Torsdag brugte vi hjemme i haven og jeg lå ned det meste af dagen, Anders var så sød at lægge et par hynder hen til køkkenhaven så jeg kunne ligge og diagere hvordan han skulle plante mine grøntsager.
Det har været et kønt syn - lige en pris som årets kvinde. Der lå jeg i solen og beordrede min mand rundt i køkkenhaven.
Fredag kørte vi til Struer til Anders' forældre, på vejen var vi lige forbi Odense og samle Anders' søster og hendes mand op. Så gik turen ellers videre.
Aksel er en lille linselus - hver gang man tager kameraet fra så stiller han sig op - og forsøger det bedste han kan på at smile. Det ser nogenlunde sådan ud.
Petra har lært at køre på tohjulet cykel uden støttehjul, så hun fik en ny cykel af Farmor og Bedstefar - sikke stolt hun var. Hun kunne næsten ikke vente på den blev samlet. Så hun sad og hjalp Onkel det hun nu kunne.
Aksel og Rakel fik så Petra's gamle legevogn. Så den nød de hele Påsken. Vi fik alle hygget os, og jeg fik hvilet en masse da jeg stadig havde meget ondt og lidt feber. Så jeg tror vi alle fik det ud af den lille påsketur som vi trængte til.
Vi tog hjem søndag eftermiddag så vi kunne nå at have mandag sammen derhjemme inden hverdagen starter igen.
Mandag opdagede jeg at noget af min køkkenhaven er lykkedes - jeg ved dog ikke hvad, for jeg glemte at markere hvad der er plantet hvor - så kan kun huske hvad der er i enderne af køkkenhaven. Så det bliver lidt spændende.
Men der er en lille fin række af disse små spire.
Mine spirer.
Og så har jeg for første gang i år haft muligheden for at lave en kage - Anders' chef bliver 40 år i dag. Han er fra Tyskland og har jo så ikke så meget familie her i nærheden. Så gruppen på arbejdet var blevet enige om at lave en lille overraskelse til ham og Anders spurgte om jeg gad at lave en kage.
Nu viste hverken jeg eller Anders ret meget om ham så jeg holdt mig til at lave en kage med navn og flag. Blev ret godt tilfreds med resultatet.
Kagen er med bunde af Nem chokoladekage, fyld af hvid chokoladeganache og blodappelsinmousse og smurt op med min egen smørcreme. Den har jeg forsøgt at lave en opskrift på efter en forespørgelse.
I dag døde djævlebilen igen, denne gang er den noget generator eller sådan, hvilket jeg også er ligeglad med for nu skal den bil dø. Jeg gider den ikke mere, jeg er helt bange for at køre den.
Så i morgen smutter jeg til Odense til min svoger som er mekaniker og så skal vi ud og kigge på bil. Jeg skal have en anden lille bilen der ikke er besat af en tvær teenager. Det glæder jeg mig meget til.
Så nu skal jeg til at stryge et par af Anders' skjorter så han har til resten af ugen og så jeg smøre madpakker til ungerne og så i seng så jeg kan komme tidligt op i morgen.