære gud så lover jeg, at jeg aldrig vil bande mere her på siden.
søndag den 28. februar 2010
Hvad tågen gemmer
Steen mente, at vi skulle ud at gå en tur i dag. Bare lige for at se hvordan det hele tør derude i landskabet. Som sagt så gjort. Vi gik en tur til fjorden. Hold da op hvor var der tåget derude. Det var næsten ikke til at se en meter frem
( overdrivelse fremmer forståelsen for tågen).
Vi kunne mærke, at temperaturen var steget de sidste dage, og der var tydelige tegn på at den slemme vinter er på retur. Som det dog glæder mig.
Isen har desværre ødelagt vores lille krabbefisker bro, men vi må da håbe at den bliver lappet sammen inden sæsonen går igang, så Jonas og jeg igen kan fange krabber og rejer.
søndag den 21. februar 2010
Da far var dreng
Ja, jeg tror sørme at vi er ved at være ude i det, som min far kaldte "en rigtig vinter". Da far var dreng var der så meget sne at de ikke kunne komme ud af døren og nogle gange lå sneen så højt, som til tagrenderne. Det var i hvertifald sådan han huskede sin barndomsvinter og gerne genfortalte når vi snakkede om hvor koldt og træls der var om vinteren.
Nu sidder jeg så her og oplever selv en vinter med enorme snemasser og jeg har sandelig tænkt mig at gøre ham kunsten efter, hvis jeg skulle være så heldig at få børnebørn en dag. Heldigvis har jeg, modsat ham, billeder der viser de massive mængder af sne vi har fået. Måske vil jeg pynte og overdrive senariet lidt. Det gør jo kun historien bedre.
tirsdag den 2. februar 2010
Det er ikke til at forstå det
Vi er nu i gang med den 8. uge af vinteren med masser af sne. Det ser ikke ud til at det holder op forløbelig. Der er varslet snestorm igen i dag. Jeg er godt nok ved at være rimelig træt af sne og snestorme. Jeg tror, at jeg vil ud i haven og grave efter forår. Måske kan jeg være heldig at finde en lille erantis eller en vintergæk oppe ved hækken godt gemt væk i snemasserne.
onsdag den 13. januar 2010
Vintervejr
mandag den 11. januar 2010
Skrald
Jeg ved ikke lige med dig, men hos os der hober skraldet sig altså op. Vi har ikke fået tømt vores affaldscontainer i 14 dage, og det er længe når man er en familie. Gad vide hvorfor skraldmændene ikke kommer ud? Kan det være pga. vejret?
-Nej, det kan det vel ikke. Vejene er jo ryddet for sne og indkørslerne er også farbare. Jeg så lige et sekund af et indlæg i tv avisen om skraldet. Folk er ved at være rasende over ikke at have fået tømt deres container, men hvad hjælper det lige. Vi må have tålmodighed. Landet er jo i undtagelsestilstand pga. alt det sne.
Nå, så fik jeg vist lige luftet min frustration over at sneen ikke smeltede i dag, selv om der var tø i luften.

onsdag den 6. januar 2010
Endnu mere sne
Lige som jeg troede at nu kunne det da ikke blive meget værre med alt det sne, ja så kommer der bare så meget mere sne, at vi nu er sneet inde. Jonas og Line har fri fra deres skole og Steen kan heller ikke komme på arbejde. Jeg må, som den eneste, afsted på job da vi har et enkelt barn der er mødt op. Inden jeg skal afsted har jeg været ude i snemasserne og fotografere alt det sne vi har fået siden igår. Og det er altså rigtig meget.
onsdag den 23. december 2009
Kælketur
Abonner på:
Kommentarer (Atom)