Altså det er da mig, ikke?
Jeg kan også godt spille fodbold. Altså når jeg gider aflevere bolden til andre.
Viser opslag med etiketten Miki. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Miki. Vis alle opslag
onsdag den 22. maj 2013
søndag den 10. februar 2013
Smelte mit hjerte eller gøre mig gal i skralden
Det er de strenge vore dejlige gårdhund Miki spiller på. Han kan være noget så sød og dejlig når han kigger op på en og logrer med sin hale. Modsat kan han se rigtig sølle og "jeg tror ikke det var mig der gjorde det" ud når vi tager ham i at gøre noget forbudt.
Som forleden, da Jonas opdagede ham på sit værelse i færd med at savle/tygge på hans strømpe. Nøj som han da kunne se ud. Han var fuld ud klar over at det ikke var så godt. Jeg nåede, at få et billede af ham med munden fuld af sokken. Se hvordan han ser ud.
Men vi skælder ikke ud. Det er nok at se Miki se sådan ud. Tværtimod står vi tit og forsøger at gemme det smil vi har i mundvigen.
tirsdag den 18. oktober 2011
Efterårsferie for hele familien
Mon også hunde kan trænge til ferie. Denne hund ser da vist ud til at hygge sig gevaldigt i Lines seng, mens hun er på arbejde i børnehaven.
Vi er alle nede i gear og nyder at holde ferie, altså minus Line, som har vikar arbejde i børnehaven hele ugen. Dagene går med at slappe af og nyde stilheden.
Jonas er draget afsted til mormor, og sammen med fætter Mathias og familie har de været i Tyskland, og hygger sig lige nu i en hytte et eller andet sted på djursland.
Med det vejr der er udenfor lige nu, regn og rusk, tror jeg at jeg vil gøre, som Miki. Kravle under dynen og nyde livet, som det kommer.
tirsdag den 11. oktober 2011
Vores hund
Miki er faldet godt til i vores familie. Vi har nu haft ham i 3½ uge. Ingen sko er tygget i stykker, han er allerede renlig og sover igennem om natten. Han har allerede lært nogle få kommandoer så som sit, dæk og ordet NEJ er vist også næsten helt på plads. Så alt i alt er han da en rigtig sød og dejlig hund.
lørdag den 17. september 2011
Miki
Så er vores lille nye familiemedlem kommet, og Jonas og Miki er allerede gode venner, og i gang med at bryde de regler vi havde lavet, om ikke at have hund i sofaen. Nå, men jeg bærer lige over et øjeblik blot for at få et godt billede af dem sammen.
Miki er allerede faldet godt til her på matriklen. Måske skyldes det at vi har besøgt ham før vi fik ham hjem. Nu skal vi bare lige lære ham, at han skal sove lidt mere end 2½ time om natten. Godt at det er Steen der har barsel, i første dage, så jeg bare kan vende mig om og sove videre.
torsdag den 15. september 2011
nu er det snart
Vi er vist ved at være helt klar til at modtage vores lille nye familiemedlem. Der er handlet og indrettet sådan at hjemmet er hundeklar. De sidste indkøb klares i dag og i morgen sætttes kursen mod Hjørring for sidste gang. Alle glæder sig bare så meget.
Jonas har endda ofret et af sine tøjdyr så Miki ikke kommer til at føle sig helt alene i kurven.
søndag den 28. august 2011
Familieforøgelse II
Her er han så, vores lille nye familiemedlem. Nu er han 5 uger og 2 dage.
Vi har i dag været på besøg hos familien der har hundene og kan rigtig se at han trives og tager på.
Miki, som han skal hedde er den mindste af kuldet på 5 han hunde. Derfor har vi valgt at kalde ham Miki,som på grønlandsk betyder lille.
Hunden er en Dansk Svensk gårdhund og valget faldt på den race da det er en livlig, aktiv og ganske klog familiehund.
Jonas kan slet ikke vente med at hente Miki hjem. Han syntes tiden er lang og stod det til ham så havde vi taget ham med hjem i dag. Men om en uge skal vi igen på besøg hos familien så indtil da må Jonas nøjes med de billeder vi har taget.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)