Viser opslag med etiketten forhaven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forhaven. Vis alle opslag

mandag den 13. januar 2020

Før og efter - forhaven og køkkenhaveafdelingen

En smule inspireret af Høneballehaven, der for tiden nupper et haveår ad gangen på sin blog, fik jeg lyst til at gense billeder af haven de første par måneder.

Man kan vist roligt sige, der er sket en del! 

I slutningen af oktober 2010 så jeg huset første gang og skrev under på slutsedlen tre dage senere! Den 2. december 2010 flyttede jeg så - i et gevaldigt snevejr.

FORHAVEN

Her er forhaven, som den så ud dengang. Det eneste, der stadig er tilbage er elefantgræssen, hostaerne og Skt Hansurten. 
Forhaven juli 2019

Forhaven - set fra anden vinkel (Oktober 2010)
 Februar 2011
Samme sted - juli 2019
Fordi jeg nu har en del stedsegrønne og alunrod i bedet, er det heller ikke så bart at se på om vinteren, som det var i februar 2011.

Jeg fik aldrig taget et billede af "indgangspartiet" som det så ud den gang i 2010, men her et billede fra juli 2019:

KØKKENHAVEAFDELINGEN

I november 2010 var der græsplæne de fleste steder - også der, hvor jeg nu har køkkenhaveafdelingen, som jeg ynder at kalde området. Græsset er forlængst væk og erstattet med chaussesten (Først lagde jeg skærver, men det var jo umuligt at holde dem rene, så de forsvandt igen.)
Har ikke lige kunnet finde et rimeligt nyt billede fra samme vinkel, men forskellen er nu stadig tydelig.
I februar 2011 var der i det hele taget meget bart. Her på denne flisegang havde jeg først mc'en stående, indtil jeg fik lavet en parkeringsplads på langsiden af skuret.
Efter jeg havde fået sat palleramme-højbedene op, fik jeg placeret den ene af mine daværende to mistbænke her bag skuret. (2014)

I september 2018, opdagede vi at mistbænken var ved at falde fra hinanden pga. råddenskab, så den blev udskiftet med en plantekasse, som Carsten byggede.
Heri har jeg mine mere specielle vintergækker og erantisser, foruden en masse andre løg, samt en hortensia, sølvlys og alunrod.
September 2018

Surbundsbedet, som også er en del af køkkenhaveafdelingen, så ikke ud af meget, da jeg etablerede/markerede det tilbage i april 2011.
Det gør det til gengæld nu - billedet er fra maj 2018.
...og sådan nåede jeg til vejs ende med dette indlæg.

Det har været sjovt at kigge tilbage, men mit fotoarkiv for 2019 lader en hel del tilbage at ønske; jeg har næsten kun taget nærbilleder af planter og ikke ret mange "områdebilleder".

Det må jeg gøre bedre her i 2020.

torsdag den 1. august 2019

Seks dages ferie tilbage...

...og derfor står den på skolearbejde de næste dage, inden jeg begynder igen torsdag d. 8. august.

Jeg er så småt i gang med 9. klasses årsplaner, men får gæster om lidt, så har lige tid til et lille indlæg, om de sidste par uger.

Mine to mosaikker er kommet op at hænge:

Jeg er meget tilfreds med resultatet - og pt. i gang med en 3. mosaik, der gerne skulle komme op og hænge om et par uger.

Min nevø har været på miniferie her og vi har været en tur i Sønderborg hos min bedste og ældste ven (siden 1981). Vi nåede lige at se Dybbøl Mølle før den fik kappet vingerne af :)
Vi kom hjem fra Sønderborg søndag aften og mandag aften var jeg så afsted igen. Denne gang dog kun 2 km fra min bopæl.

Den lokale afdeling af Haveselskabet havde arrangeret rundvisning på "Hillis Planteskole engros" - den mulighed ville jeg da ikke lade gå fra mig. Desværre var der ikke plantesalg, men det er vist også godt det samme. Har jo ingen plads lige nu.
Planteskolen har mest stedsegrønne - hold op, hvor der er mange spændende og forskellige...!

Til sidst: min violfrøstjerne i forhaven er vældig høj i år - den skal nok tage revanche fra sidste år.
Mine dahliaer er så småt begyndt at springe ud. Her tre af dem:
'My Love'
 Min yndling: 'Tsuki Yori no Shisha'
Denne er købt som 'Cafe au Lait', men det er det i hvert fald ikke. Skidt pyt, for jeg kan nu godt lide den som den er :)

...og nu når jeg ikke mere, gæsterne er her lige om lidt.

tirsdag den 28. maj 2019

Akelejer m.m.

Forleden opdagede jeg en lillebitte narcis i forhaven. Jeg kan slet ikke huske jeg har købt den, endsige sat løgene, men der var 5-6 stykker...
Ifølge erfarne "løgfolk" i FB-gruppen "Blomsterløget, skulle den hedde "New Baby". Den er godt nok sød.

Her er en af mine selvsåede akelejer.
Her er det 'Green Apples' - nok den akeleje, jeg synes er allersmukkest.
Endnu en af de selvsåede, der blomstrer på 3. år - lige opad udestuen.
Clematis Montana Rubens har ikke taget synderlig skade af sidste års tørke. Den var faktisk en af de få planter jeg ikke vandede ret meget.

Min eneste pæon,*Shirley Temple' har aldrig før været så stor og med så mange knopper. Den plejer at have 2-3 blomster.
Glæder mig meget til at se den udsprunget.

Her nedenfor er det geranium 'Ginette'.
Dette skulle være Allium 'Atropurpureum', men det kan man vist roligt konstatere, at det ikke er. Det er nogle af de løg jeg købte på Det Flydende Blomstermarked i Amsterdam, så jeg havde ikke de store forventninger til dem.
Heldigvis er allium jo næsten altid smukke :)

Nedenfor er et billede fra min forhave. Jeg synes, det er fantastisk, hvor mange farver der er, selvom der nærmest ingen blomster er. Farverne skyldes især alunrod og hostaer.
I lørdags tilbragte jeg det meste af dagen i haven og fik endelig gjort indhug i krukkerne, dvs. jeg fik tømt dem for forårsløg - og mange af dem fik jeg også sat dahliaer i.
Jeg mangler dog stadig omkring 10-15 krukker, men om søndagen øsregnede det hele dagen. Nu er det godt vi snart har fire fridage, selvom vejrudsigten ikke ser særlig god ud.
Jeg håber i hvert fald at kunne få nået noget mere i haven.

søndag den 29. april 2018

Dagene går - og jeg går med

Som klasselærer - og sproglærer - i vores 9. klasse, har jeg rigeligt at se til pt. Både mht. planlægning i tilfælde af endnu en lockout (som nok ikke bliver til noget nu, lader det til, heldigvis) og ikke mindst prøveforberedelser.

"Selvfølgelig" har de fået udtrukket skriftlig tysk - så jeg er glad for, at jeg har givet dem rigtig mange prøveopgaver, siden jeg overtog dem i tysk sidste efterår. Uanset hvordan det går dem, kunne jeg ikke have gjort det bedre, den korte tid taget i betragtning :)

Ikke kun på jobbet, har jeg haft nok at se til - også herhjemme har vi knoklet løs.

I starten af april fik vi endelig klaret "hadeopgaven", nemlig forårsklargøringen af udestuen. Denne gang tog det en hel weekend, men vi gik også all in.

Hvert eneste efterår siger jeg til mig selv, at jeg ikke skal rode i udestuen over vinteren - og hvert eneste forår, ligner den noget, der er løgn.
Tror bare jeg fremover siger til mig selv, at udestuen altså roder om vinteren, ikke at det gør hadeopgaven mindre, men.... :)

Nå, men vi blev jo færdige og ih, hvor det pyntede. Selv stålreolen fik vi malet hvid - det pyntede også.
Pelargonierne kom ud på zinkhylden, der er sat op.
Det var så i starten af april - nu roder det igen i udestuen, men det skyldes nu "Esthers planteskole"....
...ligesom dahlierne også er blevet sat i potter. (22/4)
Det er jo heldigvis kun midlertidigt, at der er så fyldt på gulvet.

Havens krokus er jo forlængst afblomstrede, men I skal lige se en af de nye botaniske, som jeg blev meget begejstret for. 'Advance' hedder den.
Jeg har allerede fået sat en del af de afblomstrende, nye krokus på deres blivende plads i forhaven. Jeg har besluttet, at jeg ikke vil sætte flere løgplanter der, bortset altså fra krokus. Om et par år, skulle forårs-forhaven så gerne være et stort krokustæppe i mange farver. Allerede næste forår burde der være et begyndende tæppe :)

Mine aurikler er atter flyttet ind i teateret og nogle enkelte af dem, er så småt begyndt at blomstre. Det er altså den dejligste tid lige nu.
Felix og Quintus nyder, at vejret er blevet lunere:)
Den 12. april var jeg til foredrag med Jørn Møller Jensen - "Den klippede have". Det var meget spændende, inspirerende og interessant at høre ham. Det kan kun anbefales. Carsten, som jo ikke er særlig haveinteresseret, var også med. Det er jo ham, der står for at formklippe i haven - og han fandt det også interessant.
Dagen efter trillede vi til Tyskland. Vi skulle til 70-års fødselsdag om lørdagen. Naturligvis tager vi ikke over grænsen uden at hjembringe kattemad til kræene. De er vilde med "Felix"-produkterne.
Ugen efter, torsdag d. 19. var jeg på arbejde til kl. 20, så det var en lang dag.

Om lørdagen, d. 21. kørte jeg hjemmefra kl. 7 om morgenen. Jeg var til repræsentantskabsmøde i Haveselskabet. Jeg synes, det bliver sjovere og sjovere at deltage i, fordi jeg kender flere og flere af de andre deltagere. Da jeg var frivillig på CPH Garden '17, lærte jeg jo en hel del at kende, både fra sekretariatet og fra de andre kredse.

Efter selve generalforsamlingen var der foredrag med Peter Bonde Poulsen. Han er chefgartner på Egeskov Slot - og han var meget underholdende at høre på.
Mine gule kejserkroner har aldrig stået så smukt, som de gør i år. Til gengæld kommer de røde/orange ved Flammebedet kun med blade i år, så de skal graves op og sættes et andet sted. Løgene har desuden også skubbet sig opad i årenes løb, så de hurtigt vælter ud over stien. Det ser ikke godt ud.
Jeg er stadig meget glad for mit indgangsparti med de tre høje krukker med benved i.
Vi har fået flyttet de to fine keramikblomster, der plejer at hænge på plankeværket - men hvert år bliver næsten skjult, når sommerfuglebusken er vokset op. De hænger nu på husmuren over stenbedet.
I forhaven har vi fået renset vandbaljen og klippet vandplanterne. Jeg var forbløffet over, at åkanden havde overlevet vinterens kulde. Vandbaljen har været helt frosset til, og jeg havde glemt at få planterne sat ind i en balje vand i det isolerede skur for vinteren. Men, det behøver jeg åbenbart slet ikke at gøre.
Den vakse læser har måske bemærket, at der nu står to "fugle-fisk". Jeg har nemlig købt en makker til den jeg havde. Der var kun et par stykker tilbage på planteskolen - og jeg syntes, det var lidt "synd", at den jeg havde skulle være helt alene...haha.

Mine tulipanløg, købt i efteråret, har været temmelig fejlbehæftede....jeg har helt sikkert IKKE købt lyserøde tulipaner!
En af de tulipaner, der er rigtig nok. Det ligner mig i hvert fald godt nok at indkøbe gule/orange :)
Jeg har forøvrigt fundet min eneste kobjælde. Jeg havde sat den i stenbedet - så jeg kunne finde den!
Jeg tror, der kommer pænt mange blomster på min Montana-clematis i år. Apropos clematis, så ser det ud til, at mindst 7-8 stykker er døde i vinterens løb.
Det gider jeg ikke ærgre mig (for meget) over - for så er der jo plads til at købe nye...hihi.

Mine kugleprimulaer har stået meget smukt i år.

I denne forlængede weekend, har vi knoklet løs i haven, både fredag, lørdag og søndag. Det kan jeg godt mærke i mine "havemuskler".

Vi har fået ordnet jordbær-højbedet.
Hegnet i forhaven har Carsten pillet ned, skrubbet og det har nu fået første omgang træbeskyttelse. Det har allerede pyntet helt fantastisk.
Det er kun to år siden vi malede det, men da den ene side af det vender mod nord, kommer der hurtigt alger.

Stenbedet skal jeg have flyttet en del planter fra på et tidspunkt, for nu begynder det at tage overhånd med alle mulige andre planter. Ikke så meget de løgplanter jeg selv har sat der, men der er både selvsåede akelejer, storkenæb og hasselurt nu....og det var ikke lige meningen.
Flammebedet er blevet luget endnu en gang - og staudeholdere er blevet sat op, så de høje stauder forhåbentlig kan stå lidt pænere i år.
De blå bede (der først for alvor lever op til navnet om sommeren) er også blevet luget. Det samme er stien imellem dem.
Mens jeg har luget har Carsten taget sig kærligt af vores bænk og givet den en gang "reparationsmaling": det pyntede også.
Til næste år skiller vi den ad, sliber den og maler den igen. Den er så smuk, når den ser velholdt ud.
I nogle af mine bede kæmper jeg meget med skvalderkål - og så længe løgplanterne blomstre kan jeg ikke rigtig komme til at fjerne ukrudtet uden at knække tulipanerne, så jeg må væbne mig med tålmodighed.

I det ene blå bed kunne jeg dog godt komme til, så lige nu kan man ikke se skvalderkål der. Det kommer dog igen inden længe...suk.
Jeg nåede også at få tilplantet mine fire krukker med klatre-sommerblomster. To med latyrus, en med pragtsnerle 'Heavenly Blue' og en med to slags blomsterkarse 'TipTop' og 'Moonlight'. Den første måneds tid bliver de dækket med fiberdug om natten.
Et oliventræ købte jeg mig igår, sammen med den fedeste, lækreste krukke. Jeg er fuldstændig forgabt i krukken. Den er for stor til oliventræet lige nu, proportionerne er ikke helt rigtige, men jeg VILLE have krukken - og nu skal oliventræet da ikke omplantes foreløbigt, da der er rigelig plads til det kan vokse i krukken.
En travl humlebi i kejserkronen.
Den var ikke nem at fotografere, da den bare ikke stod stille.
Primula fra surbundsbedet.
Nogle af de nye tulipaner, der endnu ikke er sprunget ud. Dette skulle gerne blive til 'Orange princess'.
Dette skulle gerne blive til et "Tricolor Mix' - spændende hvad det bliver til.
Det er ret tilfældigt, hvad jeg har sat af "store løg" i forhaven, men jeg synes helt sikkert at denne farvekombi er fin.
De to skyggebede er blevet luget og der er hældt lidt jord i, hvor der manglede.

Det hvide/lyse bed er også blevet luget og har fået en hel del nyt jord - og jeg kan se, at der da sagtens kan blive plads til nogle flere planter. :)
Stien her er endnu ikke blevet luget, men bare det at den bliver fejet grundigt, gør rigtig meget.
NU er det så også ved at være sengetid. Jeg har udskudt stile-retningen og lidt andre skoleopgaver til i mrogen formiddag, så jeg må hellere se at komme i seng. Godnat.