Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag

onsdag den 18. juni 2014

Hæklet sommertaske.


Bare lige lidt begynderinfo. Roald og jeg er aflastningsfamilie, ja så længe det varer. For intet er sikkert i denne verden. Så her kommer lige en lille historie om hvorfor denne lille sommertaske blev til. 

Når man er 4 år gammel, så er der mange ting som er skønne. 

Regnorme, bænkebidere, sten, ugler, sjippetov og læbepomader. Sidstnævnte også kaldet læbestift. Hvad ved hun.  Ikke ret meget. Og det morer vi os gevaldigt over. 

Men læbepomader er bare for fristende hvis man sidder med dem i hånden hele tiden. Man kunne fristes til at bide lidt i den, man kunne smøre så meget på at det næsten har den samme egenskab som lim. Derfor er en lille taske til læbestiften nu blevet til. 

Ikke noget særligt. Lige ud af landevejen, men for hende, er det raketvidenskab. Og hvor er jeg taknemlig for det. 


Hjemmelavede gaver er bare bedre. Syntes jeg.


Der sker heldigvis mere i mit liv end arbejde og havearbejde. Det er som om jeg overlever ved at gemme mig i min verden af håndarbejde og ro. Det er det rene terapi for sjælen. Jeg nyder at fordybe mig i mit håndarbejde. 

Her er det blevet til en lille silkepose til Vinnies hækletøj. Vi er nogle damer som mødes for at hækle sammen. Vi mødte hinanden på vores hæklekursus hos AOF. Nu blir vi ved. Kurset er slut men vi hækler stadig. Nu foregår det blot hos os selv. Og denne gang skulle vi hjem til Vinnie. Så denne fine pose løb lige gennem maskinen. 


Disse to sten fik hun også. Dejligt at hun blev glad for dem. 

Så er det noget ved at give gaver.  






lørdag den 29. marts 2014

Tid til påskeæg. Homemade.

Jeg laver kurve. Ja en kurv er det vel ikke men noget som ligner. 

Jeg har vist dem før på IG men nu afslører jeg lige her at de idag skal bruges som påskeæg. 

Stofrester, Potter og låg som Roald lige har savet ud for mig. Pyntet med hæklede roser. 

Man kan bruge dem til hemmeligheder, sytråd, nøgler M.m 














tirsdag den 18. februar 2014

Alt for mange projekter igan på en gang.

I kan lige så godt indrømme det. I kender det godt, jeg ved det. 

Man får påbegyndt alt for mange projekter. 

Jeg er begyndt på hæklekursus for anden gang. Vi lærer nye teknikker, nogle nemmere end andre. Desværre er jeg sådan indrettet at jeg så skal ha lavet noget fornuftigt ud af de mange prøver. Det i sig selv er stressende. Jeg har så mange ting i gang. 

Det sker ofte det at jeg så får begyndt på ret så mange ting på en gang og sjældent kan se en ende på de mange påbegyndte projekter. 

Jeg kan da lige vise lidt af dem. 


Poncho til vores aflastningsbarn. Den er dog ved at være i mål. For hun skal ok spørge ind til hvornår den kan passe hende. 


Toilettaske i krokodille mønster. Den blir så flot. Jeg ser det for mig. Men..... Sæt nu igang Lone. 


Endnu et nyt mønster. Dette er dog en ad prøverne som inspirerer mig til håndklæder eller karklude. Hvem ved. 


Dette skulle blive et penalhus til hæklenåle. Men måske jeg lige skal øve mig lidt mere først. 

Kære læsere. Lige pludselig så viser jeg nogle færdige projekter frem. Jeg lover det til både mig selv og Jer. 

For der er altså en hel del selvtilfredsstillelse ved at færdiggøre noget. 






fredag den 24. januar 2014

Krukker blir til.

I gamle dage havde man de , nogle gange, ikke så kønne kurve med plastik betræk. Dengang var de ok. I dag, not so much. 

Jeg kender en som hedder Lotte. Hun fandt på at lave dem med stof. I går skulle jeg prøve det samme. Her ser du resultatet. 





Nu skal de blot nydes. 

Man kan bruge kurve, dåser eller Potter. Du bestemmer selv. God fornøjelse. 



onsdag den 2. oktober 2013

Nyt liv til gamle hæklenåle.

Jeg har reservedatter på besøg i denne uge. Så vi måtte bare være kreative. 
Vi har leget med Cernit. Næste gang vælger jeg Fimo. Cernit er simpelthen for hårdt at arbejde med 

Jeg havde så mange gamle hæklenåle uden skaft. De er så skrækkelige at hækle med så nu skulle de ha nyt liv. Vi har ganske enkelt pakket dem ind i Cernit. Ikke to er ens. 

Så nu har jeg meget personlige hæklenåle. 


Sådan gør du:

Ælt dit Cernit eller Fimo. 

Rul enten en pølse og pynt den som du ønsker eller rul et et fladt stykke Cernit ud og rul dette om hæklenålen. 

Tag godt fat om nålen så den ligger godt i hånden. 

Læg den på bagepapir på en bageplade. 

Bag den i 30 min. På 130 grader. 
















mandag den 26. august 2013

Elsker noget jeg ikke er særlig god til.



    
Kender I det? At være ret usikker på en ting man bare er så vild med. 

For mig er det hækling. Tæpper og nøgleringe er jeg rimelig habil til. Men så snart det handler om runde ting som kræver et flot rundeskifte så er jeg udfordret. Jeg skal lære det. Jeg vil. Jeg lærer bedst ved at der er en som viser mig det , igen og igen. 
 

søndag den 18. august 2013

Man skal lære så længe man lever.

I dag har jeg været på hæklekursus. Hos Lene med bloggen: Livet som sådan. 

Egentlig trænger jeg til at blive fyldt op med nye kreative ideer, i det hele taget, så dette var perfekt. En god start på planen om kreaopbygning af fruens hovede. 

Det blev i dag til denne stjerne. Er jo allerede i gang med af finde masser af nye muligheder for anvendelser for disse stjerner. 

Du skulle prøve. Lene har lagt opskriften ud på bloggen. 



søndag den 14. april 2013

Flagranker... pynter alle steder..

 
 
Pasteller.. mums

 Jeg er så glad for disse flagranker.. Det er ikke sidste gang jeg hækler dem.. Jeg har lært det af Lene som skal ha workshop på blogtræf.. Du skulle nu tilmelde dig.. Vi skal nok få en skøn dag sammen..


 
 
Pangfarver 

søndag den 17. marts 2013

Blogtræf 2013. Første workshop..

De næste dage vil jeg berette for Jer, hvilke dygtige damer som står for de mange workshops som er planlagt til Årets Blogtræf...

Der er stadig ledige pladser.. Tilmeld dig nu..



Den første workshop, som er HÆKLING, vil Lene stå for..

Lene vil lære dig at hækle masser af forskellige ting.. Billederne er tilfældige fra mine egne hæklerier.. Lene har masser af andre flotte projekter med..

Lene kender I fra : Livet som sådan. http://livetsomsdan.blogspot.dk/ Hvis I er blogger..

Hvis I er trofaste Instagrammer finder I hende som Lenezulo..

Lene er virkelig dygtig til at hækle.. Hun laver store som små projekter. Dog er det bedste ved Lene, at hun er mega dygtig til at lære fra sig..
Mange nybegyndere i hækling har været igennem Lenes hænder.. Det får du også mulighed for til blogtræf..

Så gør dig selv den tjeneste at du deltager på Lenes workshop.. Du skal jo helst nå dem alle....

Du skal medbringe:

  • Garn
  • Hæklenål gerne str. 3, 3½ eller 4.. dog er de to første at foretrække...

søndag den 24. februar 2013

Voksendrømmefanger?

 
De gamle flakoner er så smukke... Jeg er ved at lære at hækle dem selv, men indtil da leger jeg lidt med dem som min søster har hæklet.
Jeg har hæklet rundt om ringen, og monteret flakonen i ringen..
Der er lidt voksendrømmefanger over den.
 
Elsker den lilla farve..



søndag den 2. december 2012

Stadig til salg.. på trods af kommentarer under indlægget...



Dette tæppe er hæklet af en meget dygtig dame på Roalds arbejde..
De ældre på Aktivitetscenteret holder et årligt julemarked, hvor de tjener penge, til at forsøde deres tid i aktivitetscenteret. Dette tæppe blev ikke solgt..
Jeg giver Jer hermed chancen for at købe det.. Det er sprit nyt ..

Fakta:
  • Pris: 325 kr. Du skal beregne fragt oveni prisen..
  • Størrelse på tæppet: 102x108 cm
  • Mat: Acryl

lørdag den 10. november 2012

Sikken rosenknub...




Pigekjole i str. 10 år.. Passer også yngre piger, så er pasformen blot en anden... mere rummelig... Også et flot look...

Dertil har jeg hæklet en smuk rose til enten håret eller som halspynt.. Farven på rosen matcher roserne i hørkjolen... Et hit.. Hvis jeg dog bare havde en skøn pige som kunne bruge denne... så var den MIN...

Måske den bliver DIN....



fredag den 9. november 2012



Jeg kan da hækle, når jeg ikke kan så meget andet... så lidt er det da blevet til... Nu er der hårspænder og sutteholdere..

De er så søde. De skal blot sættes sammen med tøj så det ser fedt ud... Det kunne jo være mine kjoler... Resterne fra julemarkedet vil jeg sælge her på bloggen eller på FB... så hold øje...


onsdag den 25. juli 2012

Solvognshækling



Det er hvad det blev til i varmen idag.. Jeg er ikke så vild med det neon, men andre er... Så i morgen vil jeg friste en kollega, måske de falder i god jord, ellers gør det ikke noget, så er der andre som elsker dem..

Nøgleringene er jo lige tiden.. Skolen begynder lige om lidt... alvor er på vej... Nye opgaver venter andre fortsætter, måske det er ok...

lørdag den 26. maj 2012

Lidt til sommerhåret



Nedenstående kan I se hvordan produktionen af roserne skrider frem. Jeg er godt i gang med at lave dem i mange forskellige farver. Nogle skal gemmes til marked, andre skal til DUSSEN.

Den lyseblå med et gråt skær er skæppeskøn, men de hvide er nu smukke. Der er til enhver smag..

Det er en skøn beskæftigelse. Det kræver ikke den store omtanke og selv syntes jeg de bliver rigtig fine. Sammen med en sød sommerkjole, sol og varme og ikke mindst røde eller brune kinder. Så er sommeren da  kommet.. 

Måske lider jeg lidt. Mest når jeg skal sove, men solen har så godt af mig. Jeg får ny energi, dog mest når varmen ikke er for høj. 




fredag den 18. maj 2012

Indsamling til adoptionsbørn i DUSSEN

Det er ingen hemmelighed at jeg IKKE er vild med neonfarver... Så jeg behøver nok ikke sige at disse ikke skal blive i huset her..

Den 8 juni skal der afholdes MARKEDSDAG på min arbejdsdag.. Der skal samles penge ind til to adoptionsbørn som DUSSEN har i henholdsvis Burkina Faso og Cap Verde.. En dreng og pige. To skønne børn som vi har fulgt i mange år efterhånden..

Jeg står for loppeboden, som i år består af både lopper, Talenter som kan sælges samt sponsorgaver.

Jeg er lidt spændt på hvad det kan blive til... Men kollegaer skal også medbringe et talent som kan sælges.. Det kan være kunst eller håndværk af al mulig beskaffenhed..

Jeg er begyndt på disse små hårspænder til pigerne.. Dem skal de så købe for et beskedent beløb.. De vil da klæde en skøn ung pige... 

Måske jeg skal lave nolge i andre farver.. Det kan jo tænkes at  vi er flere som ikke er til neon..