Viser opslag med etiketten skønhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skønhed. Vis alle opslag

søndag den 28. april 2013

Rynker eller ej...?


Ja, i går kunne jeg godt have lagt adskillige til dem, jeg allerede har i forvejen. Travede en større provinsby tynd med Elverpigen i en seriøs omgang shopping, der virkelig udfordrede Hulemors sind. Men for sørensen da, det var hyggeligt og Elverpigen var gladere end glad, da høsten var i hus!

Mor høstede også. Nu hvor Elverpigen er ved at udfolde sig til en smuk ung-svane, har moren stor trang til at forvandle sig til en alderssvarende grå-svane. Derfor fik jeg grå striber i mit lys(ned)e hår i sidste uge. I stedet for lyse striber i det grå. Og jeg synes det er skideflot, helt ærligt. Og jeg kunne godt lide at se mig selv i butikspejlene i går, for jeg synes, det er okay. Faktisk synes jeg, mit hår er lidt mere raffi nu, hvor det har sølvskær. Nå, men sammen med det grå hår hører også rynker. Linjer, kragetæer, kært barn mange navne. Der står noget om den i den her:


Ja, det er beautyoraklet, der har været i gang, og du skulle tage at læse den. Måske troede jeg, at der stod noget om en masse dyre produkter, jeg var nødt til at have. Nu har jeg jo afsløret, at jeg er lidt nørdet med dullegrej. Skal bare HAVE det! Så det var meget befriende, at bogen her ikke fortæller, at jeg fx har alt det forkerte grej!! Den er mere bare en opskrift på hvad der virker, og nej - man kan ikke smøre sig ud af alt (det havde jeg nok ellers håbet...), men man smøre sig ud af noget. Og smøre sig til noget. Spise sig ud af noget. Og spise sig til noget. Ikke sådan noget med at lægge kefir i blød og den slags besværligheder. Spis laks - drik rødvin. Nej, ikke kun, selvfølgelig. Du må hellere selv læse den - jeg købte den her:
http://www.arnoldbusck.dk/boeger/medicin-sundhed-sygdom/slip-rynkehysteriet-flot-hud-uden-hokus-pokus

Det bedste, jeg fik at vide, var fx noget med hud og lysreflektering. Jo, jo, det har jeg da læst om før - men nu giver det mening. Og der bliver også lige rusket op i de flirtende tanker, om man liiige skulle få et shot et-eller-andet i bekymringsrynkerne mellem øjnene (tror bare jeg nøjes med langt - gråt - pandehår...). Og hvis du gerne vil snage lidt i kendte damers tips & tricks, så er den bog guf!! Og hvis du kan lide flotte og skæve billeder, der overrasker - så vil du elske den. Siger det bare.

(Og det er ikke et sponsoreret indlæg, synes virkelig bare, du skulle være god ved dig selv og køwe den)


onsdag den 6. april 2011

Lækkerlækker...


Drømmer du om forår? Om at hoppe i sommerkjolen og klipklappere? Er du vinterbleg og rusten og trænger til en virkelig lækker opfrisker?

Så skynd dig over til Anettes Beautyspace, for der er godt nok chance for at få fingrene i en rigtig forårssanering...........!!

lørdag den 28. august 2010

Vil du vil du...


...vil du være lækker?

Så tag et smut forbi Anettes all times beautyspace. Her finder du lækre billeder, masser af tips og introduktion til både nye produkter og klassikere (du ikke vidste, du lige stod og manglede). Sjove og inspirerende artikler fordi Anette liiige kommer en tand tættere på, end de fleste andre skønhedsbloggere.

Og ikke mindst: konkurrencer! Nu igen! Skynd dig over til beautyspace og vær med i puljen til disse lækre sager:


(Og ja, det blev vist en reklame. Og nej, jeg får ikke penge for det. Synes bare du skal skynde dig over og være med)

fredag den 25. juni 2010

Sommerlækker??


Vil du gerne være det?

Så skynd dig over til Anette og vær med i konkurrencen. Du kan liiiige nå det... held og lykke!



tirsdag den 1. juni 2010

pssst...


... tjek lige Anettes blog. Der er luksus på højkant ;o)


søndag den 31. januar 2010

Mig og hulen

Nu har jeg til min glæde opdaget, at nogen har opdaget min blog. Okay, så ville jeg altså alligevel gerne dele det her med andre. Så var det nok alligevel ikke kun for min egen skyld. Da.

Så her kommer lige lidt om mig...og hulen




Mit hulebo i vinterdragt. Åhh så fint




Oh my!! Næsten glemt det. Glæder vi os til at sidde i lysthuset til sommer?? Tror jeg vist.




Hundens bedste hjørne når kong frost huserer udenfor.


Og der er nok at tage af! Jep. Selv kløvet, selv kørt til skur, selv stablet. Plads til en kliche her "Det giver varmen mange gange". Oh yes.



My guardian angel. Hjembragt fra en lille flække i Canada. Pure glass (ah, næsten)




Hun hænger i det her vindue. Mit yndlingkøkkenvindue.




Gør det selv kvinde! Yes. Det interessante ved denne knagerække er, at min far satte den op for mig. Altså i første omgang. Den hang 7,2 cm. for langt til venstre, så jeg flyttede den. Det gjorde jeg! (hvad er der med mænd? Hvorfor gør de det ikke ordentligt? Jeg havde jo vist ham præcis, hvor den skulle hænge)





Det her skab hang til gengæld perfekt første gang. Jeg gjorde det nemlig selv. Rawplugs og det hele. Og det hænger der endnu. Fyldt med lækre, lækre sager...




Jeg er så utrolig lidt kreativ. Så utroligt. Men det her gør jeg. Bager rugbrød på surdej-måden. Uhm..




Og om sommeren dyrker jeg grøntsager her. Hvad siger du så?????