Viser opslag med etiketten tasker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tasker. Vis alle opslag

søndag den 4. november 2012

Endnu en Julegaveidé..


De bliver ved... Det ene projekt efter det andet, kommer ud af ærmerne på de skønne kunder i mit sykursus. Dette net er syet af, nok verdenshistoriens mest stolte pige..

Det er en sand fornøjelse at se dem når de er færdige og har opdaget at DE har syet noget som man kunne købe.. For så flot er det...


Stoffet er fra IKEA.. Tegneseriestoffet er et stort HIT i gruppen..
Nettet er foret med sort bomuldsstof, også fra IKEA..

fredag den 10. juni 2011

Små tasker... men til hvad?

Disse tasker er blevet til, fordi jeg i morgen skal fejre en 8 års begivenhed, og fordi mit arbejde snart skal afholde Markedsdag.


Nå men lad mig lige fortælle lidt om vores Markedsdag. Det er en tradition, som har stået på gennem mange år. Vi samler ind til de to børn, som vi i Dussen, vi er sponsor for. Vi betaler dem penge og børnene, kan gå i skole m.m. Det er en dejlig fornemmelse at være en del af noget så godt. Børn hjælper børn. Jeg oplever virkelig at dette arrangement er med til at give danske børn et oplyst og nuanceret blik på verden.


Igen i år skal jeg stå for en Talentbod. Denne bod skal være med til, sammen med mange andre aktiviteter, at tjene lidt penge ind til "vores" to børn. Personale og forældre skal, hvis de ønsker at støtte et godt formål, og vores eget arrangement, komme med noget hjemmelavet. Noget som afspegler deres talent. Der er masser af talenter som blot skal vises frem...


Den ene taske her skal gå til dette formål.




Siger det lige med det samme..... Det er helt nyt for mig at sy lynelås i tasker på denne måde.. Så er i advaret, alle I erfarne damer...



Knappe er godt, og tasken skal i morgen fyldes med alt godt fra......... ja, et eller andet dejligt sted for en på 8 år.

lørdag den 9. april 2011

Med gråden i halsen. Taske af kort.


Det er sjældent jeg syer noget med gråden helt oppe i halsen. Det har jeg gjort i dag. Denne taske har virkelig testet mig.


Der er ingen tvivl om at det er mig, der er noget galt med. Nu vel, det er noget stift at arbejde med, men det var jo at forvente. Jeg havde dog ikke forudset at det måske lige skal gennemskues, hvordan det er smartest at sy det skråbånd på. Det var forfærdeligt. Når jeg ikke har taget nærbilleder, er det ikke uden grund. Jeg satser på at næste projekt går nemmere.. Ikke fordi jeg har gennemskuet det, men satser på held.


Det korte af det lange er at jeg er færdig, i mere end en forstand. Gider ikke mere i dag.. Havde ellers en god idé til en passende gave i dette kort. Det bliver ikke i denne omgang. Iøvrigt måtte jeg på lånemarkedet. Min symaskine valgte at sætte af. Måtte låne naboens trofaste maskine. Knækkede tre nåle. Hun må elske mig. Køber da vist lige nogle nye.. Det kunne jo være at hun skulle bruge den igen om 3 år ;o) Ikke Sanne?


Er der nogle af Jer som har et godt råd, i forhold til at takle eventuelle kommende tasker, modtages de med stor tak.. For jeg var gradefærdig.