Viser opslag med etiketten Inspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Inspiration. Vis alle opslag

tirsdag den 19. juni 2012

Føj for en ulykke...


Denne fine gave kom ind af døren idag.. Jeg blev da såååååååååå glad... den er fra hende her og hendes mor. Kortet er hjemmelavet og det er da det sødeste jeg har set længe.. Det  varmer når man er ved at få ondt af sig selv..

Jeg er nedlagt med kold lungebetændelse og bihulebetændelse.. Det er først igår det blev konstateret, så jeg gik rundt i sidste uge og havde det rigtig dårligt, uden at gå til lægen..

Var så ved lægen igår.. Det tager noget tid før medicinen sætter ind. Træt er ordet. Ikke kun af at hoste og "tømme" hornet ;o) men også træt af medicinen og måske lungebetændelsen. Går som en gammel kone og sover det meste af dagen.

Glæder mig til at få mit liv tilbage.. 

  
.


lørdag den 14. april 2012

Indbydelse som intet andet jeg har set...



Ofte hører man at de unge mennesker, som skal konfirmeres eller have en ungdomsfest, blot går op i festen, pengene og gaverne.. Sådan er det heldigvis ikke altid.



Egentlig overrasker det mig ikke at det er en helt anden sag med Emma. Dog har det overrasket mig at hendes hjemmelavede indbydelser er så flotte...

Emma og veninden har selv taget billederne og lavet dem til Modeblade.. Jeg er intet mindre end imponeret. Detaljerne er gennemførte. Helt ned til pris på bladet.


Selvom tiden for indbydelser til I år er overskreden, så måtte jeg bare dele denne idé med Jer. Måske I kan bruge den til næste år da.. for idéen er da intet mindre end fantastisk.. godt gået Emma..


Håber du får en uforglemmelig dag..

søndag den 25. marts 2012

Skal dine vandmeloner se sådan ud til sommer?




Ja jeg har været på Forårsmesse i Aalborg... Det var, desværre, igen i år en skuffelse... Jeg lærer det aldrig.. åbenbart...


Tog derud, blot fordi vi kunne printe gratis billetter på FB...


Men jeg så da disse skønne vandmeloner.. Sådan skal alle meloner se ud til sommer.. bare vent... ;o)


Nå ja det smukke og bløde Thai Silke var også en oplevelse. Kunne da også tænke mig at komme til Thailand.. Men det skal der jo finanser til.. Dem har jeg ikke.. så det bliver ved drømmene...


God søndag hos dig... Her passes manden, som vist nok har noget, som minder om en hælespore.. Det gør jo frygtelig ondt.. Siger han.... Så jeg er den, som render og springer.. Det gør han også tit for mig, så jeg gør det gerne.. Er jo noget glad for ham....

torsdag den 23. februar 2012

Samlingen vokser

Ja som I kan se, så vokser min samling. Det gør jo absolut ingenting. Det betyder dog ikke at jeg har opgivet at finde flere.

Gerne flere af de som står til venstre, i flere størrelser og nogle uden hals.


Men der er jo tid, at være samler er jo en livslang beskæftigelse. Så går der jo også tid med det. Det ved I jo kun alt for godt. For I samler også.. Jeg ved det...


Hvad samler du på?

onsdag den 25. januar 2012

En næsten gratis idé...

Dette kan gøres næsten gratis.. Næsten sagde jeg..

Har du en kollonihave, børneværelse, krearum eller et andet sted i hjemmet som trænger til opbevaringsplads eller nye farver, så se med her.

Jeg har igen, haft børnene på job med til at lege.. Der er noget som tyder på at det kun er på job jeg er kreativ, lige for tiden.. Jeg er træt som et helt alderdomshjem qua vores vandskade.

En konstant larm af, ikke en men to affugtere i huset. Det er som om kroppen ikke slapper ordentligt af..


Nå ikke mere brok over det.. Det ender jo med et godt og flot køkken, en dag.. I fremtiden..



Til den næsten gratis idé skal du bruge:




En gammel tapetbog eller tapet som du bare er vild med, og har i gemmerne.. Evt. Retro.

En malingsrest eller køb, meget billigt en lille spand prøve farve, hos maleren.

En aflagt vinkasse.


Først skal du male kassen i den ønskede farve.


Imens kassen tører skal du skære tapet ud i rette størrelse. Gi den nu noget længere tid at tørre i, helst til dagen efter.


Når kassen er helt tør, er du klar til at sætte tapet på.
Det bliver ikke nemmere... nix det gør det ikke.


To sorte kasser med hvidt papet med flot romantiskt mønster.


To lilla kasser. Pigerne har her valgt hvert sit tapet. Begge er flotte. Men igen problemer med at vise en lilla.. Den bliver ALDRIG lilla.. Håber I stadig kan se kassernes potientiale.

tirsdag den 24. januar 2012

Kreativ kjole

AYA er en rigtig sød pige, som vi kom i snak med efter festen.. Hun fortælte mig at hun var såååååå skuffet... Alle de drømme som bliver brast.. Det er da ærgeligt.. Men jeg må sige at hun nu heller ikke var min favorit...


Kjolen var til gengæld et hit.. noget kort efter min smag, men jeg faldt for den sjove idé med sugerørerne.. Spurgte om hun ville på bloggen, hvor jeg ville vise den frem. Det ville hun gerne.. så her er hun... Sød og smilende..


Det er da en skæg idé.. Fik ikke lige spurgt om hvem som havde lavet kjolen.. Der var for meget gang i festen, til den slags detaljer...


Men måske du kan bruge idéen til FASTELAVN.. Den kommer jo snart...





tirsdag den 20. december 2011

Julehilsen eller Værtindegave.. Var det noget?


Her i huset har vi en tradition. Vores naboer får ikke julekort. De får julegodter. Mon Roald når rundt med dem, i skrivende stund, før min skønne nabokone Sanne læser dette... (For hun er nok en af mine mest trofaste læsere på denne blog.. Tak for det, Sanne...)

Dette har vi givet dem, lige siden første jul vi flyttede ind. Ser ingen grund til at ændre på dette.. Så skulle der da ske noget ganske uventet... Vi hygger os med det, og vil på den måde vise dem, at vi sætter KÆMPE pris på deres måde at være på. De hjælper os med det de kan, vi låner af hinanden, hygger sammen, til jul, Nytår, Halloween og al det løse. Vi er så vilde med dem. Det er ikke altid vi er gode til at sige det i hverdagen, så vi gør det med vores Julehilsen.. Derfor skal de også i år, ha en hilsen..



Tak for alt, kære naboer og en Glædelig og lykkebringende jul til Jer.. Tak for det gamle.


Sådan ser den ud i Julen 2011:

MUMS.. Her er de så, vores værtindegaver her i den søde juletid. De er fyldt med hjemmelavet marcipanbrød. Elsker dem, et med nugat og et med pistacie.. Håber de gør glæde, hvor de ender.

Vaniliekranse, ja her i huset er det ikke jul, uden. Vi har prøvet en ny opskrift denne gang. Er spændt på om vi er tilfredse med dem. Havregrynskager og kanelkager..



Her er de allesammen.. og hov der blev vist lavet en for meget... Hvem mon der skal ha den? Ikke til at vide..

mandag den 12. december 2011

Hvem vil ikke gerne være KLOG?

Måske du husker dette indlæg.


Idag har vi arbejdet videre efter samme list.. Det har igen været en sjov måde at gribe begrebet "Samværsregler" an på..

Den går bare ren ind. Børnene forstår symbolet med pæren.. Det at "se lyset" .. Forstå noget, som man ikke har forstået før.


Børnene sætter selv ord på. De forstår at man kan blive en bedre ven, hvis man, nu forstår, at hvis man er god ved andre, så er de gode ved dig. Den lyst spræder sig, som lyset i mørket.

Jeg er meget imponeret over hvad de forstår og ser sammenhængen i.




Idag er æblerne skiftet ud med pærer. Det skulle jo passe sammen...



De ved nu at:



  1. Det er SUNDT at gøre noget for andre

  2. Det er KLOGT at gøre noget godt for andre

  3. Hvad tror du der er den sidste del af processen....

Næste mandag skal de høre om den sidste pointe. Det er op til jul, måske de skal have noget som er sødt?

mandag den 5. december 2011

Har du gjort noget godt for en anden idag?

... ellers vil jeg godt opfordre dig til det..

Som pædagog i skolen underviser jeg i O-lektionerne. Det vil sige timer som skal lægges af pædagogerne i Dussen. Jeg elsker simpelthen at undervise. At være på og se hvad børnene får ud af en undervisningstime er en af de mange grunde til at jeg er pædagog. Jeg elsker de stunder, hvor det er tydeligt at det nytter, det man gør.



O-lektionerne skal omhandle emner som: Trivsel, motorik samt sundhed.



Jeg har nu igennem længere tid arbejdet med emner som: "Respekt", "Interesse for de andre i min klasse", "Konfliktløsning", "Samspilsregler" samt venskaber.



I den forbindelse har jeg lavet en del opmærksomhedsfangere. Små øvelser som skal skabe interesse for emnet, motivation til at arbejde på at blive en bedre ven samt forståelse for hvad jeg (læs børnene) selv kan gøre bedre...



Det har været så godt. Børnene er gået op i det med liv og sjæl.


Så idag skulle vi høre hvordan sidste uge var gået. I mandags trak alle børnene et hemmeligt navn på én i klassen. En, som man skulle gøre noget godt for i løbet af ugen. Det kunne f.eks. være:




  • Gi din hemmelige ven en tegning


  • inviter dem med i din leg


  • gi dem komplimenter


  • hjælp dem, når de har brug for det


  • vis interesse for ham/hende


  • m.m.

Som tak for dette havde jeg denne kurv med idag. Fyldt med æbler, smukt pakket ind. Se skiltet på æblet ;o)







Vi talte om, at det ikke kun er spiselige ting, som er sunde for os. At have det godt, med sig selv og andre er også en del af at have et sundt liv...



Børnene forstod det. Det var jeg lidt spændt på. De forstod det med at man har ondt i maven, hvis man ikke har fred med andre.. Godt tænkt af børn i 1. kl. Jeg er bare så stolt af dem.



NÅ, men måske I kan bruge idéen.


Gør noget godt for andre, og få det godt med dig selv..



Det må være min opfordring, til mig og dig... God fornøjelse med det...



Jeg er sååååå spændt på hvordan det er gået næste mandag. Mon de har kunne lade være med at afsløre hvem de er venner for... tvivler, men ser det som et tegn på at de er spændte og syntes det er så sejt at være hemmelig ven...






Måske du også arbejder med børn og kan bruge idéen.. Nu er den delt..

lørdag den 3. september 2011

DOK#1 2011 Jeg er solgt...

Denne trøje må blive min... Kan dog ikke strikke den selv.... så mon der er nogen som melder sig? Min søster måske? Lange ærmer og lidt stor så den bliver rigtig vamset, så er jeg det lykkeligste fødselsdagsbarn i oktober... jo jo det er snart... kom fisk... hvem vil....

Nå men vi kan vel blive enige om at den er helt vidunderlig.. Kan vi ikke?




Det er mig og Roald på vores gamle dage. Der var så meget keramit. Jeg kunne købe mig fattig. Købte ikke noget, men blinkede til Roald mange gange for at minde ham om min snart ankomne fødselsdag.. Man skal jo være i god tid...



Det var da en ren skam at alle de fede gummistøvler hang der.. Jeg ville elske et par...


Alt i alt en dejlig tur. Jeg bliver altid så inspireret.. det gjorde jeg også igår.