Viser opslag med etiketten festivitas. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten festivitas. Vis alle opslag

torsdag den 18. august 2016

Endnu flere gaver

Det er nu slet ikke så tosset at fylde 50 :)

Tirsdag var jo min rigtige fødselsdag og jeg skal love for jeg blev endnu mere begavet ;)

Af kæresten fik jeg 2 billetter til musicalen "Jordens Søjler" (Han skal selvfølgelig med.) og et nyt sæt "selskabstøj", som jeg selv fik lov at vælge i min yndlingstøjbutik; Zizzi.

Vi fik brunch (gavekort fra festen) i Køge tirsdag formiddag, handlede derefter i Zizzi + jeg fik byttet en af gaverne (en lysestage) til to smukke vaser i en isenkram.

Dernæst tog vi hjem og gjorde klar til at få gæster om aftenen.

(Det var ellers ikke meningen, at vi skulle rydde op/gøre rent på min fødselsdag, men mandag aften havde vi en rigtig grim oplevelse, som det var vigtigere at få talt om, end at gøre rent.

Vi er forøvrigt helt okay. Ingen onde drømme, ingen psykiske men efter mandag aften. Men - vi har også snakket rigtig meget om det - og snakker stadig om det hver dag. Tak for jeres omsorg.

Ved 17.30-tiden tirsdag aften, kørte vi så til Smeralda i Strøby Egede, hvor vi mødtes med min mor, bonusfar og min søster og hendes familie.

Vi fik meget lækker mad - jeg fik:

Carpaccio
Oksemørbrad med pebersauce
Tiramisu
...og endnu flere gaver:

Et flot gavekort til Zizzi og billetter til musicalen "Saturday Night Fever". Skønt.

Forresten stod der også en gave til mig foran døren, da vi kom hjem fra formiddagens tur til Køge. Den var fra genboen, som vi snakker en del med. 
En veninde var også forbi med en flaske i løbet af eftermiddagen.(De var med til festen, så jeg havde faktisk fået gaver af dem allerede.)

Efter middagen tog vi hjem til os og så mixede vi et par drinks. (Vi har så rigeligt med flasker stående efter festen...hehe.)
Der fik jeg en heuchera af min mor og en for mig, ny staude: en sølvlys. 
 
Ved 23-tiden kørte de hjem og så gik jeg i seng. Træt, men glad.

Onsdag holdt kæresten også fri og så fik jeg brugt mit gavekort til Jem&Fix.

Det blev til fire pallerammer (normal størrelse) til det nye højbed, der skal laves + en palleramme (halv størrelse) da krydderurtbedets øverste ramme ikke ser så godt ud mere.

Derudover var der lige penge til 5Lsort træbeskyttelse også.
 I fødselsdagsgave havde jeg fået en rigtig fin beskærersaks, med et drejeligt skaft, men den var til højrehåndede, så den havde vi fået penge tilbage for og mod også at betale lidt til, kunne jeg hjembringe to nye beskærersakse :)
 På min fødselsdag fik jeg også - endelig - mit mosaikskilt, som jeg lavede her i vinters, hængt op på lågen ind til haven. Der hænger det fint, synes jeg.
Jo, det har virkelig været nogle dejlige dage.
I dag er det så min sidste feriedag, i morgen starter jobbet igen. Heldigvis kun en enkelt dag inden weekenden. Føler mig stadig lidt træt.

Om lidt vil jeg - langt om længe - gå i gang med at få læst op på blogs. Det er vist to uger siden sidst...
Dernæst har jeg planer om at få lavet lidt i haven - men ellers at få taget livet af den kæmpebunke med haveblade jeg har liggende.

F.eks. har jeg 4-5 blade fra juli måned, som endnu ikke er læst...for ikke at tale om augustbladene...

Nå, I må have en dejlig torsdag.

mandag den 15. august 2016

Fødselsdagsfest før tid

Jeg fylder 50 år i morgen, d. 16. august.

Min fest i den anledning holdt jeg dog allerede lørdag d. 13. - og sikke en fest.

Det blev en fantastisk dag, en dag jeg vil tænke tilbage på med stor glæde. Jeg fik desværre et par afbud pga. sygdom på selve dagen - og havde også fået et par afbud i dagene op til - men ikke desto mindre var der stadig 40 gæster :)

Vi havde lejet et lokale i byen og hentede nøglen allerede fredag morgen kl. 8 og efter kæresten havde hjulpet mig med at få stillet bordene op + lagt dug på, så kunne jeg gå i gang med at dække bord og pynte op, alt imens han kørte pendulfart mellem vores hjem og lokalet med drikkevarer og hvad vi ellers skulle bruge af ting til festen.
Jeg havde allerede besluttet farverne for et år siden. Lime og turkis - to af mine yndlingsfarver.

Bordene fik derfor hvide eller limefarvede (papirs)duge.

Lige umiddelbart kunne de farver måske godt virke sådan lidt "uden ret meget spræl i"...men farverne var valgt, så de ville passe til min blomsterpynt.

Igennem det sidste år har jeg samlet på klare glasflasker i alle mulige former og størrelser. De skulle nemlig bruges som vaser.

Cirka halvdelen af blomsterne jeg brugte var fra min have -den anden halvdel er købte blomster. (Gerbera, roser og krysantemum). De blev fordelt i vaserne (brugte omkring 90-100 vaser) - med kun een slags blomst pr. vase.

Vaserne skulle stå på bordet i grupper af fem forskellige størrelser og former. Desuden havde to af vaserne i hver gruppe fået dekorations-sten i bunden. En med lime- og en med turkisfarvede sten.
 Det var lidt af et puslespil at få det til at gå op. Der skulle tages hensyn til både vasernes form og størrelse, ligesom, blomsternes farver og former også skulle matche, men det lykkedes uden ret meget besvær (Ingen tvivl om, at mine blomsterbindingskurser har lært mig en hel del om form og farver).
Jeg var meget tilfreds med hele oppyntningen og det var dejligt at høre fra rigtig mange af gæsterne, at de syntes det så rigtig godt ud :)

Her kan I se, hvordan der nu er kommet "spræl" på bordene, efter blomsterne er kommet på.
 På buffetbordene og gavebordet stod der også vaser med blomster, ligesom der var sat de "overskydende" vaser på en hylde ved indgangsdøren. Det glemte jeg desværre at tage et billede af. Det så ellers kanongodt ud.
I det hele taget fik jeg ikke taget ret mange fotos. Min bonusfar rendte dog rundt med et kamera, så jeg håber han har taget en masse.

Når man holder fødselsdag får man jo ofte buketter. Jeg fik to.
Dem ser I her. Lidt svært at tage billeder af dem, så de kommer til deres fulde ret. De er begge meget smukke.
Da vi ryddede op igår (Det tog 6,5 timer - og jeg var totalt bombet bagefter.) gemte jeg nogle af blomsterne fra bordpynten (dem med de længere stilke). Jeg har ikke bundet dem på nogen måde, bare "proppet dem ned i en vase", men det går an, som "farveeksplosion".
Gaver fik jeg også - og mange af dem var have-relaterede. Bl.a. fik jeg denne smukke hortensia, som jeg nu skal have fundet en plads til...hm...det bliver sikkert nemt...haha.

Gavelisten:

Penge (bruges til "haveting")

Gavekort til;
Jem & Fix, 
Thyboesminde stauder, 
Matas, 
Restaurant Limone i Køge
Thyme
Euroflorist (Kan se min blomsterbindingslærer er en sådan en :)
frisør

Dufte:
YSL - Opium
Salvador Dali
Armani - Si
Havde ønsket mig alle tre, så ret sjovt at jeg får en af hver - uden folk har koordineret :)

Andet:
Stelton lysestage
Georg Jensen lysestage
lysfad
lys
servietter
tørklæde
chokolade
Fiskars beskærersaks
Brunch for 2
Morrocan oil + Curl defining
Argan oil
Stor blå krukke
Hortensia (den på billedet)
Et tysk haveblad
staudeholdere
Blomsterberg - 4 dråbeskåle
Chardonnay (8-9 flasker)
1 flaske Freixenet Cava

Som det ses, blev jeg ret godt begavet...og så er det ikke en gang slut med gaver endnu. I morgen, på selve dagen, får jeg mine gaver fra kæresten og familien. (Kæresten gav mig dog Dali-duften til festen.)

I dag står den på oprydning herhjemme - der står ting fra festen nærmest alle vegne. Der er en del ting, der skal på loftet, bl.a. alle mine glasflasker, dem sætter kæresten derop, når han kommer hjem fra job.

Indenfor de næste par timer afhenter Smageriet forhåbentlig også deres 6 termokasser og 3 plastkasser fyldt med service. Det står nemlig også og fylder op i stuen.

Det var forøvrigt anden gang vi bestilte mad fra Smageriet - og endnu en gang skuffede de ikke. Gæsterne var meget begejstrede for maden, så det var dejligt.

Tomat/mozzarella-salaten var hjemmelavet (egne tomater), ligesom tzatzikien også var det. Derudover havde jeg selv købt feta, artiskok, pesto og oliven.
 Jeg fik ikke selv smagt al maden - men det er vist ret typisk, når man er værtinde. Jeg skulle jo også rundt og snakke med mine gæster, så det blev kun til et enkelt besøg ved buffetten. Men skidt pyt, jeg var ikke så sulten alligevel :)
Efter maden var der kaffe og slik/chokolade, ligesom min svigerinde fik stillet en cocktailbar op - og den vakte lykke. Hun fik godt nok travlt!

Gæsterne var meget begejstrede for de cocktails hun lavede - de smager nu også godt.

Jeg fik ikke taget et billede af baren uden personer på, så I må nøjes med et dagen-efter-billede. Som I kan se, var der en hel del at slæbe hjem igen...og det var altså ikke fordi folk ikke drak noget. Vi havde bare købt riiiigeligt...men hellere for mange drikkevarer end for få.
Senere blev der sat kogte røde pølser/stegte alm. pølser på bordet sammen med tilbehør - og så kunne folk lave hotdogs...og dét gjorde de. Hold da op, hvor de pludselig var sultne igen. Skønt at se :)

Det var forøvrigt også vores aftensmad i går aftes; overskudsmad. Det smagte forrygende.
De sidste gæster tog afsted ved 23.30-tiden (Festen startede kl. 13)...også ryddede vi en smule af vejen og så var det hjem i seng.

---

Jeg er glad for jeg har ferie t.o.m. torsdag, for jeg er godt nok stadig træt og har mest lyst til at lægge mig et par timer...men huset ligner noget, der er løgn - og jeg GIDER IKKE bruge en stor del af min 50-års fødselsdag på at gøre rent...så jeg må hellere i gang.

Planlægger at onsdag bliver min "store-læse-op-på-blogs-dag"...deter godt nok længe siden, men jobstart og festen har taget al min energi.

torsdag den 23. juni 2016

Forberedelser til FEST

Der er jo egentlig ikke særlig længe til jeg bliver 50 år...

....og da min energi ikke er som den tidligere har været, har jeg været tidligt i gang med planlægningen, så jeg ikke står med alt for meget det sidste stykke tid op til den lørdag, hvor den runde dag fejres. (Jeg fylder rundt tre dage efter.)

Derfor har jeg lavet en eller andet "fest-forberedelses-opgave" et par gange om ugen. Nogle af opgaverne har ikke taget særlig lang tid; som f.eks. at skrive bordkortene.

Forleden hjalp min mor mig med at få bordplanen på plads...

Nå ja...og så har vi været i Tyskland og fået indkøbt drikkevarer, slik og chokolade. Det gjorde vi i starten af juni - og kørte i den forbindelse også lige et smut forbi Henriette, da jeg havde scoret et nyt "plasticdrivhus" til hende.

Hun har simpelthen fået den mest fantastiske have ud af haven ved "det gule hus"..allerede her, i første havesæson...det er imponerende.

 
 I det hele taget mangler jeg ikke ret meget for at være klar til festen.

Mangler kun at:

  • købe det sidste vin
  • købe mit festtøj
  • købe ind til "skrub-af maden"
  • betale for leje af lokalet (har ikke fået regningen endnu)
  • lave isterninger

Der er stadig knap 1½ måned til festen, så mon ikke jeg når det... :)

søndag den 16. august 2015

En dejlig fødselsdag

Så blev jeg 49 og heldigvis holdt vejret pænt hele dagen.

Jeg er på vej i seng, da jeg er mægtig træt, men jeg vil da lige vise jer nogle af de fine gaver jeg fik.


Godnat :)

lørdag den 27. juni 2015

Tretten dage siden sidste indlæg...


...men det undrer mig nu ikke, for der har været knald på. Både på jobbet og hjemme.


  • Jeg har haft mine elever oppe i mundtlig engelsk - det gik som jeg forventede; godt! :)
  • Der har været talrige møder angående næste skoleår.
  • I den forbindelse er planlægningen af næste skoleår også gået i gang.
  • Jeg har fået sagt farvel til min 9. klasse til dimissionsfesten, hvor jeg også holdt en tale (der skulle skrives først)


Herhjemme har vi haft lige så travlt.


  • Haven skulle gøres pæn inden vi fejrede kærestens fødselsdag - ikke så nemt med svag ryg, så det var kun det allerværste, der blev luget, men haven var heldigvis pæn at se på sidste lørdag, hvor vi fejrede ham ;)
  • Indenfor blev huset rengjort grundigt; der blev hentet lånte tallerkener/fade, flyttet borde, samlet borde, dækket borde osv. osv.
  • Weekenden forinden fik jeg også lige bagt 80 boller. Dagen før festen lavede jeg tre forskellige lagkager.

Jeg har sikkert glemt nogle ting, men pyt. Hovedsagen er jo at festen/fejringen gik rigtig godt. Det meste af maden kom udefra, så jeg ikke også skulle huske på det. Det var lækker mad, så det er nok ikke sidste gang vi køber mad udefra.


Haven har jeg så heller ikke været i siden, nærmest. Når jeg har haft tid til at luge har det øsregnet, så det må vist vente til jeg får ferie, for i dag lørdag regner det jo IGEN IGEN...! :(

Lidt billeder har jeg dog husket at tage.

Allerøverst i indlægget kan du se den portion jordbær jeg kunne plukke forleden. De smagte forrygende.

Den sidste akeleje er nu sprunget ud. Købte den sidste år i Thyme....og har åbenbart mistet navnesedlen, men skidt pyt. Smuk er den.


Disse selvsåede digitalis står i slutningen af det blå bed, lige før Flammebedet. Ikke den mest optimale plads, men det ser nu okay ud, så de får lov at blive.


Clematis 'Königskind' og 'Carnaby'(eller 'Abundance') og de røde lupiner, der er mindre pink i virkeligheden.


Blå storkenæb - alle i det blå bed.


Pragtsnerlen 'Crimson Rambler' og duftlathyrus 'Senator'


Jo, der er masser af farver i haven lige for tiden. Skønt.

søndag den 7. juni 2015

Lidt heldig har man vel lov at være

Troede bare jeg skulle til fødselsdag i familien i dag, søndag...men de havde arrangeret at vi også lige skulle forbi et loppemarked/garagesalg - og jeg kom hjem med flere gode ting til næsten ingen penge:

En lille bradepande: fem kroner


Fem små glasskåle: (havde en magen til i forvejen) ti kroner


En kobberdims: tyve kroner


Fandt også lidt til haven, bl.a. et bundt pilegrene (som min søster kører hjem til mig i næste weekend) til ti kroner og så fandt vi disse to kartoffelspande, der kun trænger til at blive vasket: tyve kroner.


 Sidst, men ikke mindst; disse to zinkbeholdere til at hænge op - fem kroner stykket.


 Jo, jeg er ganske godt tilfreds med dagens indkøb.

søndag den 17. maj 2015

80-års fødselsdag

I går fyldte min kære mor 80 år - og det skulle naturligvis fejres.

Hun havde indbudt familie og venner til at fejre hende på et hotel ved Ringsjöen i Skåne. Et sted, hvortil der ikke går offentlige transportmidler....! Ergo temmelig besværligt for os at komme dertil.

Heldigvis kom der også gæster fra Tyskland, som slog et smut forbi Stevns. De var her et par timer og så tog de os med til Skåne. Ligesom de kørte os hjem igen i dag. Skønt.

De havde på forhånd spurgt, om de skulle medbringe noget fra Tyskland...og jeg havde selvfølgelig bedt om "et par blade"...og det fik jeg :)


Jeg fik ikke taget særlig mange billeder fra selve hotelopholdet, men maden var god, værelset lige så....vejret var dog ikke noget at skrive hjem om...mestens kulde og kold blæst.

Her et billede af vores udsigt fra værelset, før det begyndte at piske ned med vand.


Jeg mødte gamle "familie-venner" jeg ikke har set i mere end 10 år...superdejligt at snakke med dem igen...og sørme om ikke emnet i særdeleshed var haverelateret. Jeg var nemlig slet ikke den eneste have-interesserede til den fest... :)

Desværre fik jeg ikke så meget ud af dagene, som jeg gerne ville, da jeg er ved at blive syg igenigen. Fredag aften begyndte det at "gryne til" i min hals...og hele dagen i går, hele natten til i dag og hele dagen i dg har jeg haft en enerverende hovedpine, som piller ikke rigtig hjælper på. ØV.

Vi har været hjemme en times tid nu, hovedpinen er lettet en del (ellers orkede jeg ikke at sidde ved pc'en)...formentlig for at returnere senere...og nu er næsen begyndt at løbe. Jeg orker det bare ikke...!

lørdag den 4. april 2015

Hjemme igen

Så er jeg tilbage på min pind efter to dage i familiens skød - i Skåne. Det har været meget hyggeligt og dejligt at være sammen med nevøen (7 år) og niecen (4½ måned) - det er to pragtfulde unger - men det skal en moster jo også synes...hehe :)

Det var dog en tur med lidt "spænding" da jeg ikke turde have varmeblæseren i udestuen tændt mens vi var væk....og eftersom vi havde minus 4 i Skåne sidste nat, var det med lidt bange anelser jeg kiggede til mine frølinger i udestuen.

De havde det dog fint og en del af dem var vokset betragteligt ligesom et par dahliaer havde skudt grønne spirer....nu havde jeg jo også ladet dem stå under fiberdug da jeg tog afsted...så det gik altså - pyh.

Her lidt fotos fra det område, Stenskogen, (stenskoven) hvor vi var indlogeret i hytten på billedet:

Jeg er mægtig træt, så det varer ikke længe før jeg vil i seng....så bloglæsning må vente til i morgen en gang.

Lidt havebladslæsning i sengen bliver det dog nok til...har nemlig slæbt syv svenske haveblade + Gardener's World med hjem :)

lørdag den 14. februar 2015

Elleve år med Ildkattens Scriptorium


Så er det i dag, jeg kan fejre at Ildkattens Scriptorium fylder endnu et år. Tænk, nu har jeg blogget i elleve år. Lidt vildt.

Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig; at jeg stadig ville synes det er sjovt og hyggeligt at blogge.

Jeg tror dog også, at bloggen var stoppet, hvis ikke det var fordi jeg havde købt hus tilbage i 2010. For tiden er jeg jo ved at overføre/redde alle mine gamle indlæg (Bloggen kørte tidligere  med Wordpress) og gab, hvor er mange af dem bare "Her sker ikke noget-indlæg"....

Derfor sletter jeg også ret mange af de mest intetsigende indlæg. Ingen grund til at bruge tid på at overføre dem. Selvom jeg sletter ret jævnligt, så er der immervæk stadig over 3000 indlæg, der skal overflyttes, men jeg har knoklet med det - og vil skyde på jeg nok har fået overført over 1000 nu.

Mange af dem mangler stadig dato/årstal - og alle mangler etiketter, men det med etiketterne gør jeg først, når alle er overført og bloggen er "komplet". Det er nemlig ikke noget, der haster.

Det er tydeligt at se, at mine gamle indlæg bliver noget mere interessante at læse fra 14. november 2010, hvor jeg havde købt huset (med haven) og jeg synes, det er så sjovt at se hvordan haven så ud dengang i foråret 2011, hvor jeg skulle i gang med min allerførste sæson som haveejer.

Billedet er fra gårsdagens koncert med Michael Falch - en fantastisk god musikoplevelse :)

torsdag den 22. januar 2015

Broderiet er færdigt :)

Jeg havde ikke behøvet at bekymre mig, om jeg nu ville nå at blive færdig med broderiet. Selvfølgelig blev jeg færdig (Har så næsten heller ikke fået lavet andet...udover at flytte nogle blogindlæg). Endda i god tid, dåben er først i næste måned.

Desværre kan jeg ikke vise hele broderiet, da jeg ikke kan vide, om familien kigger med her. 


Jeg er godt tilfreds med det, på trods af det lyserøde ;) - nu mangler vi bare at købe en ramme til det...så har manden lovet at montere det med passepartout og det hele. Det skal nok blive godt :)

søndag den 27. april 2008

En god nats søvn gør underværker

Fredag aften mødtes jeg med nogle af mine tidligere kolleger. Der var god mad, iskold hvidvin og pigesnak, som mænd ikke kan tåle at høre - hehe - og hold k... hvor var det sjovt!

Jeg kom først i seng kl. 5 fordi jeg absolut skulle trækkes med på Damhuskroen af alle steder! Nåhm, det var okay at pjatte rundt på dansegulvet med tøserne et par timer, men så var jeg altså også så bombet, at jeg ville sove. Som sagt, så gjort. En taxa hjem til veninden og på hovedet i seng.

Næste morgen ved middagstid stod jeg i ført arbejdstøj og smadrede løs på en bræddevæg i min søsters kolonihave. Det var dælme sjovt at smadre løs, når det samtidig havde et formål; at rive en halv hytte ned.

Kl. halv seks om aftenen var jeg dog så træt, at jeg hellere måtte bevæge mig hjemad, inden jeg var så træt, at jeg ikke kunne føre mcen på betryggende vis.

Inden klokken var halv otte sov jeg. Og jeg sov og sov og sov - vågnede først lidt i ni her til morgen.

Dagen er gået med oprydning/rengøring/lettere havearbejde og om lidt skal jeg i gang med skoleforberedelsen.

Efter sådan en weekend er jeg glad for at der kun er tre arbejdsdage i den kommende uge.

søndag den 25. november 2007

Det er faneme ikke fair!

Jeg skal åbenbart droppe fester/julefrokoster whatever i fremtiden. Jeg kan højst sandsynlig slet ikke tåle at feste mere. ØV - og jeg som elsker at danse.

Måske kan jeg stadig gå til fest, men så bare sørge for fremover at være hjemme inden midnat.

Et eller andet må jeg altså finde på, for jeg er faneme træt af at have det så skidt dagen efter en fest.

Jeg drak 1 sølle glas hvidvin tidligt på aftenen i går - og så ellers cola og vand for resten.....

.......og vågner med den ondeste hovedpine, som selv 2 x 2 panodiler ikke har kunnet fjerne.

For fanden, hvor er jeg sur - hele dagen er ødelagt, så jeg kan lige så godt forsøge at sove fra den. ØV.

lørdag den 24. november 2007

Endnu en ædruelig julefrokost

I dag står der julefrokost på programmet. En af to i år.

Den i dag er i klubregi og skal foregå på en kro langt ude på landet, så langt ude, at jeg ikke en gang kan huske navnet - men hvad pokker, det er jo heller ikke mig, der skal finde derhen.

Jeg bliver både kørt ud og hjem igen. Ergo er det den første julefrokost i de sidste 3 år, hvor jeg ikke skal køre motorcykel bagefter.

Så, jeg kan sandelig tillade mig at drikke lidt i dag! Men - det gør jeg nu næppe.

Hvidvin passer nemlig så umanerlig dårligt til julefrokostbuffet, og når jeg hverken kan lide øl eller snaps, tja, så står den nok på sodavand/vand. Det er nu også okay med mig.

Når jeg tænker på, hvor smadret jeg er dagen efter en fest - uden at have drukket - så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan jeg ville have det, hvis jeg blev beruset! *G*

søndag den 16. september 2007

Smadret søndag!

Det er sgu utroligt, at jeg kan føle mig så smadret dagen efter en fest! Forøvrigt en god en af slagsen, men det er festerne i klubben som regel :o)

Jeg vader rundt i små cirkler og er en evighed om at få lavet forberedelse til i morgen. Har allermest lyst til bare at smide mig på sofaen og falde i søvn til en eller anden film *G*

Det er ikke en gang fordi jeg kom helt vildt sent i seng. Det var i hvert fald før kl. 3 i nat.

Min stemme lyder ekstremt rusten, som om jeg har drukket helt vildt meget - men alt i alt fik jeg 4 Pepsi Max og så ellers bare isvand i løbet af aftenen, så det er altså ikke derfor.

Smøger røg jeg kun 13 af - til gengæld skrålede jeg jo temmelig meget med på TV2, Gasolin, Guns'n'Roses etc....så det er sgu nok derfor *G*

Nå, tilbage til virkeligheden...fortsat god søndag.

lørdag den 11. august 2007

Opslugt

Jeg er ellers temmelig opslugt af skoleforberedelser i dag - men nu må jeg slippe dem og se at blive klar til at køre en tur nordpå.

Er ret spændt på den der kulinariske oplevelse, som hun omtaler *G*

Nå, på med overtøjet og afsted.

mandag den 3. januar 2005

Masser af "Tøze-MC-snak" på fredag

Jeg glæder mig, gør jeg!

Endelig er det nemlig lykkedes at finde en dato, hvor flest mulige fra mit mc-køreskolehold har tid til at mødes til noget god mad (på sammenskudsbasis) og en enorm bunke snak, der nok i høj grad kommer til at dreje sig om motorcykler :o)

Vi var 10 på holdet (heraf 7 kvinder) og i hvert fald 5 af kvinderne (inkl. undertegnede) møder op fredag.

Svarfristen udløber først i aften, så måske vi bliver 1-2 mere. Vi har ikke været samlet siden teoritimerne i juni/juli - har kun været i telefonisk kontakt af og til - og da flere af os dumpede en eller flere gange til hhv. teori-og/eller køreprøve, sidste mand fik først kørekort i november, så nåede vi heller aldrig at komme ud på en "fællestur" i 2004.

Derfor er det fedt, at vi nu skal ses igen :o)

Sådan en hel aften med overvejende motorcykelsnak kan ikke undgå at blive en succes, der skal gentages - og lur mig om ikke vi også får snakket om forslag til fællesture i 2005 :o)

lørdag den 14. august 2004

Og hun blev begavet...

..selvom den rigtige fødselsdag først er d. 16.8 :o)

 NU kan jeg med rette sige, jeg ejer et digital kamera *G* Et Olympus C-725.

 Den videre gaveregn bestod af:
- et par lækre sommerbukser i Mary-farve (=beige *G*)
- 4 hvide ildfaste fade i hver sin størrelse (fra str. lille til medium, så de passer til min bette ovn)
- skin tonic og dagcreme
- En "psyk-bog" (positiv tænkning)
Og sidst, men ikke mindst et 128 MB memory card til kameraet (Kan nu gemme 178 billeder i stedet for 21 - Hurra!!)

 Brunchen var også vellykket: Rugbrød, 2 slags hjemmebagte boller, groft brød Galiamelon m/lufttørret skinke Cocktailpølser i baconsvøb 2 slags spegepølse leverpostej flere slags oste (bl.a. hjemmerørt krydderost) røget laks røræg og bacon hindbærmarmelade

 Til eftermiddagskaffen fik vi en kagemand, min mor havde lavet og en cheesecake jeg havde fabrikeret.

 Det har været en rigtig god dag, men nu er jeg også træt - har jo været i sving fra tidlig morgen, så nu er det tid at smide sig på sofaen :o) ...

fredag den 13. august 2004

Lige vejr til madlavning

I sådan en øsregnvejr er det lækkert at opholde sig i et lunt køkken og hygge sig med madlavningssysler.

 Jeg får familien på besøg i morgen - til brunch kl. 11. Jeg skal nemlig fejres :o) Har nu godt nok ikke fødselsdag før mandag, men det er jo noget mere praktisk at afholde brunch en lørdag formiddag fremfor en mandag morgen kl. 5 ;o) Man har ligesom bedre tid.

 Da dele af familien følger med her, kan jeg af gode grunde ikke nævne "brunch-menuen", så er der jo ingen overraskelse, men jeg skal selvfølgelig i gang med at lave det, der skal laves dagen i forvejen - det gælder både xxx, xxx og ikke mindst xxx.

 Har faktisk også lyst til at gå i gang - der er faktisk kun eet lille problem - der skal købes ind først - og at sætte sig på et VÅDT knallertsæde er ikke just en af mine yndlingsbeskæftigelser...

torsdag den 22. juli 2004

Hip, hip, hurra!

Min "knægt" har fødselsdag i dag - 11 år.
Dagen bliver fejret helt efter hans ønske *G* med masser af lækre, store grønlandske rejer :o) (Tror faktisk, han er temmelig beskeden med ønsker i forhold til nutidens børn *LOL*)

 Derudover får han ekstra megen "puttetid", eftersom jeg lige om lidt sætter mig i sofaen med "Shannaras Sværd" - og så kan han snildt lægge sig til rette ovenpå tæppet :o)

Jo, jo - vi hygger os, gør vi :o)

 I morgen tager jeg så ud til veninden, der var her i går - nu skal vi grille ude ved hende :o)

  Kan man egentlig blive træt af at grille?


søndag den 25. april 2004

Man kan sagtens feste uden adgang til rindende vand...

...det er mine kære kolleger i hvert fald et godt eksempel på:

De ankom ved 18 tiden......og tog det som en oplevelse at herrerne måtte risle udenfor...og pigerne hælde vand i toilettet fra en spand efter endt ærinde for at kunne skylle. *G*...så ingen holdt sig tilbage, hvad angår indtagelsen af våde varer :o) (Lige bortset fra "chaufførerne")...ej heller indtagelsen af den faste føde...:o)

Kort sagt, vi havde en kanonaften! :o)

Maden faldt i rigtig god jord og guacemolen især, forsvandt som dug for solen :o)


Senere var der diverse drinks og chips med dip.....og musik....
En af mine kolleger virkede lidt overrasket (altså positivt overrasket *G*) over noget af det musik, jeg havde stående i reolen...:o)

Jeg selv blev faktisk også ret overrasket:


Er det også min cd, den der spiller nu?......



Deraf kan jeg så kun konkludere at det hermed er bevist jeg ikke hører musik ret tit, eftersom jeg ikke er klar over, hvad der egentlig står af cd'er i cdreolen *LOL*

Ved halv to tiden sluttede denne dejlige aften så.

Kollegerne kørte ud i den mørke, mørke nat (Her er nemlig MØRKT ude på landet *G*) og hjemad......mens jeg slæbte (endnu) en spand og en dunk udenfor til opfyldning med vand......og så ellers ud i køkkenet og sætte vand over........så jeg kunne komme i gang med opvasken.

For - godt nok sparede de faktisk på glassene og vi spiste af plastictallerkener, men altså.......sådan en mexicansk "buffet" kræver altså en del skåle og fade.......

Ved 3-tiden kunne man næsten ikke se, jeg havde haft gæster....
Næsten al opvask var taget - resten blev taget her til morgen - spisebordet var tilbage i sin sædvanlige størrelse.......og så kunne jeg gå i seng......og sove LÆNGE......glad over det var gået så godt, trods manglende vand :o)

I dag har jeg mildest talt ikke lavet ret meget fornuftigt......nå ja....har været ude efter vand et par gange...for her er stadig intet vand i hanerne....fået lavet en ny (mindre) portion guacemole....

...ellers har jeg ligget på sofaen......set "Bjergkøbing GrandPrix" med katten i armen.....og spist "rester"....men ooh.....hvilke rester......:o)

...og nu tror jeg atter jeg vil smide mig på sofaen, for jeg er godt nok temmelig sløv i dag...

Hav en god søndag aften derude :o)