Ny Bålplads ved søen

Ny Bålplads ved søen! Et gammelt træhjul  vi fandt i laden havde den fineste rustne jernramme, den var som skabt til at ligge i det af Lasse så fint udgravede de hul på den lille plæne bag Hønsehuset! Dette foto er gammel, helt fra april, derfor de visne blade i baggrunden. Men det var en fin dag, der var varmere end der har været her de seneste uger!

Land Art anno 2018

De forskellige værker af Land Art, vi har haft her på gården er nu efterhånden gået i et med naturen, så fornyelse var tiltrængt. Jeg har været i mosen og skære pil, og i haven og samle astilbe stilke til senere tørring og indfarvning. Resultatet ser i her!

'Sundance' - indfarvet pil på trærod.

'Pink Walk' - indfarvet hassel på hasselgang.

'Pipe Psalm' - indfarvet astilbe

Om vi har Mosegrise????

Om vi har mosegrise??? Ja, det kan I lige tro!! Og man skulle tro de er store som grævlinger når man ser deres muldskud! Den lille plæne ved de små huse ligner et månelandskab. Især eet stort skud er åbenbart populært, for der bliver gravet og gravet, så det snart ligner en mindre kæmpehøj. Det ærgelige ved det, er at al den jord der kommer op til overfladen, jo kommer til at mangle nede i jorden, som bliver mere og mere undermineret, således at man ikke kan gå to skridt uden at ens hæl synker ned og man er ved at vælte!

Vi har prøvet alverdens ting og listige fælder, men det er ikke noget at gøre! Katten hjælper også lidt til, men de dyr der forsvinder bliver hurtigt erstattet med nye der flytter ind. De er jo også hos naboerne . . . Nej, jeg må ud med spaden og banke muldskud, og håbe de flytter et andet sted hen snarest. Hvad gør i mod muldvarpe og mosegrise?

Når Hønsehuset Rødmer

Der er de smukkeste solnedgange for tiden! Man skal løbe hurtigt for at nå at få det rødmende hønsehus med, pludselig er solen nede bag de høje graner på den anden side af plantagen. Fasanerne skræpper højlydt når de flyver op på deres faste sovepladser i de gamle bøgetræer. Ænderne rapper og siger lidt som Anders And på en dårlig dag, når de går til ro mellem siv og dunhamre. Man er ikke velkommen her, det er fuglenes territorium ved solnedgang.

Nattergalen

Et par Nattergale, som ellers er meget sky fugle, har bygget rede og passer nu unger lige over døren til værkstedet i den gamle, røde lade. Har nogen set noget lignende?

  

Der er tre eller fire unger i reden.

Havehuset

Endelig er tiden kommet hvor vores lille hønsehus kommer til ære og værdighed efter en del år som hundehus, (under de
tidligere ejere) og opbevaringssted for havemøbler og tilfældige redskaber, til nu at være havens midtpunkt og bolig for de
mange stauder og sommerblomster som venter på at blive sat ud, når risikoen for nattefrost er omme!

Potterne ved muren er malet klassisk engelsk 'Racing Green', ligesom døren har fået samme farve.
På siden af huset snor Staude Lathyrus sig op under tagskægget og en Klematis Montana til højre for døren vil snart stå med et
væld af lyserøde blomster!

Forår i Skovhaven

Denne weekend (og sidste weekend og den næste med) skal der arbejdes i Skovhaven. Vi fælder 2-3 træer pr. weekend, et
stort arbejde med først at få træet lagt ned, derefter skære kronen op og så skære stamme og store grene fra i passende
stykker til senere brug i Stoker fyr og brændeovne. Her bliver en masse lys og luft omkring huset og i det område hvor vi
vil udvide med en urte og staudehave mellem søen og stuehuset.

Vejen ad Hvilken . . .

For nogle år siden, da jeg skulle i gang med mit første store haveprojekt, spurgte jeg en klog gartner hvordan jeg skulle
anlægge en sti gennem et lille skovstykke anlagt som et rum i haven.
Hans svar glemmer jeg aldrig: Du skal ikke anlægge en sti, stien vil skabe sig selv. Vent nogle måneder, og se hvilken vej
i naturligt går hver gang i passerer gennem netop dette rum i haven. Så véd du hvor stien ér! Og skal være.

Disse ord har jeg taget til mig, og efterlevet, hver gang et nyt stykke jord er blevet inddraget i vores haverum og skovhaver
her på gården. De sidste 2-3 år er nye stier trådt og klippet - og arbejdet med omgivelserne - bede, buske, hegn og hække
kan nu endelig blive ført ud i livet. Over tid.

Hosta hvor Vejen slår en Bugt . . .

Disse Hosta har stået her længe. Hvor længe vides ikke men siden '60erne er sikkert et godt bud. Ihvertfald så store og gamle
at det vil blive svært at grave dem op. De gør Alléen asymmetrisk og de gør arbejdet med at slå græsset i Kirsebær Alléen
meget langsommeligt. Kan sagtens se dem et andet sted hvor vi kunne have mere glæde af dem. Nå, det må vente!



Stendyssen, her i morgendis, kan også dateres tilbae til 1960'erne :-)