Her hvor Limfjorden og Kattegat mødes ligger Hals.
Vores strande er eftertragtede af turister fra Påske til efterår. Vi har det meget godt med turisterne, de fleste er dejlige nordmænd. Men når de sidste turister har taget hjem, så er strandene vores igen..:-)
I weekenden var mit oldebarn Josephine på besøg hos bedstemor og bedstefar.
Ja det er min ældste datter der ikke vil kaldes for mormor men bedstemor..:-)
Josephine hyggede sig med at finde strandskaller og ....
det var jo fristende at gå ud i vandet. Godt med vandtætte støvler..:-)
Godt med en bedstemor der altid vil lege. Når man er 2½ år og har en lillebror derhjemme er det jo dejligt at være det absolutte midtpunkt hos bedsterne..:-)
Nogen steder er jo stien godt stejl, men man kan jo altid hoppe der ned ad.
Med bedstefar som bagtrop er man jo tryg..:-)
Denne flotte fyr er kendt af alle som Bonsaien..den har jo stået her i mange år, i blæst og storm.
Naturen er så flot og lidt barsk.
Så er det på tide at komme hjem til den varme kakao og boller inden næsen fryser væk...:-)
Josephine og Bedste skulle lige have et sidste billede inden de sagde helt farvel til stranden.
Godt det ikke er så langt hjem til bedsternes hus.
Skal hilse og sige at Josephine sov godt den nat...:-)
Hej fra Josephines Oldebollemor Lisbeth..:-)