Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag

fredag den 22. september 2017

At være forældre i 2017

Det her indlæg har jeg tænkt længe over. Men efter to forældremøder i den danske folkeskole den sidste uges tid, er jeg nu klar til at udgive det. Det handler om hvordan det er at være forældre i 2017. Det er ikke et ynkeindlæg, men bare tanker og mere fokus på, hvor mange krav og forventninger, der egentlig er til os forældre.
Udover at passe vores jobs skal vi finde tid til hver dag at læse 10 sider med/for vores barn. Her vil det sige dobbelt op pga. to børn. Vi skal også deltage og være sociale i fællesarrangementer som forældrerådet arrangerer. Legeaftaler og diverse fritidsaktiviteter skal også passes. Og så husk lige de sunde og varierede madpakker der skal laves, og der skal du i øvrigt også inddrage børnene i både indkøb og madlavning, så I kan få en god samtale, hvor du inddrager tal, mål, mængder, små regnestykker, udvider barnets ordforråd, øver lydering. Men husk når I handler ind, må det ikke være i ulvetimen, for det er ikke barnets behov og de andre kunder i supermarkedet gider ikke høre på dit tudende, trætte barn. Glem ikke de små sedler i madpakken, for barnet skal jo øve sig i at læse.
Når du så lige har pustet ud, så skal du have lært dit barn at binde snørebånd, for det er ved at være pinligt at barnet med størrelse 35 stadig bruger velcro eller elastiksnørebånd.
Når I er færdige med at øve snørebånd, skal I spille kortspil, brætspil eller terningespil. For I skal jo øve tal, mængder, vente på tur og "det handler om at være med ikke at vinde". Så er det ved at være tid til et aftensbad. Nu hvor barnet er startet i skole, forventes det jo at barnet selv kan klare badning, for det skal han/hun jo selv til idræt og svømning, så der skal øves og guides.
Når du så har puttet dine børn (husk at læse og synge inden putning for dit barn mærker dit nærvær og omsorg), så kan du sætte dig og læse dagens 17 beskeder og påmindelser på intra.
Find selv på flere. Jeg er glad for jeg kun arbejder deltid og ikke først er hjemme til spisetid hver dag, for så vil der da være alt for få timer sammen med mine vågne børn.


mandag den 7. september 2015

Billeder fra 30-års

For en uge siden fejrede jeg min 30 års fødselsdag omringet af søde piger. Havde dækket fint og tøset op, købt massevis af drikkevarer og lavet lækker tapas. Det var så sjov og hyggelig en aften. Tak for den!








Lidt af gaverne...



lørdag den 8. august 2015

1 uge efter ferie

Første uge efter sommerferien er gået. Jeg er startet i min sidste praktik. Hoooold nu op det var hårdt at komme i gang igen. Men er glad for det.
De her 2 har jeg tilgengæld savnet så meget. Det føles helt skørt at tage på arbejde og være sammen med andres børn i stedet for ens egne. Heldigvis kom de hjem igen i år, så vi har krammet og puttet sammen hele natten.
Men nu drager jeg mod Smukfest og solskin for en dags tid. På mandag venter en stor dag, Silas starter i skole. 




fredag den 24. juli 2015

Silas 6 år

For knap en måned siden fyldte Silas 6 år. Det blev som altid fejret af flere omgange. Først for vennerne fra børnehaven. Mor her måtte lave skattejagt (for første gang) og den var bare aaalt for let. "Helt ærligt mor, vi fandt den jo med det samme". Okay okay, den må jeg gøre lidt mere udfordrende til næste år. Men de hyggede sig i hvert fald med pizza, fritter, muffins og slikposer, fodbold, trampolin og leg. 
Familien var også på besøg til en hyggelig dag med frokost og lækre kager. 
Selve dagen var vi en tur på stranden og forbi de smukkeste valmuemarker på vejen hjem. Så Silas er fejret godt og grundigt og totalt klar til skolestart den 10. august. GISP! Bliver mor mon også klar?








mandag den 6. juli 2015

Sommer

Så kom den længe ventede sommer endelig til Danmark. Der blev nydt og suget så meget vi kunne ud af den. Vi håber ikke det var alt for nu og glæder os til mange flere solskinstimer. 












lørdag den 24. januar 2015

Stor pige



Min store pige er sendt helt alene til børnefødselsdag med en pige fra børnehaven. For allerførste gang. Hun var så sej og gik i gang med at lege inden jeg var gået.
For et par uger siden blev Silas skrevet op til skole. Synes altså tiden løber lidt for stærkt lige nu.

Mens Filuca er afsted vil jeg nørkle lidt med hendes fastelavnskostume. Hun har længe været tosset med My Little Pony, så hun skal selvfølgelig være Rainbow Dash (inspireret af Krudtuglensmor).

mandag den 5. januar 2015

Godt nytår



Ja billedet her har ligget klar siden den 2. januar, men har ikke liiige nået at få lavet et indlæg - før nu. Mon 2015 bliver året, hvor der kommer liv i bloggen igen? Det håber jeg.
2015 bliver et spændende, udfordrende år med store forandringer for os. Børnenes far og jeg er gået fra hinanden, så det bliver en stor omvæltning ikke mindst for børnene, som får det at vide om kort tid, når han flytter. Til sommer begynder Silas i skole og samme tid lukker vores fantastiske lille børnehave, og Filuca skal starte i en anden. Oveni det hele begynder jeg i min sidste praktik. Så mange ting skal ske i år.
Jeg håber, der bliver masser af tid og overskud til bloggen i den kommende tid.

Godt nytår!








lørdag den 4. oktober 2014

Tilbageblik på Kreta















Trængte lige til et tilbageblik på vores sommerferie på Kreta her i efterårskulden...

tirsdag den 30. september 2014

Den dag Filuca fyldte 3 år

Så fik vi fejret Filucas 3 års fødselsdag. Hele 2 gange.