Viser opslag med etiketten børnetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børnetøj. Vis alle opslag

søndag den 8. februar 2015

Leo bomberjacket


Denne bomberjakke til Karla er en af de sidste kreationer jeg har kørt igennem maskinen. Mønsteret er ret enkelt, men med små detaljer. Den var overraskende hurtig at lave, da det hele er syet på overlocker. Jakken er syet i det blødeste leo bomuldsstof, og det var egentlig købt til en kjole, men jeg syntes det passede så fint til en lille leo jakke. 

Karla blev vildt lykkelig, og hun var meget stolt, da hun den efterfølgende dag havde den på i børnehave. Da jeg hentede hende om eftermiddagen, måtte jeg overbevise pædagogerne om at det var mig, der havde syet den - de troede det simpelthen ikke. Jeg må da også indrømme at det er en af de ting jeg er mest stolt af - lige bortset fra denne fine kjole, syet i Libertystof, og som Karla elsker.

Jeg har dog et styks Bonus herhjemme, der nu sukker efter en tilsvarende leo jakke. Så næste syprojekt bliver formentlig en leo jakke i størrelse 10 år - så er spørgsmålet bare, om jeg skal gentage succesen i en størrelse medium til mig selv... 

tirsdag den 13. januar 2015

Udsalgstip og konkurrence



70% udsalg
Jeg bliver simpelthen nød til at tippe jer om dette udsalg. Milk Copenhagen, som er en af mine absolutte favorit netbutikker, har netop sat deres efterårs- og vinterkollektion ned med hele 70%. 

Jeg har tidligere skrevet om Milk Copenhagen, som er dansk design i børnehøjde med meget attraktive priser. Det er et af de mærker, hvor designet henvender sig til både store og små, og jeg har købt flere af deres styles til begge mine piger; Karla på snart 4 år og min store Bonusdatter på 9 år.

Favoritter 
Af nogle af mine udsalgsfavoritter kan jeg nævne den sorte kjole med lynlås, som er allerede en af Bonus' yndlingskjoler, og ikke mindst de smarte Leo sko, der vakte stor jubel. Jeg ærgrer mig allerede at jeg ikke købte et par til Karla, før de blev udsolgt i hendes størrelse. Jeg kan også anbefale de bløde sweat pants i dyreprint, og pigerne er vilde med de fine t-shirts med print, broderi og pailletter. Sættet med det fine blomsterprint er jeg helt vild med, og hvis du selv er en størrelse small eller ekstra small har jeg ladet mig fortælle at man kan skrue sig ned i den flotte sweat. 

Udsalgstip 
Et tip til at shoppe udsalgsvarer er at købe en størrelse større. Det gælder især af basisvarer, men også overtøj. Blandt andet kan jeg anbefale den lækre parka coat, som Karla har brugt hele vinteren, og udover en ny vinterjakke overvejer jeg faktisk om jeg ikke skal klikke den smarte camouflage flyverdragt med aftagelig pels hjem til næste vinter.  

Der er stadig rigtig mange lækre ting at vælge imellem på hjemmesiden, men du skal nok være hurtig for jeg spår, at det kommer til at gå stærkt med så attraktive udsalgspriser. 

Konkurrence
I anledning af udsalget har jeg i samarbejde med Milk Copenhagen en konkurrence til jer, hvor du kan vinde et gavekort til køb af netop udsalgsvarer. Den foregår på min instagramprofil, som du finder lige her .

onsdag den 10. december 2014

Den perfekte julekjole

Jeg har slet ikke fået vist den smukke kjole, som jeg syede til Karla for noget tid siden. Kjolen er syet hos Marapytta, og den er (selvfølgelig) syet i Liberty. Jeg havde en rest af den smukke Wiltshire Liberty liggende, og der var heldigvis lige akkurat nok. Det viste sig at stoffet og mønsteret passede perfekt sammen, så resultatet er blevet til en rigtig julekjole. 

Jeg syntes den er blevet virkelig vellykket; både i design og syteknisk - der er nemlig mange fine detaljer, som blandt andet kraven, de fine pufærmer og den usynlige lynlås. Det var første gang jeg prøvede kræfter med at sy en usynlig lynlås, og - indrømmet - det var også ret svært, men det lykkedes rigtig godt! Vurder selv på billede nr. 3...

Jeg var simpelthen så spændt på at vise Karla kjolen, men reaktionen var både større og mere oprigtig end jeg havde forestillet mig. Hun kvitterede med et 'TUUUUSIND TAK mor' og det største kram, man kan forestille sig - tror næsten jeg kneb en lille tåre... 

tirsdag den 18. februar 2014

POMPdeLUX nyheder

Som jeg skrev lige her, har jeg været en tur i Jylland, for at se nærmere på POMPdeLUX's spring/summer kollektion. På sådan en råkold februardag var det skønt at blive lukket ind i POMPdeLUX's univers af fine forårsfarver, lette materialer, smukke prints og styles. Udover en fin fremvisning af de dygtige folk bag PdL blev vi forkælet med lækre medaljer - og ja, de var lige så gode som de ser ud...

Der er som altid i PdL's kollektioner en rød tråd; både i farveholdningen og designet af de forskellige styles, og det er ikke nogen hemmelighed at vi her på matriklen er meget glade for POMPdeLUX. En af de ting jeg særligt sætter pris på hos PdL er at deres design er tilpasset børn med tanke for at børn skal være børn - og ikke små voksne. Der skal være plads til leg og til røre sig i, men selvfølgelig også til fest, med feminine kjoler, accessories, glimmer og fine tylskørter.  

Vi er især glade for deres tunikaer, som bruges hele året - i de kolde måneder med en matchende t-shirt under - hvilket er en del af deres  mix & match koncept. De mange styles kan kombineres på kryds og tværs, hvilket betyder at man med få styles kan sammensætte flere forskellige sæt. Det matcher oven i købet de tidligere kollektioner, så man med få midler kan udvidde garderoben.

Favoritter
Det er svært at udpege nogle få favoritter fra så stor (i alt 250 styles) en kollektion, men Lisbeth og jeg kunne ikke stå for den blå jakke og tunikaen med det yndige blomsterprint. Prøv lige at se det fine foer i jakken - det er da ikke til at stå for. Jakken fås også i en fin rosa og en mørkere grå. Den hvide kjole er måske sart i manges øjne, men jeg er en sucker for romance og kan lige se Karla for mig løbe rundt på stranden eller i haven på en varm sommerdag. Den fås i øvrigt også i en peach, en rosa og en mere praktisk grå - og som tunika.



Adventure by PdL
Det sidste nye fra PompdeLux er en serie af funktionelt overtøj bestående af shell, softshell og fleece kaldet Adventure by PdL. Det fås i fire flotte farver som kan mixes på kryds og tværs.
 
- Prøv selv at tage et kig i deres nye katalog og lad dig inspirere af de fine farver, smarte styles og lækre softwear og ikke mindst den nye Adventure by PdL kollektion - jeg kan næsten garantere at du ikke bliver skuffet...

torsdag den 13. februar 2014

Turen går til Århus


I dag er min dag. Jeg skal nemlig en tur til Århus og se nærmere på Pomp de Lux's forårs- og sommerkollektion, og i kan tro jeg glæder mig. Herhjemme har vi længe været fan af Pomp de Lux; i starten til Bonus og nu også til Karla - og så er det jo prismæssigt til at komme i nærheden af. Tror faktisk jeg har købt Pomp de Lux siden Bonus passede en str.3-4 år og nu er hun altså lige fyldt 8 år… Nu kan Karla snart passe noget af det første jeg købte – som kvalitetsmæssigt har holdt både farve og pasform.

I skrivende stund sidder jeg i toget tværs gennem Danmark - jeg har nemlig besluttet at gøre en tur ud af det, nu hvor jeg har både tiden og muligheden. Jeg glæder mig til at gense Århus; indsnuse lidt stemning fra latinerkvarteret og måske smutte en tur på Kählers Spisesalon. Derudover skal jeg mødes med nogle skønne blogdamer, både nye og velkendte. Det bliver en god dag :)

søndag den 9. februar 2014

Ticket to Heaven AW14



Under CIFF i sidste uge var jeg inviteret til Ticket to Heavens AW14 show - og sikke et show; Jeg var nærmest blown away af farver, stemning og energi, hvilket ikke mindst skyldes de seje børn. Tror jeg sad med et konstant smil på læberne, for hvor var de bare dygtige, og energien nærmest strålede ud af dem. 

Foruden den nye Casual Collection, der blev lanceret i efteråret, kommer de med T2 kollektionen "Tween" designet til de 8-14 årige. Den indeholder dyreprint, stramme jeans, strik og pasteller - mon ikke det lige er noget for en vis Bonus her på matriklen...

Overtøjet "Ticket Outdoor" rummede lækre asymmetriske detaljer, masser af farver, refleks-effekter og flotte prints - bestemt værd at kigge nærmere på til efteråret, når børnenes vinter- og/eller skigarderobe skal i hus.

søndag den 2. februar 2014

CIFF Kids #1

Fredag havde jeg min debut på CIFF, og lad mig bare slå fast at det var et sandt overflødighedshorn af flotte styles, både nye og velkendte mærker, lækre kvaliteter, afdæmpede farver og klare farver, fine blomstrede prints og prints fra dyreverdenen. Der blev gramset, kigget, knipset løs og suget til sig af indtryk og tendenser. Jeg havde mange favoritter og alt for kort tid... 

Smukke småblomstrede Liberty prints i fine lyse farver til efteråret i Poppy Roses Dream Child Collection, hvor vi fik en spændende snak med Minna - indehaver og designeren bag Poppy Rose - om materialer og kvalitet, og om ikke at gå på kompromis.


Mini A Tures AW14 kollektion bød også på lyse afdæmpede farver i blandt andet pudder, koral og karry tilsat flæser, glimmer og matchende strømpebukser i de fineste mønstre. En kollektion der emmer af poesi - men også de klassiske heldragter og det velkendte overtøj.

Jeg fulgtes med min søde medblogger; Maria og mødtes blandt andet med Kira og Signe -  som jeg har hilst på flere gange i andre sammenhænge. Jeg fik også hilst på Mie og søde Manja samt hendes bedårende lille baby, som klarede messen på imponerende vis. Dette er faktisk et af de aspekter, jeg syntes er så fantastisk ved at blogge; at der bag de forskellige blogs sidder søde, dejlige mennesker, som man på baggrund af deres tekst og billeder føler man kender - og som bare er lige så søde, behagelige og venlige som man forestiller sig... 

mandag den 28. oktober 2013

Limited til de større børn


Der er mange indlæg med inspiration til de 1-4 årige, men jeg syntes der mangler noget til de lidt større børn, og da jeg faldt over det eksklusive Limited by Name It var jeg solgt. Den nye kollektion er netop blevet lanceret, og med de lækre materialer, smarte prints og afstemte nuancer har Name It efter min mening ramt spot on - og hæver sig flere niveauer over det, som jeg normalt forbinder med Name It. Størrelserne går fra 110-152, men jeg ville ønske at det også fandtes i en størrelse 38...

Frederikke er blevet forkælet med de lækreste styles, og hun hoppede omgående i den lækre Bibi Knit med pailletter på albuerne og de fede Bina pants med lommer og spændende detaljer som lynlåse forneden ved buksebenene. Bukserne er virkelig bløde og - ifølge Frederikke - "vildt rare at have på". Der var da også en der glædede sig til at komme i skole efter weekenden...

Priserne er i øvrigt helt fornuftige, i stil med det jeg i forvejen kender fra Name It. Man kan virkelig få noget for pengene - især fordi de enkelte styles kan mixes på kryds og tværs, og dresses både op og ned. Frederikke har da også allerede valgt sit fødselsdags outfit, som - indtil videre i hvert fald - består af Ellie Denim Legging, Beline Shirt Tunic og den fine Birma Knit Cardigan.
Dette indlæg er sponsoreret, 
men meninger og holdninger er mine egne - og Frederikkes.