Ryst en drøm..

Det kan da godt være, man er en stor Elverpige og snart fylder elleve år. Og allerede smiler overbærende, når Troldebarnet drister sig til at tro en lille smule på den ægte julemand.

Men denne samtale, overhørt på bagsædet, rummede ingen tvivl eller tøven..

Tb: "Aij, jeg glæder mig ikke til at komme i seng. Jeg havde mareridt i nat"
Ep: "Nå? Hvad drømte du da?"
Tb: "Det kan jeg ikke huske, men det var mega uhyggeligt"
Ep: "Jamen...har du da ikke din drømmefanger mere?"
Tb: "Jooe. Men den virkede åbenbart ikke"
Ep: "Hmm. Så er den nok fyldt op"
Tb: "Hva'? Fyldt op? Hvordan det?"
Ep: "Ja, det er jo klart, når den har fanget mange onde drømme...så bliver den helt fuld til sidst. Så er der ikke plads til flere"
Tb: "Jamen...hvad så? Duer den så aldrig mere?"
Ep: "Jo jo. Den skal bare lige rystes. Det gør vi, når vi kommer hjem. Inden du skal sove. Så virker den igen"
Tb: "Oooookay"

Og der blev rystet og pustet. Med iver af den ægte slags. Nu sover de. Jeg er allerede helt spændt på, om drømmefangeren kan fange onde fuldmåne-drømme....

Kan I mærke det...?

Jeg kan. Fuldmånen er på vej.

Ellers dejlig dag. Tirsdag eftermiddag skal nydes, for det er den eneste hverdag, hvor der ikke er fritidsinteresser på programmet. Jeg havde lovet Troldebarnet og Elverpigen, at vi skulle hjem og have te, og spise de sidste muffins. Som sagt, så gjort. Hyggestund med te og kager, uhm. Ingen pc'er, ingen spillekonsoller tændt, ingen mobiler i umiddelbar nærhed. Gik fint.

Aftensmaden var planlagt (men gider ikke skrive kækt indlæg om madplanens velsignelser. Nu ser vi liiige hvor længe den dille holder!!). Ingen stress over det og spiste endda i rigtig fornuftig familietid. Fik faktisk struds. Hvilket børnene ikke rigtig troede på; "Aj mor, ha ha haaaaa - er det sådan nogle lange stykker kød?" (Elsker børnelogik).

Begge børn sov i forbavsende fornuftig tid...men så begyndte det at gå galt.

Der er ret mørkt i en skov allerede ved otte-tiden - i det her tiltagende efterår. Der skal lukkes katte ind. Luftes hund. Bæres brænde ind. Lukkes skure. Den slags. Vejret er stjerneklart, og det er koldt. Der er lange skygger henover græsset. Fuldmånen kommer.

Op over trætoppene kravler den. Oplyser drivhuset, lysthuset og hele haven. Hunden går amok. Hyler og vil ud. Kattene vågner og sætter sig i hver et vindue, de vil også ud. Alt er tyst derude.

Hvis du aldrig har prøvet det, så tag ud i en skov ved fuldmåne. Det er så klart og så lyst. Så helt igennem lyst, at man kan gå en tur, som om det var højlys dag. Bare uden lyd.

Hulemor bliver også underlig. Hyler måske ikke ligefrem, og er tilfreds med at være inde, men sindet bliver rastløst. Opvasken står stadig på bordet. Madpakkerne har ikke smurt sig selv (ville måske også være lige spooky nok) og den der fuldmåne kryber næsten ind i sjælens krinkelkroge. Tanker myldrer og flyver i alle retninger. Hver gang.

Der er to dage endnu, til den er fuld, månen. Men allerede nu ved jeg, at nætterne bliver urolige og søvnen afbrudt. Om to dage står Eneboeren (min nabo, som er lidt tosset. Men våger over mig og mine hver nat, fordi han altid er vågen, når andre sover) og synger ude på marken. Synger og skråler, så hunden er nær ved at bide sig ud gennem døren. De bryder sig ikke særligt om hinanden...

To dage endnu.

Tror sgu jeg går ud og spiser en baljefuld is. Og tager en sjus. Sov godt. Alle I, der kan.