Viser opslag med etiketten To-Do/Ta-Da. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten To-Do/Ta-Da. Vis alle opslag

torsdag den 29. september 2011

TA-Daeeh....

Så blev det torsdag, og jeg skulle præsentere en TA-DA.. men ak... jeg har slet ikke haft tiden til det!

Rimeligt sløjt når jeg nu stort og flot havde præsenteret projektet, men der er simpelthen sket noget andet, der har optaget min tid ret meget. Hvad dét er, skal jeg nok præsentere jer for senere, men jeg lover det er supersejt!

Til gengæld er jeg en flab, og viderefører derfor bare denne uges TO-DO til næste uge... så jeg har en uge mere. hæhæ.

I dag var jeg dog lige forbi Flügger for at købe maling, og i den forbindelse så jeg at de har diverse tapet man kan købe i metermål til 69 kr/meteren, blandt andet FERMliving's superfede tapeter! Det var i den butik der ligger på Gl.Kongevej, men måske det gælder alle deres butikker? Anyway, nu er tippet givet videre!

Lækre farver på en sensommerdag

fredag den 23. september 2011

Torsdags To-Do (og så på en fredag!)

I går skød Westmose en ny omgang To-Do/Ta-Da igang, og denne gang er jeg hoppet med på vognen. Du kan læse mere om, hvad det handler om her.

I virkeligheden burde dette indlæg være skrevet i går, men jeg skulle liiige have taget billeder osv, så da jeg så indlægget igår kunne jeg godt se at det blev lettere forsinket.

 Min torsdags to-do gemmer sig bag denne dør...



Min torsdags To-do er i istandsættelsens tegn. Vi er igang med den store istandsættelses-marathon herhjemme, så jeg benytter naturligvis muligheden for at springe med på vognen og få et kærkommet spark i møllen i den forbindelse.

På torsdag i næste uge, vil min TA-DAAA betyde et nymalet toilet. Pt har det ikke været i brug i 6 år, og der er en meget grim farve derude, se selv:


Jeg var gået lidt igang, vi havde fjernet det gamle toilet, vasket af, og malet med nogle malerprøver, men de blev for lyse:


Men NU skal det ordnes, og det skal ordnes ordentligt! Ned med gammel toiletpapirsholder, renses med grundrens, og op med den nye maling. Derefter skal gulvet renses med terrazzo-rens.

Så er der klar til at blive sat lys op, og vask + toilet (men det er ikke med i min to-do... der er dog grænser!)


Se med på torsdag, hvordan min To-Do går! 


(og hop endelig med på vognen, om du har blog eller ej! Hvis du har blog, så hop ind hos Westmose og link i en kommentar, og hvis du ikke har blog, men gerne vil vise billeder - så hop ind på Hverdagshjems facebookside og post på væggen. Det er alletiders mulighed for at få lavet noget af det der længe har været et hængeparti...)