Viser opslag med etiketten FORÅR NU. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten FORÅR NU. Vis alle opslag

tirsdag den 19. april 2011

Billeder fra et hverdagshjem



NU virker det da som om at foråret ENDELIGT er kommet! Selvom i går var den nok mest rigtige "første-forårsdag", var jeg inde hele dagen, for der skulle ordnes en del ting indenfor. 

I dag står på brunch med verdens bedste Sannie før arbejde - og i eftermiddag skal jeg hente min nye darling, Elna Transformaen! Det bliver en lang, men god dag! :)

søndag den 27. marts 2011

Velkommen forår!!!!!

Sikke en fantastisk weekend!

Foråret kom da lige på besøg og spredte glæde, sol og lune pletter, og NOVRA hvor var det tiltrængt!


Har brugt weekenden på besøg hos gode venner, loppemarkeder, marskandisere, stumpemarked, køretur i det blå, og jublen over fine fund.

Mens Hr. Lee kiggede på bildele og "dimser", tog jeg et par billeder....







mandag den 7. marts 2011

Åh FORÅR! Du har været længe savnet!

Man kan da ikke andet end at blive så glad så glad af dette vejr?!  Tænk engang at det ENDELIG ser ud til at foråret er på vej! (ja, jeg var endda lige ind og tjekke dmi.dk mens jeg skrev denne linie, for ville jo lige være sikker på at der ikke ville komme sne i overmorgen eller sådan noget... man ved jo aldrig!)

Jeg har en af de der dage hvor man ikke kan få armene ned. Det er en SKØN DAG!

Den startede med en brudekjoleprøvning i morges, og wow hvor det gik! 3 smårettelser, og så kan den blive syet op i endeligt stof. Nu er det skisme snart en færdig kjole, og så kan Kamilla blive gift.

I aften starter den første marts-workshop, og én ting er sikkert: Det blir' mægtig hyggeligt (det er det nemlig altid!). Vi skal lave nederdele efter personlige mål, finde på, skabe og kreere!

Lidt stemningsbilleder fra min eftermiddag:


Iøvrigt så jeg lige et indlæg hos den kære Blåmejse, om Kähler - hvilket fik mig til at kigge på deres katalog... og se så lige de her seje skåle: Frisureskåle

Den sorte står helt klart ret øverst på min ønskeseddel lige pt!

onsdag den 16. februar 2011

Ørkenmåne

Jeg har fundet malerbøtterne frem...

Denne farve er helt vidunderlig, men hvad skal den mon bruges til? Det er blot en lille farveprøve, til trods for at den ser så stor ud. Den er noget mørkere i virkeligheden.


I søndags fandt Hr. Lee malerbøtterne frem i kælderen. Jeg skulle egentlig have brugt en lyseblå vi har, men fik mere lyst til gul. Ørkenmåne-gul. Det er den gule vi har i entréen, der lyser op og gør én i godt humør:


Nu bor den også på lågerne og skufferne på det gamle køkkenskab



Lige nu ligger det til tørring, men IH det ser allerede henrivende fint ud! Skidt pyt med sne i vejrudsigten... jeg er allerede kommet i forårsstemning!

tirsdag den 15. februar 2011

Daffodils!

Jeg ved ikke hvad der er bedst... det engelske navn eller den fine farve?

Men på sådan en is-kold dag som i dag, varmer de nu begge. Er det ikke et fedt navn? Prøv at sige det for dig selv... højt! Igen og igen!

DAFFODILS!  DAFFODILS!  DAFFODILS!  DAFFODILS! DAFFODILS!  DAFFODILS!  DAFFODILS! DAFFODILS! DAFFODILS! DAFFODILS!

...man kan da ikke andet end at blive glad i låget! 

og tænk at hele herligheden kun kostede 15 kr - det er da rørende billigt!