Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag

tirsdag den 22. marts 2011

Alle mine veninder, alle mine veninder, alle mine veninder!

Efter ferie, Forum og forårets komme, er i dag første "normale" arbejdsdag for mig. - og hvilken dag! Jeg har besøg af "alle mine veninder", Puk, Pløk, Susy, Teena og Dot!


En hel flyttekasse med gamle pigebøger fra dengang verdenen så helt anderledes ud! De kommer allesammen til salg i butikken, da jeg sælger dem for samme samler, der pt sælger ud af sine Christel billeder. For ja - det er da Christel der har tegnet omslagene til de fine gamle bøger! Så udover fine historier er der også fine illustrationer og fine Christel-piger.

Jeg sidder nu og researcher på de forskellige bøger og får redigeret billeder så de er klar til at ligge op på butikken, lige her.

Jeg tænker at bøgerne får én pris, og så kan man tage flere og få lidt rabat. Mon ikke det er en god idé?

Ulempen ved at sidde og kigge for længe på det hele er, at jeg får lyst til selv at købe alle bøgerne... men den går vidst ikke....desværre. Så skal jeg i hvert fald have en ny string reol til at have dem stående i (hov vent, dét var da en god idé!).

Jeg synes der er en charme over gamle bøger, og når de så er med så fine forsider, så er de da ikke til at stå for. Se selv:




tirsdag den 8. februar 2011

Kvindens hvem hvad hvor

I weekenden var jeg så heldig at få fingrene i disse:

Kvindens Hvem Hvad Hvor - udgaver fra 50'erne

Udover at være spækket med sjove "vigtige ting at vide", som slet ikke er nødvendige/relevante i dag, er der gode råd til dette og hint, opskrifter, lidt om kendte fra dengang og meget meget mere, som fx flotte skrifttyper og skønne illustrationer. Sikke et fund! 

...fra dengang Plastik var nyt, spændende og en anelse farligt... 

Selv dengang var dette et emne der var værd at oplyse om...

mest kendt var "ferietabletterne"


Fru Anna Frederiksen har sikkert læst flittigt i denne yderst oplysende bog.

dengang var det andre tider...

Husmoderen kunne lære lidt om udskæringer på grisen. I dag virker det nu en anelse barbarisk med det der grisehovede...


venter man nok år, er selv reklamer fine, og værd at hænge i glas og ramme: 
Elna Supermatic kan mere end nogen anden moderne symaskine!

Der var naturligvis også regnskabssider, så den flittige husmoder kunne holde styr på husholdningen. Fru Anna Frederiksen skrev dog (desværre) ikke i bøgerne:


og sidst, men ikke mindst: For-og bagsider af de fine bøger:



mandag den 10. januar 2011

Weekendens fund

I dag har jeg tager billeder, taget lidt flere og så lidt igen.

Det er naturligvis af alle de fund vi gjorde i weekenden, hvoraf nogen har fundet pladser i hverdagshjemmet, og andre i vores egne stuer.

dette fad ved jeg endnu ikke helt hvor skal hen. I mit eget køkken eller i butikken? 

Piphans kommer i butikken. Er han ikke fin?


Tykke-Niels kommer i butikken, sammen med flere bind i serien.

Mens jeg tog billeder, blev det nøje overvåget af de kyndige kontrollører, Mimi og NooBie. Nu, hvor deres tjans er overstået, tager de sig en lille pause. Ih det er hårdt at være kat!



Har du gjort dig nogle gode fund i weekenden?

lørdag den 30. oktober 2010

HURRAAA! Nu skal vi tilbage til 50'erne!

Jeg har godt nok lige kort nævnt dette i forrige post, men denne nyhed fortjener mere end blot en sidenote... det her er FORSIDESTOF!

Jeg har længe været fan af Ove C. Dahl's bogserie "Tilbage til...", og fra jeg så bøgerne første gang, og købte "Tilbage til 60'erne", har jeg ventet med længsel på at dette øjeblik skulle komme... nemlig at det blev 50'ernes tur!

Lo and behold - det øjeblik er NU! *danser jublende rundt!*

 Lige i perfekt tid til at ønske sig den i julegave
(hvis man da kan vente så længe med at få den...)


Nede hos Inga Berling stod jeg pludselig med denne perle i hånden, og bladrede den forsigtigt lidt igennem. NOVRA hvor jeg glæder mig til at få mit eget eksemplar! Inga havde selvfølgelig et eksemplar før alle os andre, da hun selv er med i den, som en moderigtig ung pige:


Gyldendals boghandel har følgende beskrivelse stående:


Via hundredvis af illustrationer kan du her opleve eller genopleve et årti i selskab med husmødre og helte, raske drenge og pæne piger, herrer med hatte og en helt ny generation af det nye fænomen "teenagere". 

Efterkrigstidens Danmark bevæger sig gennem årtiet fra smalhals og knaphed til velstand og genlyde fra det store udland. Land og by står stadig i kontrast til hinanden, men udvekslingen er større end nogensinde efterhånden som privatbiler og knallerter bliver mere og mere almindelige. 

Også tv-apparatet vinder indpas i de danske hjem og snart er verden tættere på end nogensinde, ligesom en tur til Sverige med telt og rejsegrammofon åbner grænser og udvider horisonter. Jazz, rock og refræn vækker genlyd især hos de nye unge og den nye kvikke mode spejles fra idolplakaterne på væggen til festerne med vennerne. 

50'erne er gammelt og nyt, besøg hos slikmutter, i ismejeriet, i biffen, ved skolepulten, rundt om søndagsfrokostbordet og hjemme på værelset, hvor der leges med Dukke Lise, TEKNO, det nyeste i ægte plastic og spilles spil med hele familien.  


 Lyder det ikke bare henrivende herligt????!!!!

Du kan stensikkert købe den i din lokale boghandler snart, men også på nettet, f.eks. her.
Saxo kan du forudbestille den, og få 15 % rabat.

psst: For at gøre det hele endnu bedre, er Hr. Dahl i gang med "Tilbage til 40'erne". Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste der glæder mig til den!

fredag den 29. oktober 2010

2011 blir' pinup året!

Er der noget jeg glæder mig til ved hvert årsskifte, så er det at få ny kalender. Det er egentlig morsomt, for den der glæde ved den helt nye og tomme kalender har altid været der... hvorfor ved jeg ikke. Jeg har bare altid været sært glad for notesbøger og kalendre med masser af tomme sider i. Bare det at vide at man kan fylde dem med gode idéer og tanker... mmm!


I folkeskolen var det Mayland kalendere, med plastikomslag så man selv kunne indsætte billeder og give den sit eget udtryk. Jeg havde altid fine, seje, inspirerende postkort, sjove citater og fine klistermærker i min - og skiftede ofte indholdet ud.

Senere, på handelsskolen, blev Mayland byttet ud med en Louise Vuitton kalender, hvor der blev indkøbt nye blade hvert år, men omslaget forblev det samme, monogramprægede læder. Åh de blade, der var med guld på kanten. En hel ny pakke duftede herligt, lige når man åbnede det knitrende plastik der var omkring!

Så rykkede jeg ud på arbejdsmarkedet, og kalenderen blev erstattet af dén der lå på computeren. Det var ligesom ikke det samme, vel?

Senere, på Tekstil Akademiet, gik jeg over til Ordning og Reda, som siden har været en tro følgesvend.

Men i år er anderledes!

I år er det Lett der står for min planlægning, for med dette smukke omslag kunne jeg ikke andet end at overgive mig:

Uh la laaaa!

Pin up pige, balloner, farver - kan man ønske sig mere? Firmaet er i øvrigt stadig svensk og layoutet minder meget om Ordning og Reda's... så mon ikke jeg nok skal blive glad for den? :D

Er kalendere bare noget du har - og tager du derfor bare den bedste og billigste du kan finde
... eller er du også sådan en der glæder sig til at anskaffe sig en ny?


torsdag den 28. oktober 2010

Skeletown


Eggzakly sendte mig dette link, og OH MANNER hvor er det fedt!

Skeletown er en superfin bog, der også er blevet til t-shirts, prints og skulpturer. Skeleton er skabt af Rhode Montijo, og handler om vennerne Skully og Skelly - og Wilfredo, der er en bekymrings dukke.

Se lige nogle fine illustrationer:





(All images are from skeletown.com)

tirsdag den 19. oktober 2010

Guld i postkassen!

I aftes da jeg kom hjem, fandt jeg et stort brev i postkassen, fra min mor. Her er hvad der lå indeni:

Håndarbejdstillægget fra Hendes Verden, og en gammel Gunvor Ask bog om applikationer mm.

Hvis du som jeg, er vokset op i 80'erne med en mor der var bidt af en gal håndarbejdsfeber, så kender du ALT til Gunvor Ask, der er forfatteren til en del håndarbejdsbøger. Man kan tydeligt genkende stilen i figurerne der altid er på forsiden af de mange bøger, der også tæller påske- og jule-temabøger.

Jeg tror jeg skal til at samle flere af de bøger sammen!

Har du Gunvor Ask bøger liggende? Eller husker du dem fra din barndom/tidligere tider?
Måske bruger du dem i dag til at lave ting sammen med dine børn?



Jeg fik da lige et par idéer af den bog! Nu skal vi se hvornår de blir' ført ud i livet... :D 


søndag den 10. oktober 2010

Weekendens nye skatte

Denne weekend har bugnet af loppemarkeder, ihvertfald her i Kbh og omegen. Jeg har dog slet ikke været til nogen af dem, men måske du har? Jeg ved der både var i KB. Hallen, Club Danmark hallen og i Remisen. - og det var bare de store, her i Kbh.

I dag var vi på besøg hos min far og hans kone, der bor ude i den pæne, stille og fredelige forstad.

Lidt et andet syn på vejen end det herhjemme på Nørrebro, må man sige!

Det der klunser-gen jeg tilsyneladende er så velsignet med er kommet et sted fra, og jeg er sikker på at det er fra min far.  Det samme kan man sige om min glæde ved skilte, som jeg samler alle mulige steder fra. Hans holder sig dog til hans arbejdsværelse og skuret i haven, hvorimod mine hænger overalt herhjemme, som en anden form for malerier og billeder.



Grunden til at vi kiggede forbi, var selvsamme klunser-gen, for min far havde da lige nogle skatte stående til os!

 Krigs-bøger til Hr. Lee 

 Nyere kasse med "gammelt look". Jeg tror nu jeg maler den, måske grøn eller gul?

Gamle arkivkasser!

Fin ældre sybog og en teak-plade der engang har siddet et våbenskjold på. 
Nu kan jeg så finde på noget fedt at sætte på! 

Bogen er dog en han var så sød at købe til mig på loppemarked. Jeg har tidligere købt en samling snitmønstre af samme søde, ældre dame - og nu havde hun så fundet bogen frem!




Derudover fik jeg den fineste brevbakke i træ, og endnu en Nilfisk til samlingen! Det er sgu' ikke helt tosset at besøge sin far! Jeg glæder mig helt til at kunne finde pladser til disse nye ting, der bare er så fine, og kunne læse i min nye sybog senere. Elsker disse gamle bøger med alskens lækre sager i!

Hvad har du beriget DIT hverdagshjem med denne weekend?

torsdag den 7. oktober 2010

StyleRoom - bolignørdens paradis!

Kender du monstro StyleRoom?


StyleRoom er et super inspirerende forum for "bolignørder" - jeg er ihvertfald stor fan!

Det startede i Sverige, med http://www.styleroom.se/ - og senere kom den danske version, http://www.stylerooms.dk/. Ja, der findes såmend også andre lande-versioner, men det er nu mest disse to jeg klikker ind på.


Jeg må indrømme at jeg bedst kan lide den svenske side. Den danske er da også fin, men stilmæssigt er jeg nok selv mere med et "svensk islæt", så den appellerer bare mere til mig.



Et godt eksempel på vores stilmæssige forskel:

Her i Danmark ynder vi meget at have hvide vægge. En hvid baggrund til alle de farvede sager vi så yndigt propper vores hjem med. Måske tapeserer man en enkelt væg "for at bryde det hvide".

I Sverige (eller ihvertfald på StyleRoom) tør man lidt mere. Man kan sagtens have en blå væg, selvom at indretningen er i flere farver. Eller mønstret tapet i et helt rum.

Personligt er jeg en blanding af begge to, og måske derfor synes jeg det er så inspirerende at se de svenske hjem.

Et par eksempler, fra mit yndlings StyleRoom.se medlem, Hencopenko


Det svenske StyleRoom er endda blevet udgivet i en bog! Som hemma er en bog fyldt med lækre billeder, taget af brugerne selv. Køb den via linket her