Viser opslag med etiketten inspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten inspiration. Vis alle opslag

lørdag den 22. september 2018

Filucas unicorn-fødselsdag


I morgen er det 7 år siden Filuca blev født. Sidste weekend havde vi besøg af pigerne fra hendes klasse. Hun havde ønsket sig et unicorn-party, så det gik vi all in på. Det var en rigtig hyggelig dag og Filuca var meget lykkelig for festen. 







søndag den 1. oktober 2017

Et tip til nem putning

Jeg har lææænge, som i 2-3 måneder, haft problemer med at putte Filuca. Hun kom rendende ned og op af trappen efter der var sagt godnat, ville ikke sove i sin egen seng etc. Efter en halv time med dette show ophører min tålmodighed altså. Heldigvis så jeg så et tip hos Michala om meditationsindtalinger, som har en god virkning på hendes datter. Vi prøvede dem straks af og har nu brugt dem de sidste par uger. Og sikke en effekt de har. Begge børn sover langt de fleste aftener inden de 17-18 minutter som indtalingen / meditationen varer.
Vi bruger denne og denne. Der er også denne som vi i aften prøver af for første gang. Den sidste meditation er lidt længere en de første to.


"Jeg har lommerne fulde af....

.... kastanjer"
For hold nu op vi fandt mange på denne her solrige søndag. Så hjem igen og hygge med snacks og kastanjedyr. 
Her er mere inspiration til kastanjedyr fra vores hånd og her er endnu mere. 







onsdag den 20. september 2017

Tapas

En af mine livretter er tapas. Det kan vel egentlig ikke kaldes en ret, men skal jeg vælge aftensmad i en børnefri weekend, så ender vi oftest på tapas, som vi kan hapse og hygge med sammen med et glas vin eller bobler. 
Forrige weekend var heller ingen undtagelse. Her prøvede vi noget nyt (for vores vedkommende); artiskokker med rørt smør. Jeg fandt opskriften her. Det var virkelig lækkert og skal klart gentages - også sammen med børnene. 


Tapas-mulighederne er mange og jeg har flere favoritter, men her kommer lidt af dem:
  • Oste! Ikke en tapas uden ost. Mine favoritter er Brügge, Beemster og Montana. Og så en rørt ost med chili/hvidløg, som vi køber ved Lading Ost. Som alternativ er øko Castello pikantosten også lækker
  • Skinke eller pølser får vi næsten altid. Jeg er også vild med røget svinekam
  • Paté rørt med lidt creme fraiche og cornichons til
  • Avocado med rejer og citron
  • Tunmousse
  • Laksemouse (varmrøgetlaks pillet fra hinanden og rørt med lidt creme fraiche, citron og evt frisk dild
  • Lakseroulade ala denne her
  • Carpaccio-ruller; oksefilet i tynde skiver rullet med ruccula, pyntet med olivenolie, parmesan og ristede pinjekerner
  • Saltede mandler
  • Dadler med bacon
  • Og så er der dips: pesto (den grønne fra Løgismose kan varmt anbefales), dijonnaise og mayo med citronskal og persille er mine favoritter.











Velbekomme!

mandag den 22. maj 2017

Noget om madpakker


I sidste uge delte jeg dette billede på Instagram. Et ganske almindeligt hverdagsbillede af 2 børns madpakker / frugtposer. Det fik en del flere likes end mine billeder normalt gør. Måske fandt mine følgere billedet inspirerende? Måske kunne de identificere sig med madpakkescenariet? Jeg ved det ikke. Men nu deler jeg lige lidt flere madpakkebilleder her også. Jeg holder faktisk af at lave madpakker. Jeg elsker også selv at spise madpakker og kan glæde mig, hvis jeg ved der er noget lækkert i vente, så jeg tænker, mine børn har det på helt samme måde. For mig er det ingen sur pligt. Det er tidskrævende, især de dage, hvor der skal laves 5 styk til 5 mennesker, som ikke kan lide det samme. Men jeg holder stadig af tjansen.




mandag den 15. maj 2017

Indretningshjælp tak!

Under vores trappe i gangen har vi fået en daybed. En fin gammel teaksag betrukket med koksgrå uld og knapper. Vi tænker området skal bruges til afslapning, læse en god bog eller spille iPad. Men vil gerne gøre krogen lidt hyggeligere. Tænker en lampe / lyskæde, en hylde med bøger eller...? Så har I nogle gode ideer, modtages de med kyshånd.





fredag den 14. april 2017

Så er jeg tilbage!

Nu er jeg tilbage i blogland!
Der er sker rigtigt meget siden jeg sidst har blogget for næsten 1,5 år siden. Vi er blandt andet flyttet i nyt hus. Men mere om det en anden gang...

Filuca og Silas har derfor fået hvert sit værelse. Det kræver selvfølgelig ny indretning. Har brygget lidt på en dukkegarderobe og den blev sat op i dag.
Filuca er den bedste dukkemor, man kan tænke sig. Hun elsker at klæde dukkerne fint på. I julegave fik hun en hjemmesyet pusletaske med fint Liberty dukketøj, små hjemmesko, bleer, hagesmække osv. Af og til bliver der tilføjet lidt nyt til dukkegarderoben. Filuca er vild med at have matchende tøj med sin dukke. Jeg har stof liggende til fine leggings til både hende og dukke, mon ikke der bliver lidt sytid her i påskeferien?







Dukkehuen er lavet efter Elsebeths Gynthers mønster, det er blot formindsket. Ørerne fandt jeg inspiration til hos @clarahagen på Instagram.


torsdag den 29. oktober 2015

Netshopping


Har klikket lidt lækre sager hjem fra Zara.com til ungernes efterårs/vintergarderobe. De vinrøde strømpebukser er så smukke. Satser på at finde en lækker kjole dertil og så er juleoutfittet sikret.

tirsdag den 28. juli 2015

Endnu engang børneværelset

Det er som om, det bliver sværere og sværere med tiden at have plads til 2 børn på samme værelse. Så i sidste uge blev der lige smækket 3 ekstra hylder op til legetøj. Det hjælper i hvert fald for en stund. Når man bor på lidt plads, er det vigtigt med sortering og en plads til hver en ting. 

Her, her og her kan du se hvordan børneværelset tidligere har været indrettet. 




torsdag den 23. juli 2015

DIY sengegavl

Det skal du bruge:
  • 1 lang pude
  • Stof
  • 2 læderremme
  • 2 skruer
Bum! En fin sengegavl.







Muuto stacked er blevet flyttet i soveværelset. Har planer om at få malet stuen og køkkenet og flytte om. Igen igen igen...

onsdag den 4. februar 2015