Viser opslag med etiketten påskeæg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten påskeæg. Vis alle opslag

søndag den 8. marts 2015

Flotte flasker i fine farver.. :)

Jeg elsker at få nye ting til mit hjem.. Jeg shopper ikke så meget tøj, til gengæld ryger der af og til en sjat penge på enten garn eller ting til boligen..

Men hvor er der bare noget vildt tilfredsstillende ved at finde bolig-lækkerier til billige penge.. Jeg elsker at gå på loppemarkeder og i genbrugsforretninger og snuse efter ting og sager jeg bare ikke kan leve uden.. :) 

I dag lavede jeg et godt køb som ikke engang var et genbrugskøb.. Jeg var nemlig i Søstrene Grene.. og her købte jeg to smukke glas flasker.. Jeg indrømmer det gerne - jeg føler lige et lille sus når jeg falder over skønne, smukke ting.. Næste sus får jeg så, når jeg kommer hjem og tingene skal have sin plads. Det er så hyggeligt og sjovt at gå og flytte lidt rundt på tingene, prøve dem af forskellige steder, sætte dem sammen med de ting, der allerede står derhjemme og til sidst finde PLADSEN.. Der skal de stå! :) 

Flaskerne jeg i dag købte i Søstrene Grene kostede henholdsvis 20 og 30 kr. hvis jeg husker ret.. De har fået plads på min oldemors gamle sykasse, som fungerer som et lille bord i mit hækle-hjørne i spisestuen.. 

De står sammen med en vase fra W. Germany.. Vasen er den nyeste i min samling, faktisk kom den med mig hjem i fredags, da jeg var på jagt efter genbrugsguld.. Jeg har en stor forkærlighed for W. Germany - måske skulle jeg fortælle mere om det i et andet indlæg.. :) 




Påskeæggene på grenene er i øvrigt fra Felius design.. :) 
Ha' en dejlig søndag alle sammen og nyd, at det ikke kun er kalenderen der fortæller os, at det er forår, men at vejret faktisk også gør det.. :) 


tirsdag den 2. april 2013

Påskens loppefund ..

Påsken bød som planlagt på en dag rundt omkring i alle de lokale genbrugsbutikker og -centre.. Og udbyttet var ganske godt :) Efter mit sidste indlæg om loppefund lovede jeg et nyt indlæg, hvis jeg fandt noget her i påsken - og det gjorde jeg jo heldigvis ! :) Jeg fik både udvidet sortimentet af påskepynt og sortimentet af tasker.. :)

Af påskepynt fandt jeg disse malede påskeæg af træ og jeg fik dem til bare 2 kr. pr. stk.. :) Nu får påskepynten lov at blive lidt længere her i lejligheden - vil lige nyde disse fine påskeæg og vente på at grenene springer ud med små gule blomster.. :) 

Jeg er simpelthen helt vild med dem - de forskellige farver og mønstre er bare rigtig fine.. 


Der er små skud på grenene - jeg tror ikke det varer så længe før de springer ud. 

Denne fine taske fik jeg også til nærmest ingen penge.. :) Genbrug  længe leve ! ;) Jeg har længe ledt efter en taske i lige præcis den størrelse, men har ikke rigtig fundet nogen jeg brød mig særligt om, men så dukkede denne taske op - og den skulle det bare være ! :) 

Jeg håber I alle sammen har haft en dejlig påske - den sluttede da i hvert fald af med noget vejr, der for alvor minder om rigtigt forårsvejr. Igen i dag skinner solen - Ha' en dejlig dag og nyd solen :)

fredag den 29. marts 2013

Pip, gok - påskeplim... :)

Så er det blevet påske. :) Jeg husker tilbage på påsken for bare to år siden; Det var varmt, grønt, der var solskin og vejr til sommerkjoler og grill - sådan forholder det sig da vist ikke helt i år.. Det skal dog ikke forhindre mig i at nyde det er påske og dermed også tid til påske pyntningen .. :) Jeg har endda taget forskud på påskepyntningen i år. Da jeg skal tilbringe hele påsken hjemme hos min familie, har jeg haft pyntet op her i lejligheden et par uger efterhånden, så jeg lige havde tid til at nyde det lidt.. :) Jeg elsker de forskellige højtider, da det er en dejlig undskyldning for at fylde lejligheden med lidt mere nips end sædvanligt .. :) 

Jeg har hæklet et par påskeæg - der pynter så fint på min lysestage.. Du kan finde opskriften her.. Det er nogle rigtig enkle og fine påskeæg - lige til at gå til .. :) 

Udover de hjemmehæklede påskeæg er der også sneget sig lidt andet påskepynt ind hist og pist.. Disse påskeæg er fra Greengate og er en fødselsdagsgave fra min skønne kusine .. 


Til påsken hører ikke bare påskeæg, men også påskelam .. Sådan nogle har også fundet sin plads her i lejligheden og jeg er helt vild med dem.. Disse får er fra Maileg.. 

Faktisk har jeg en hel fåre familie - ham den forreste stikker da godt nok lidt ud - familiens sorte får ;) Jeg synes de er så søde  og fine fårene fra Maileg..  

Sådan ser sofabordet ud her påsken over og jeg nyder det ! :)