Viser opslag med etiketten bestillinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bestillinger. Vis alle opslag

onsdag den 29. februar 2012

Julies værelse

Altså ikke mig, Julie. Men en lille Julie, som jeg har syet bl.a. en slange og et tæppe til. Hendes mor Marie har sendt mig billeder af, hvor fint sagerne pynter på Julies værelse. Er det ikke bare en sød tanke?
Og ser det ikke bare hyggeligt ud?




Marie købte også den lille Brio hund, som jeg satte til salg, da jeg ryddede ud på ungernes værelse. Den står nu fint på en lille hylde.

fredag den 20. januar 2012

En kæmpe bestilling

Denne bestilling er nu på vej mod København og en lille dreng. Håber han bliver lykkelig for alle tingene.
Hans mor har sendt de fleste af stofferne og har bestilt en hynde til en lille bænk, et patchworktæppe, en slange, en flagranke, 2 pudebetræk, et juniorbetræk og en hæklet ugle (de sidste 2 ting er ikke på billederne).







mandag den 19. december 2011

Lidt nyt her fra

De sidste bestillinger er blevet lavet færdige og sendt afsted med posten.
Det tog ellers sin tid her til sidst. Oven på en laaang nat med en Filuca der mente hun skulle vågne hver time og en febervarm Silas, har der ikke været meget krudt i nogen af os i dag. Men nu er de afsted og mon ikke de vækker glæde hos modtagerne juleaften.



Det nyeste jeg har fundet på er mini slanger. De kan f.eks. fungere som sengerand i juno dukkesengen.
Tager gerne i mod bestillinger. De koster 125 kr + porto stk.

søndag den 4. december 2011

Julehygge og tæpper

I weekenden har vi hygget med at lave lidt julepynt. Silas skal have 2 stk pynt med til juletræsfest med dagplejen på fredag, så de kan pynte det store træ. Så det fik vi (læs moren) lige lavet ud lidt ståltråd, perler, palietter, knapper og papir. Silas var så stolt hver gang han fik en lille ting på sin ståltråd. 

Træet er inspireret af dem i BoligLiv


I dag har vi lavet havregrynskugler. Silas ligner godt nok en, der ikke var glad for at være her, men han var også lige vågnet fra en kort middagslur.



Har også fået lavet 2 tæpper på bestilling færdige. I morgen venter en pude og en slange, som skal færdiggøres og så skal det det hele på vej til de rette hænder. Jeg er nu ellers fristet til at beholde tæppet til venstre. Så nu må jeg hellere få lavet et junior sengesæt til Silas i de farver.


lørdag den 8. oktober 2011

Lagersalg, en farlig slange og 2 guldklumper

I aftes var Filuca og jeg til Ej Sikke Lej lagersalg i Århus. Fandt ingen ting til Silas men 3 ting til Filuca, så det var okay. Pigetøj kan man jo altid finde, synes jeg.


På den kreative front sker der ikke så meget, men jeg er da ved at komme i sving igen. I denne uge har jeg lavet en slange mere til Louise. Den skal pynte på pigernes nye værelse. Er spændt på at se det færdige resultat, når det snart står færdigt.


Stadigvæk går den meste af tiden med de her 2 guldklumper :-)

fredag den 16. september 2011

Ænder og kager

I dag har jeg færdiggjort endnu en bestilling. Denne gang til Louise, som efterhånden er blevet en fast kunde i biksen :-)
Hun har bestilt 2 ænder i retro stof og sådan ender de med at se ud:

 Tror også jeg vil lave et par stykker til os selv på et tidspunkt.

Har også bagt lidt kage, så der er noget at byde barselsgæsterne ( hvis lillesøster da ellers har tænkt sig at komme ud af sit skjul! ).
En lækker marzarinkage med mørk chokolade og pekannødder på toppen (opskriften er at finde i hæftet, der er med det nye BoligLiv i denne måned) og lidt bananmuffins (også med samme topping).

tirsdag den 13. september 2011

Venter stadig...

Får da heldigvis ventetiden til at gå med bestillinger.
Senest en slange og en flagranke til en lille dreng.


Silas venter også på "lil'sys", selvom han ikke helt ved, hvad det indebærer.
Forleden pegede han på kurvevuggen i stuen.
Silas: Lil'sys ikk sove
Mor: Nej lillesøster sover ikke i vuggen. Hun ligger jo i mors mave
Silas: UJJJ (=UD)
Mor: Ja hun skal snart komme ud
Silas: JA! Slå græs
Mor: Argh det kan hun vist ikke i år, Silas :-)
Silas: Traktor?
Mor: Måske næste år skat...

tirsdag den 6. september 2011

Masser af bestillinger

I dag har jeg brugt hele dagen på at færdiggøre bestillinger. Og jeg blev helt færdig:-)
Nu er der snart lækre syede retrosager på vej med posten.

En slange


Et juniortæppe (har faktisk lyst til at beholde det selv, men det går jo nok ikke)


En stak stofposer


Et "sofa-hygge-tæppe"


 Det var faktisk ikke alt jeg nåede. Men jeg gemmer lidt, så der også er noget at vise frem i morgen....

 Nu vil jeg hoppe under dynen og se tv. Tirsdag er min yndlingsaften og Kanal 4 skal køre i soveværelset hele aftenen. Sådan som det stormer og regner, er det bare rigtigt hyggeligt at være indendøre med stearinlys og varm kakako, så det må jeg hellere lige få lavet inden....

God aften!

onsdag den 17. august 2011

Masser af nyt krea til lillesøster

Okay, er I klar til at se, hvad jeg har fået det meste af dagen til at gå med?
Patchworklegetæppe til lillesøster. Tæppet er stærkt inspireret af Mirjams. Lillesøster skal ikke have et aktivitetstæppe/center eller hvad det kaldes. Er ikke så vild med dem og har ikke kunnet finde et jeg kunne lide. Derfor får hun et tæppe og et træaktivitetsstativ, hvor vi kan skifte legetøjet ud. Indtil videre har vi købt lidt legetøj fra Deglingos. Synes deres figurer er skønne!


Når nu jeg ikke har kunnet finde et helt sæt elefantsengetøj, måtte jeg nøjes med en enkelt stribe i et babysæt. Det blev også lavet færdig i dag, glæder mig til at putte lillesøs i det.

For noget tid siden havde jeg lavet en forside til en pose i håndsyede sekskanter. Den er også blevet lavet færdig.

Og så lige et par poser på bestilling.

Flere bestillinger venter og er allerede i gang med 2 nye ting til lillesøster og Silas. Mere om dem senere....
Nu vil jeg slappe af resten af aftenen. God aften!

fredag den 22. april 2011

Uglepose

En uglepose syet på bestilling til en lille pige

mandag den 21. marts 2011

Skoldkopper, strikket vest og frugtposer

I dag har jeg været hjemme med Silas. Han er for 2. gang ramt af skoldkopper. Han har haft feber on/off siden fredag, så han er godt pylret. Håber bare han vil sove lidt i nat. Det meste af tiden sidder han i sofaen med dynnn, puuue og dut ( =dyne, pude og sut) og ser Peter Pedal eller Bamse & Kylling.

I mens får jeg lavet lidt håndarbejde. Er blevet færdig med en vest til lillesøster
og 2 frugtposer på bestilling.

fredag den 29. oktober 2010

Resultater af hygge-krea-dag

Det blev til en sky med dråber (på bestilling). Må da vist også have en selv...
En svamp, som jeg blev inspireret af hos Sofie. Må bare indse hendes er 100 gange finere:-)
Et omslag til min idébog.
Her samler jeg udklip fra blade, tips, ideer og inspiration samt skriver mine to-do-lister.

Det blev også til et rensdyrstrofæ, men det mangler stadig øjne, så I må vente lidt endnu med at se det.

søndag den 17. oktober 2010

Færdige projekter og en Oreokage

Så gik den weekend også. De går altså bare for hurtigt.
Diverse projekter er blevet færdiggjorte.

For længe siden fik jeg et mønster på en hund af Sara og de er endelig blevet prøvet af.


Efterårsbukser til Silas i babyfløjl med Småfolklommer.


En sættekasse på bestilling.
2 tæpper blev også færdige.
Jeg har fået en blanding til en Oreokage af min veninde, den er købt i Spanien. Så måtte lige en
tur forbi Google Translate og oversætte vejledningen. Sjovt at prøve, men ikke lige så god som Oreos i virkeligheden er.

tirsdag den 28. september 2010

Lidt (okay MEGET) kreativt her fra

Har I savnet mig? Jeg er her altså stadig. Og jeg er også stadig krea.
Den sidste tid er gået med lidt bestillinger.

Stofpose og suttepose. Flagranke. Tapetserede rammer.

Patchworktæppe. Sådan et man selv har lyst til at beholde:-)

Baby sengesæt.
Ind i mellem bestillingerne bliver der også tid til at lave lidt til os selv ( læs: Silas ).
Uro med ugler og svampe.

Strikvest.

Da jeg så den fine aberangle, som Julia har hæklet efter Kaptein Biffs opskrift, måtte jeg også lige prøve. Det var faktisk ret sjovt og Silas har allerede taget godt i mod den:-)