En blandet sommerhandel

Jamen hvor skal jeg næsten starte. 24. april....det er godt nok længe siden sidste indlæg. Faktisk skete der allerede noget drastisk d. 13. marts, som satte sit store præg på foråret. 

Mit store, lille Troldebarn lænede sig på det tidspunkt op af en depression. Det lærerskifte han havde glædet sig sådan til sidste sommer bar slet ikke frugt, som han havde forestillet sig - men bød i stedet på nederlag og mistrivsel. Gys. Alt var slukket i ham og et akut skoleskift måtte til. Heldigvis er vi kommet godt igennem det, og han er faldet godt til. Har ovenikøbet fået sig en rigtig ven med samme slags krøllede hjerne. Altså på den gode måde. Efter sommerferien venter et nyt skoleår med to helt nye lærere. De to, han så lige nåede at lære at kende, har begge trukket stikket på grund af den nye reform og ændrede arbejdstidsregler. Det gav lige en mavepuster til, men Troldebarnet synes, det er okay "for så får vi jo to nye lærere, som ikke kender de andre elever bedre end mig. Så bliver det jo mere lige for mig". Nemlig.

3. semester på studiet blev klaret med venstre hånd, mens den der hverdag kun med nød og næppe hang sammen. Elverpigen er så meget i hormonernes vold, at hun i sine klare stunder græder salte tårer over det. Og formulerer til min ufattelige glæde, at hun synes, jeg altid er så rolig og lige kan sige det dér helt rigtige, så det hele ikke er så slemt alligevel. Årh mand - det er stort at høre. 

Når jeg kigger tilbage på de sidste fire måneder har det godt nok været noget af en tørn. Gode, trofaste veninder og en meget menneskevarm chef holdt modet oppe og verdens bedste smedearme bar mig i mål. Tak er virkelig kun et fattigt ord...

Nu sidder jeg i min seng og vrider det sidste ud af en fantastisk ferie med fantastiske børn i fantastisk vejr. Jeg er helt og aldeles udsovet og gider faktisk godt på job i morgen. Det er stadig halv ferie, når det kun er mig selv, der skal ud af døren om morgenen...

Jeg har så meget at skrive om ferien og sommeren, at det hele står og klodser og vil først frem. Så du får det i den korte version. Med billeder:

• Campingferie. Den første i mit liv - men ikke sidste. Med foreningen Gifted Children

• Knuthenborg Safari

• Nordjysk natur

• Møns Klint

• Is (samlet antal ukendt)

• Tre romaner læst. (Ja. Romaner. Ikke faglitteratur). Denne var ubetinget bedst

• Skagen og Råbjerg Mile en varm sommeraften

Nåe ja og Djurs Sommerland, stranddage, brændende sand og svalende badeture, friske jordbær, iskold hvidvin og Asti, brunch på Food Fein, havenusseri, solbadning, Candy Crush, sommershopping, grillaftener, sommerhus, lyse nætter, dybe vejrtrækninger og sove-længning. 

Ahhhhh....

Håber du nyder sommeren og ferietid!

Lidt vinterferie

Jae nu har jeg jo godt nok holdt min ferie, så jeg har ikke fri. Men børnene har, og det er næsten fri, når jeg om morgenen bare skal have mig selv færdig og komme ud af døren. Ikke engang hunden gider stå så tidligt op. Om eftermiddagen er det hurtigt i hyggetøj og dyner i sofaen. Feriestemning.

Jeg tror ikke, det kommer som en overraskelse, at jeg længes efter lys. Jeg er så t.r.æ.t. af mørke morgener, suk. Men på den anden side - når jeg så er kommet op og skal af sted, så er der faktisk én ting, der er hyggelig. Selvom det er mørkt. Jeg hører nemlig bøger, mens jeg kører. Jeg har ret langt til arbejde, og jeg bruger tiden på at "læse" de bøger, jeg ikke når ellers. (Og uheldigvis findes der ikke ret meget faglitteratur på lydbog. Tror jeg).

Lige nu lytter jeg til "Hvad man ikke ved" af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Det vigtigste ved lydbøger er, at de er ordentligt indtalt (På et tidspunkt måtte jeg droppe en bog, fordi oplæseren hele tiden fik hovedpersonen til at lyde bitter og krævende, og sådan opfattede jeg hende slet ikke). "Hvad man ikke ved" er godt indtalt. Og selvom jeg egentlig synes, at historien er lidt mismodig og ikke særligt opløftende, så er den simpelthen så fængslende. Karaktererne er beskrevet meget omhyggeligt, og jeg identificerer mig med brudstykker af dem allesammen. 

Handlingen foregår primært i 1960/1970'erne og alligevel relaterer den meget godt til udfordringerne ved at være menneske i det vestlige samfund i dag. Krav, forventninger, længslen efter noget andet, smerten, når ting ikke lykkes, skuffelser, når illusioner brister. Jeg ved ikke... nogle gange får den mig til at sætte historien på pause, for at tænke videre over mit eget liv. Det kan jeg godt lide. Så rører den jo ved noget...

Det er ikke noget festfyrværkeri af en bog, men mangler du lige lidt tankevækkende læsestof til ferien (og er træt af krimier ligesom mig), skulle du overveje den. Det var bare det. Hej.

Tryk - billede lånt fra Gyldendal

Den bedste start på dagen?

Vi har påskeferie, uhm. Spiser påskeæg, tøffer rundt i nattøj, hyggeputter og sover længe. Eller det vil sige....ikke i morges. Jeg vågnede kl. meget tidligt ved en meget ukendt lyd fra vækkeuret. Eller nej...? Det var ikke vækkeuret. Lød nærmest som et meget højt udendørs vækkeur - eller bare noget, jeg drømte????

"Pleeeeeease releeeease me, leeeeeet me gooooooooo..." 

Det VAR en stor højttaler. Lige neden for soveværelsesvinduet, hvor skraldemanden havde parkeret sin store skraldebil - med åben dør, så han ikke gik glip af det fantastiske øjeblik, hvor Engelbert Humperdinck går helt amok i omkvædet, ha ha ha ha. Det er da fantastisk at blive vækket på en helt ny måde, og jeg har gået og nynnet sangen hele dagen. Jeg nåede desværre ikke at råbe 'tak' ud af vinduet, men nu er jeg da overbevist om, at jeg har Danmarks hyggeligste skraldemand :-)




God påske!

...men SÅ meget helt behøver du heller ikke være!

Overskriften kunne også have heddet 'Verdens bedste chef'. Det er nemlig hendes ord: "...jeg ved godt, du er pligtopfyldende. Men så meget helt behøver du heller ikke være!". Jeg har fået installeret noget streptokok  i både hud, øre og svælg, hvilket har givet byldeøm hals og øre. Og børnesår, ja tak. Efter jeg havde været hos lægen i dag, ringede jeg og meddelte min arbejdsplads, at jeg selvfølgelig kom og passede mine vagter i weekenden, da jeg ikke smitter og ikke har feber.

Da beskeden nåede chefen, ringede hun mig resolut op, og sagde dét med at være pligtopfyldende og helt. At hun allerede havde dækket mig ind i morgen, og at hun virkelig slet ikke ville se mig før tidligst søndag kl. 15. Nåe....men så okay. Og tak. For jeg kan da godt mærke, at det er rart ikke at skulle af sted i morgen tidlig tidlig. Tror faktisk, jeg virkelig har verdens bedste chef.

Ellers er der ikke så meget nyt i Damehuset. Jeg læser og læser. Går i proces med ny gruppe, øver mig i at skrive akademisk og elsker at grave mig ned i den teoretiske litteratur. En hel ny verden åbner sig, og jeg kan blive helt overvældet over, hvor meget forskelligt, det her liv byder på.

Kærlighed for eksempel. Smeden, mere konkret. I dag, hvor jeg har været syg, har jeg virkelig set skod tv. Virkelig skod. Mærkelige dating programmer og udsendelser med vildt intrigante unge mennesker. Er det fedt? Nå, men apropos dating, tror jeg ikke smeden og jeg havde væltet hinanden omkuld på første date. Og det, kan jeg roligt sige, går begge veje. Men nu....ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Han siger, det er vores hængsler, der passer perfekt sammen. Ligesom Sus og Nillers i 'Den eneste ene'. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv....

Elverpigen og jeg har vores udfordringer. Ikke noget, der skal udfoldes her. Jeg tager det fulde ansvar og trækker max. på vores fantastiske familievejleder. Hun kan noget med at høre ti sætninger, spotte essensen og sætte ind med to-tre effektive handlemuligheder. I mandags fik hun mig endda til at tude lidt, ved at fortælle, hvordan hun oplever min måde at være mor på. Mange pæne ord på én gang.

Og ved I hvad? Når jeg har fri fra nattevagt på mandag, har jeg ferie en uge. En hel uge sammen med børnene. "Kan vi ikke godt lade være med at lave nogle planer?", spurgte de for et par uger siden. Så okay da....så vi skal have nattøjsdage, læse bøger, se film, bage og drikke varm kakao. Måske vover vi os en tur i biffen. Forudsat vi kan finde en film, der lægger sig mellem Twilight og Min søsters børn.

God weekend derude...

Næste ferie

Så er Hulebo folkene klar til næste omgang ferie. Jeg er født under mange heldige slags stjerner, men godt-ferie-vejr er ikke en af dem! Så beklager derude, det er min skyld, at den store lampe slukkede igen. Jeg har heldigvis vænnet mig til det, og derfor pakker jeg som sædvanlig varmt tøj og regnjakker i rygsækken. Ja, rygsækken. Vi skal nemlig på langtur med tog og færger og den slags, destinationen er max hygge med nogle af mine totalt yndlingsmennesker. Åhh så godt det skal blive at sludre halve nætter, drikke rosé og nyde børn.

Og ja, jeg ved I er spændte på at høre om Inger. Ikke? Jeg kan bare sige, at jeg nu forstår mødre, der græder over at sige farvel til svigerbørn...jeg har sagt til min far, at jeg under ingen omstændigheder vil af med hende igen! Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men den virkelige Inger overgik alle tænkelige forventninger. Jeg har tænkt en masse over, hvilke ord, der kan beskrive hende, men det bliver så kliché agtigt. Hun falder bare ind i familien. Fuldstændig. Og jeg er sikker på, min mor ville have kunnet lide hende. Jeg kan faktisk få tanken, at hun har valgt hende til ham. Måske vil jeg bare gerne have, at det er sådan? Uanset hvad, er der masser af plads til min mor også, og vi har også lært Ingers afdøde mand at kende. I fortællinger fra deres liv.

Men lige nu er livet, og det allerbedste er at se de to være så taknemmelige over det, de har fået sammen. Det er så rørende. Og nu siger jeg lige noget. Som ikke er kritik af min mor. Som ikke er at kritisere mine forældres fine ægteskab. Som bare er at kalde tingene ved navn, ting, som min mor selv stod ved, og man derfor gerne må tale om. Jeg har før skrevet, at min mor var meget privat. Hun havde på mange planer svært ved at få tingene for tæt på. For eksempel gad hun ikke at spille spil, kort og den slags. Hun brød sig ikke om at udstille sit temperament, når tingene ikke gik til held for hende. Fair nok. Så var det bedre med kryds og tværs, som hun kunne sidde med i timevis. For sig selv. Sådan noget med at sidde sammen og løse en opgave, det gad hun virkelig ikke. Så kun man få den kryds og tværs, og så tog hun selv en anden.

En aften i sommerhuset sad Inger i sofaen med en kryds og tværs. Ikke på min mors plads, for hun har nænsomt spurgt min far til, hvor min mor plejede at sidde, sove, lægge sit tøj osv. Og så har hun på respektfuldt vis fundet sine egne pladser. Der var lige nøjagtig plads til 3/4 person ved siden af hende - og der satte min far sig med armen om hende. Og så sad de ellers der med brillerne på næsen og småsnakkede: "..hmmmm hvad kan der stå der?" ... "Njaa, måske xxx" ... "nej, så passer det ikke med xxx" ... "hmmm, så måske xxx"...

Jeg måtte ind og tørre øjnene. Fordi det må være fantastisk som næsten 70-årig at finde fællesskab med en anden, der er så inkluderende og favnende, at man gerne må sidde tæt og blande sig i en kryds og tværs. Det er livets stjernestunder. Og det er sådan Inger er. Få har mødt Troldebarnet som hende - der endda kaldte ham en møgunge, fordi han snød, da de spillede Uno 1½ time. Hvilket han tog som en kæmpe kompliment. Elverpigen har også foreslået, at hun kunne komme på ferie hos morfar et par dage - "altså hvis jeg godt kan tillade mig at spørge, om Inger så er der. Så kunne vi nemlig bage og alt sådan noget".

Og så siger min far, "jamen det skulle jo have været mor". Og så tænker jeg, 'jamen det skulle jo have været mor'. Men det blev ikke mor. Mormor. Vi havde hende i mange vigtige år, men ikke i alle dem, vi gerne ville have haft. Vi var slet ikke færdige med at have hende. Allermindst børnene, som godt kunne bruge en ekstra voksen til at ville dem, når nu de mangler halvdelen af deres stamtræ. Og derfor er Inger en kæmpe gave. Selvom hun ikke er mormor. For hun vil gerne spille kort, dele krydsere og bage. Vi er glade.

Og nu - rygsæk og oppakning. Tror nu jeg smider badetøjet i puljen også. Det kunne jo være at heldige asener med gode feriestjerner skulle i samme retning...

Første ferie

Ja, jeg er her stadig. Men for søren, hvor er det sjældent, jeg kommer sådan rigtigt forbi Hulebo. Eller, Hulebo er jo der, jeg er. I Damehuset. Som forresten er blevet ommøbleret, så jeg nu er endnu mere glad for mit lille hus. Og nu har jeg en hel uge til at nyde. Senere på sommeren kommer der mere ferie, så lige nu er bare en generalprøve i at holde fri. Læse. Spise is. Spille spil. Kysse børn og smed. Lytte til musik. Ahhh.

I dag skal der ske en stor ting. Jeg skal møde min fars Inger. Vi har talt i telefon med hinanden, men i dag sker det endelig. Jeg har virkelig, virkelig på fornemmelsen, at hun er en fantastisk ven, jeg ikke har mødt endnu. Svært at forklare, men jeg tror vi ligner hinanden meget. Og selvfølgelig har jeg tankerne om, at jeg kun får hende i mit liv, fordi min mor er død. Og det ville jeg ønske, at hun ikke var. Jeg vil jo hellere have min mor. Men nogle ting er heldigvis ikke op til os selv. Og jeg tror faktisk min mor har sendt Inger til min far, så han kunne leve sit liv igen. Min mor var ikke den smålige type, så selvfølgelig under hun os en engel til at bløde sorgen op.

Men først - solskin og kaffe i haven. God søndag folks!

Vand, vand og vand

Dejligt at holde mini vinterferie. Dejligt at være tæt på havet, himlen og børnene. Vandland, legeland, hyggeland. Og smeden. Han får mig til at lege og grine, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg kan bedre lide mig selv, når han er der.

Også dejligt at komme hjem til Damehuset. Optøet vel at mærke og uden vandskade. Hvor heldig kan man være? Pyha. Føles lige pludselig som en umanerlig luksus at have rindende vand i hele huset. Måske især i bruseren.

Faktisk også en helt god fornemmelse godt at gide at skulle på arbejde igen. Hulemor står tidligt op og lister afsted, mens resten af huset sover. Lige nu er det nemt at holde af nuet. Det er åbenbart omvendt proportionalt med mængden af ord, der vil ud på bloggen...der sker ikke meget.

Men jeg har lovet nogle fif om at smide irriterende kilo, og de er snart på vej. Indtil da kan du lige tænke over disse ord fra Emma Gad, om det at udfolde sig i baderiets lyksaligheder:

"En Dame bør vogte sig for ved et Badested at tumle sig i de salte Bølger i Selskab med en Tilbeder. Det er nemlig grumme Faa, der tager sig ud til deres Fordel, mens de er i Bad. Man bør hellere gaa i Vandet med Veninder. Disses Følelser bliver ikke køligere, fordi de ser En mindre smuk. Tværtimod".

(Godt jeg ikke læste det, inden jeg kastede mig i de kunstige bølger med smeden, hva'?)

Lukket for det varme vand

Damehuset er stadig tørlagt på 1. sal. Men ved I hvad? Nu er der lukket for vandet, og indbyggerne på vej til feriedestinationen. En tiltrængt oase (håber jeg!) - der er i hvert fald masser af vand, varme bade og træk og slip toiletter. So long sailor - vi ses!

Mens vi venter på vandskade

Jeg har brug for sol. Sol til at varme Damehuset op og tø nogle usynlige vandrør op. NU!! Ingen vand på første sal. Og ja, det er pænt irriterende, når nu badeværelset (bemærk ental) ligger der. Elverpigens værelse ligger på samme side af huset og er nærmest dybfrossent. Kooom nu tøvejr!!

Damehuset er en beskeden dame, og vandrør er ikke noget, hun sådan skilter med. De løber et eller andet sted mellem kælderen og første sal. Rimelig forudsigeligt. Men hvor? HVOOOR?? Ingen ved det. Der er ikke andet at gøre end at vente indtil frosten slipper igen. Og så lige holde øje med, hvorfra kaskaderne springer, hvis rørene er sprunget.

Smeden tog det helt roligt, da jeg vækkede ham meget tidligt lørdag morgen, i panik over et halvfrossent hus. "Jamen hvad gør jeg? Jeg skal ikke til at have vandskade - hvad gør jeg". "Du tager det bare helt roligt. Der sker ikke noget, så længe det fryser så hårdt. Og hvis de rør skal springe, så er skaden sket". Ok så. Tak for info.

Senere på dagen lærte jeg et nyt ord: pex rør. Der hvor vandrørene starter opstigningen i Damehusets hellige indre på turen til badeværelset, er de lavet af pex rør. Og hvis de fortsætter sådan, er det godt, siger smeden. Pex rør er nemlig lavet af plast og springer ikke. Så aftalte vi, at der var fuld af pex rør inde i Damehuset, og så var jeg glad over det. Indtil smeden ringede om aftenen. Fordi han havde vandskade. Og havde brugt en time på at skovle grødis ud af sit vaskehus. Fordi rørene var sprunget. Selvom de var lavet af pex.

Nu er der kun tilbage at vente.

Men forresten, jeg har jo tid til at vente på det. Hvorfor? Jeg har FERIE, jahaaaaa. Og det kan aldrig så mange vandskader lave om på. Hvis jeg får tid skal jeg underholde med tre vigtige ting, jeg har fundet ud af for nylig. Og hvorfor jeg er så ualmindeligt glad for en opringning fra Troldebarnets lærer. Og hvordan jeg lige har tabt nogle meget irriterende kilo.

Vi ses.

Hulemor med sur på...

.... århh altså. Og møgdårlig samvittighed, grrr. Bare fordi ... vi havde en dejlig fødselsdag i går. Troldebarnet fik gaver, kom i bio til selvvalgt (Far-til-overskruet-fire) film, hjemmelavede burgere til aftensmad OG hjemmebio med slikkerads til. Vi så E.T. Godt valg, Hulemor gad også godt se den. Succesdag.

Succesmorgen i dag med hjemmebag, fridag til Hulemor og masser af projekter, der rent faktisk blev til noget. Heriblandt indkøb og opsætning af både plisségardin og rullegardiner i Damehuset, spartling af gipsplader (kan det dog blive ved?), oprydning af flyttekasser (kan det også blive ved?), indkøb til mange dage og aftentur i bilen med dyner på bagsædet (don't ask, bare sådan noget mine unger elsker) hvor vi lige skulle aftale, hvordan de næste (ferie) dage skulle forløbe. Hulemor har nemlig ikke ferie. Og forestillede sig derfor, at Elverpigen og Troldebarnet skulle en tur op til morfar og feriere den.

Men den går sgu ikke. De gider ikke! Næe, de vil hellere være hjemme på pensionatet, hvor der er hjemmebagte boller og fri adgang til elektroniske medier. Morfars Disney Channel holder ikke en meter længere, nu hvor man råder over Ps3 og Wii og i øvrigt er kommet i cykelafstand til kammeraterne.

Dårlig stil at blive grumpy, altså. Jeg trængte bare sådan ... til at have mine tanker for mig selv, bare to aftener. Til ikke at gide lave aftensmad bare to aftener. Til at få rykket igennem på værelsesprojekter bare to aftener. Til at være mig selv bare to aftener. Uden støj på linjen bare to aftener. Men for f... da. Det er jo mine børn. Og om ganske få år gider de heller ikke mig længere. Så jeg tager mig selvfølgelig sammen. Selvfølgelig må de da være hjemme (!).

Men der er lavet aftaler! Der er ikke fuld service på fra kl. 15.15 til sengetid. De hjælper selv med aftensmad og vasketøj, selvom de har ferie. De accepterer, at der skal laves nogle ting om aftenen, selvom det er kedeligt. Det er sengetid kl. 21.30 selvom det er ferie, så Hulemor har et lille bitte helle, inden hun skal i seng. De synes, det er toppen. Nå, men så gør jeg også. Happy holidays!

Og i morgen: Ord

I forgårs nat: Lysskyer

I aftes: Solnedgang

Nu: Damehus

So long sailor

Der er vasket, foldet, pakket, bagt, stegt, kogt, frosset, smurt, købt, regnet, proppet og gjort ved. Og svejset bil. Igen (don't even ask). Jeg er klar.

De næste 10 døgn bliver helliget børn, kæreste og ski. For fannen jeg glæder mig. Allerede et år siden sidst. Ferie, jeg trænger til dig....

(Og nej. Jeg er ikke rask. Men det bliver jeg vel...)