Så er jeg startet på arbejdet med Hassel Hegn. Planen er indtil videre at flette fire mindre indhegninger til højbede, på stedet
hvor vi havde kartofler. Jeg har ikke flettet før og har studeret flere interessante websider for at hente oplysninger og inspiration.
Jeg vil også selv, her på bloggen, fortælle lidt om hvordan arbejdet foregår og hvordan man kommer i gang. Sådan ser hegnet
ud med de første lag flet, fransk sideflet, med stave på ca 2,5 m.
Man skal bruge: Ørnenæb, gummihammer, tommestok og løvsav.
Stokkene til at flette på måler 60 cm. De 20 cm, mindst, skal bankes ned i jorden.
De lange stave klipper jeg fra stammen af en væltet hassel, og på vores hasselsti.
Hassel sætter meget hurtigt nye, meget lange skud. Ikke usædvanligt med skud på 2-3 m. på én sæson.
8 kommentarer:
Det ser jo veldig flott ut! Skal bli spennende å se det ferdige resultatet. Skogen din ser jo forresten også veldig innbydende ut :-)
Jeg har lurt på å lage en vegg av (levende) pil på grensen av min skog, men ser jo at dette også er et veldig flott alternativ. Tror jeg må tenke meg om en gang til.. Takk for tips og ha en riktig fin høstdag.
Stein
Og husk nu arbejdshandskerne, så du undgår alt for mange vabler :-)
Det bliver et smukt syn, når det står færdig, god arbejdslyst :-)
Sikke et spændende projekt. I weekenden beskar jeg netop vores hassel og gemte nogle af kæppene til senere brug i haven. Meget inspirerende!
Ja, det er også rigtigt Lene. Det glemte jeg at skrive: Jeg bruger gummi-havehandsker m. forstærkning, for det ER hårdt ved hænderne :-)
Har du prøvet at flette? Og har evt. skrevet noget om det på din blog?
Alle input er velkomne!
Hej Stein - og tak for din hilsen!
Pile væg lyder rigtig godt. Det vil være flot med et levende pilehegn foran træerne. Jeg vil også prøve med pil engang . . .
Vi har så meget hassel her på gården og kun lidt pil, så jeg starter med hasselhegn :-)
Pernille, du skulle starte en blogspot også, du :-)
Ja, hassel er et godt materiale, jeg bruger det til mange ting!
Elin, jeg har ikke prøvet at flette,men havearbejde af al slags giver vabler ;-)
Det bliver smukt, Elin - naturhegn om højbede er meget elegant og falder fint ind i haven.
Send en kommentar