Sider

Viser opslag med etiketten tirsdags-tilbehør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tirsdags-tilbehør. Vis alle opslag

tirsdag den 10. juni 2014

Tirsdagstilbehør - langtidsstegte tomater

Det bedste ved denne tilbehørsret er duften. Det er helt fantastisk hvordan duften af krydderurter og hvidløg breder sig, mens det hele passer sig selv i ovnen. Uhm...

Brug fine små tomater og skær dem over i halve.
Krydderurter og hvidløg efter smag og behag.
Godt med dejlig olivenolie og slt og ind i ovnen i mindst en times tid, ved ca 100-120 grader.

Bruges som tilbehør til kød, på brød, i en sandwich m.m.
høstet i haven


mums - masser af salvie og hvidløg er min favorit

tirsdag den 3. juni 2014

Tirsdagstilbehør - kryddersalt

Jeg har lavet min egen krydderurtesalt. Først samlede jeg hvad jeg havde af krydderurter - oregano, salvie, rosmarin. Groft salt og krydderurter ned i blenderen, til det hele var mixet godt sammen. Herefter bredes det ud på en bageplade og tørres godt i ovnen en times tid. Når det er kølet af hældes det på glas el.lign. Det smager forrygende på en æggemad - hvor man kan smage både salt og krydderier.






tirsdag den 1. april 2014

tirsdagstilbehør - speltsalat

Tirsdagstilbehøret i dag er en god salat med spelt. Den mætter godt og kan bruges som tilbehør til fisk eller kød og en rest af salaten gør det ud for en god madpakke til næste dags frokost.

Her er brugt: spelt, bredbladet persille, gedeost, æble, sukkerærter og saltede græskarkerner.
Spelten koges efter anvisning på pakken og køler af. Persillen hakkes og ærter, æbler og gedeost skæres i småstykker.
Jeg lavede en dressing af olivenolie, citronsaft og honning. Den blev blandet sammen med spelt og resten af ingredienserne blandes sammen, drys med salt og græskarkerner og server.



 

 


tirsdag den 4. marts 2014

tirsdags-tilbehør.... bounty

Tirsdagens tilbehør er lækre hjemmelavede Bountybarer. Og undskyld på forhånd! For de smager simpelthen så godt. Der er mange opskrifter rundt omkring på nettet og jeg blev inspireret her hos Valdemarsro.
De er lavet med kondenseret mælk, der kan købes i mange supermarkeder.
Jeg brugte næsten en hel dåse - rørte kokosmel i, til det blev en fast masse, formede massen til små barer og stillede dem på køl i en times tid.
Herefter blev de overtrukket med en god mørk chokolade.
Barerne blev pyntet med henholdsvis lakridspulver og frysetørrede hindbær.
Mums! De var svære at få pæne - men smagen var super god.
tja - ikke så kønne...

- men gik godt i spænd med en god kop kaffe



- bagerst med lakridspulver, forrest med hindbærdrys

tirsdag den 25. februar 2014

tirsdags-tilbehør: daddelkage

Dagens bud på tilbehør - er tilbehør til kaffen. Et sundt alternativt til de store fristende fastelavnsboller, der lokker i bagerens vindue.
Opskriften har jeg fået af en sød kollega og tilpasset en smule.

Daddelkage
- passer til en tærteform eller en lille bradepande
Du skal bruge:
1 stang vanille
200 gr mandler/mandelmel
3 spsk mørk usødet kakakopulver
2 tsk lakridsrodspulver
1 tsk lakridspulver
1 tsk pulverkaffe
400 gr udstenede dadler
1/2 dl kokosolie
1/2 dl æblemos/grød
6 æg

Blend mandlerne (eller brug madelmel), med kakao, lakridsrodspulver, lakridspulver, kaffe og vanille. Hældes i en skål. Blend dadler med kokosolie, æblemos og æg.
Røres sammen til en lind dej, fyldes i en smurt form og bages ca 25-30 min ved 160 grader.
Pyntet med frysetørrede hindbær




mormors mågestel - så bliver det ikke bedre