Viser opslag med etiketten Hæklet tæppe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hæklet tæppe. Vis alle opslag

søndag den 2. december 2012

Stadig til salg.. på trods af kommentarer under indlægget...



Dette tæppe er hæklet af en meget dygtig dame på Roalds arbejde..
De ældre på Aktivitetscenteret holder et årligt julemarked, hvor de tjener penge, til at forsøde deres tid i aktivitetscenteret. Dette tæppe blev ikke solgt..
Jeg giver Jer hermed chancen for at købe det.. Det er sprit nyt ..

Fakta:
  • Pris: 325 kr. Du skal beregne fragt oveni prisen..
  • Størrelse på tæppet: 102x108 cm
  • Mat: Acryl

tirsdag den 22. februar 2011

Hæklet slumretæppe sælges.. Helt nyt..


Min ældste søster, er som jeg, fuldstændig afhængig af at have noget at nørkle med.. Hun er blot hurtigere og dygtigere end jeg...
Dette tæppe, er hvad der lige er kommet fra hånden.. egentlig var hun gået kold på det tæppe, men jeg TVANG hende til at gøre det færdigt..
Jeg skal sælge det for hende. Vil tage det med til Blogtræf, hvis du skulle være interesseret.. ja hvis det ikke er solgt inden... Først til mølle.. som det plejer..
(I kender mailen, tjek under Blogtræft...)
Tæppet måler 175 x 175..
Tæppet koster 350 kr. Det er hæklet i bomuldsgarn og har flot hæklet kant hele vejen rundt..
Bare det dog passede ind hos mig, så fik I ikke en chance... nix ...

lørdag den 5. februar 2011

Jeg gir´en omgang, ja jeg gør.


Jeg har sagt det før. At holde denne fugl på afstand af noget, som er farverigt eller spændende, er en umulighed.
Han skal helst sidde på min finger når jeg hækler, hvilket jo ikke er nemt, for så sidder han der og basker ved vingerne for at holde balancen. Skøre fugl.
Tror dog han er så klog, så klog. Han kan jo godt se dette tæppe først bliver færdigt når jeg skal på pension. Dette bliver nok når jeg er 71, tror I ikke?
Så han var da lige så rar at tilbyde at tage en omgang. Jeg har taget tid.
Nu vel, jeg er måske ikke den hurtigste hækler, men heller ikke den langsomste. Hver række tager en ½ time. Py ha, hvad har jeg sat mig selv igang med.......
Nå men det, som holder mig selv i gang, er synet af hvor flot det bliver, når det kommer på havemøblerne til sommer....
Nå men piger.. Husk nu blogtræf... Tilmeld Jer nu... så har jeg mere ro i maven ;o)

søndag den 30. januar 2011

Evighedsprojekt.

Det er vist ikke uden grund at jeg kalder dette indlæg for EVIGHEDSPROJEKTET.
Da Roald og jeg var i Tyskland i onsdags købte jeg billigt garn. Det er helt med vilje, at jeg ikke ville ofre en formue, da dette tæppe skal bruges i haven til foråret og sommer.. Ja jeg satser på at det er færdigt til den tid..
Egentlig ved jeg jo godt at det er optimistisk. Ikke desto mindre kan jeg allerede se det for mig, hænge ned af ryglænet på mine røde havemøbler, hvis I husker dem..
Roald glemmer dem ALDRIG. 6 gange rød maling. På et projekt som havde lovet ham, han ikke skulle blandes ind i. Sådan gik det ikke helt... Sorry..
Jeg må bare i gang. Det endelige mål skulle gerne være 170 x 200..
Frygter jeg enten løber tør for garn eller tolmodighed.

søndag den 7. november 2010

Der er gået baby i den.....



Her er det færdige babytæppe.. Det var nu et hyggeligt tvprojekt.. Det kan anbefales. Blot en oldemorfirkant som fortsætter til den ønskede str. Jeg har gjort det tidligere med stor held, så mon ikke dette falder i god jord, også....




De ønskede farver i gul, orange, rød og grøn var jo udsolgt, så nu er tvprojektet dette i de rosa nuancer.. Det bliver nu også godt...




Her er de søde babyhuer som skal varme de skønne små i vinteren som er på vej. Det føles i hvertfald sådan...

tirsdag den 22. december 2009

Hæklet tæppe




Jeg er blevet grebet af at HÆKLE. Når jeg har travlt og sat for mange projekter igang, så nyder jeg at slappe af med hækletøjet i hånden. Egentlig har jeg kun lige lært nogle enkelte færdigheder i hæklekunsten, men nok til at det giver mig stor fornøjelse, at sidde med det. Tidliger hæklede jeg et grønt tæppe, det kan ses på billedet øverst på siden, det var både et hyggeligt projekt, men også et projekt som ikke kunne gå galt. Jeg var ikke i tvivl om, at det måtte være et tæppe, som skulle være afstesseren, denne gang også. Enhver kan lære at lave oldemorsfirkanter, dette er blot en meget Stor en af slagsen.