Sådan kan man få noget nyt at tænke over

Nå, men så ville jeg egentlig have skrevet et indlæg om besøget hos min far, om vores snakke (og for meget Baileys. Alt for meget) en gåtur til kirkegården og noget om at besøge sin mor sådan et sted. Og om, hvordan min far nu studerer gravstene - ikke for at se, hvor gamle de andre blev (hvilket er det, jeg kigger efter) men hvor lang tid, der gik, imellem to ægtefællers død. Vel at mærke fordi, han misunder dem, hvor der kun gik ganske kort tid. "Se der. Han døde ikke engang to måneder efter hende. Det, ville jeg synes, var fuldendt". Okay.

Vel hjemme fortalte Troldebarnet så lige pludselig om sin egen farve og min farve. "Altså, hvad mener du med 'farve'". Ja, den farve alle mennesker har uden omkring sig. Det kan være dén farve og dén farve og dén farve. De kan også blande sig og skifte. Det kommer an på, hvordan den person har det. Og om hvilke børn, der havde hvilken farve, og at det nogle gange var svært at være henne i skolen, når alle de andres følelser blander sig ind i hans. "Altså de farver, er det noget, du kan se?". "Ja. Eller det er nærmere noget, jeg kan fornemme. Kan du ikke det?" (Nej. Det kan jeg så ikke)

Og at det var rigtig svært at mærke, hvor dårligt morfar har det indeni. "Og mor, ved du godt, at han ikke ønsker at leve og at hans hjerte hele tiden leder efter mormor? Jeg kan høre det inde i mit øre, når han græder, og så hader jeg mig selv, fordi jeg ikke kan helbrede ham. Det er ligesom, når du græder mor. Jeg mærker, når der falder en tåre"

(Behøver vel ikke sige, at han altid finder mig, når jeg går afsides for at tage en tuder? Om jeg går på toilettet, i haven eller brændeskuret, så finder han mig. Men kun, hvis jeg græder)

Nå, men det sidder jeg så lige og tænker lidt over, mens jeg prøver at finde det rigtige svar på spørgsmålet: "Mor, hvad er reglerne så, når man kan fornemme de andres farver, og mærke, hvordan de har det?". Jeg kunne kun lige skynde mig at sige, at det i hvert fald er vigtigt at passe på sig selv! Og at den vigtigste regel er, at det ikke er hans ansvar, at alle skal have det godt, for så kommer han godt nok på overarbejde..

Resten tager vi lige i morgen, når jeg er færdig med at google "aura-farver" og "hvad gør jeg, hvis mit barn har evner for noget, som jeg ikke ved noget om, og ikke engang ved, om jeg selv tror på?"

Erfaringer modtages gerne...(hjææælp mig)