Hawaiiblomst med et tvist

For et par uger siden overraskede min Hawaiiblomst med et lidt særligt kronblad, det var nemlig halvt pink halvt gul.  Hvor det pink islæt kommer fra vides ikke, den har altid i de mange år jeg snart har haft den været gul og udelukkende gul. Og den står helt alene inde på værelset, så hvad der er sket må forblive en gåde.

Men smukt det var det da

Mors dag

Det har været mors dag, Sofie kom forbi med blomster fra hende og Amalie. Og den holdt i 1½ uge, det var jeg meget imponeret over.

Selv havde jeg sendt en frøpakke, der var en temakasse, der hedder Mormors retrohave, så må hun selv i gang og har forhåbentlig til mange buketter senere på året. Pakken indeholder frø til Stolte kavaler, Zinnia, Morgenfrue og Sommerasters, alle sammen meget blomsterrige, og ja de smider alle frø, så måske har min mor blomster til mange år.

Mors dag er en lidt underlig starut, man er både bange for at blive glemt og for at skuffe, det er ikke en nem dag. Mon det bare er mig der har det sådan.

Arbejdslivet er kommet godt i gang

Jeg er godt i gang med mit nye job, som konsulent hos Vejdirektoratet ansat af et Landinspektørfirma i Roskilde. Jeg arbejde tre dage om ugen fra kontoret i Roskilde og to dage her på hjemmekontoret.

Jeg startede op med en 3 dages workshop hos VD i Skanderborg, hvor mine kollegaer på projektet har deres arbejdsplads. Det var 3 gode og koncentrerede dage, hvor vi blev klædt på til opgaven.

Ved vores pladser blev vi budt velkommen med denne fine buket.

Den første dag var jeg ikke så heldig med vejret, det regnede simpelthen hele eftermiddagen, så da jeg skulle gå hen til mit hotel blev jeg lidt våd, men så kunne jeg da putte mig med dynen og få varmen igen.

Jeg fik dog taget et billede af denne fine gavl midt i byen. Den gjorde mig nysgerrig da den mindede mig om noget. Så jeg måtte lige google Ole Lund Kirkegaard og ganske rigtig, han er opvokset i Skanderborg.

Torsdag var jeg noget heldigere med vejret, så jeg fik set lidt mere, af hvad jeg passerede på gåturen tilbage fra kontoret. I byen så jeg et lille bitte hus placeret på et hjørne, lavet efter en tegning i en af Ole Lund Kirkegaards bøger, samt diverse kloakdæksler med motiver fra bøgerne. Det var så hyggeligt. 

Skanderborg Slotskirke kom jeg også forbi, den havde et meget særegent udseende, da det var helt tydeligt at vinduerne i tårnet ikke var lavet til en kirke men til en borg eller et slot i dette tilfælde. Jeg måtte en tur ind på kirkegården og læse historien bag den specielle bygning, 

Udsigten fra værelset var smuk, men vejret indbød ikke til en tur omkring søen.

Ugen efter startede jeg så på min rigtige arbejdsplads, her skulle det så vise sig at der var problemer med at blive koblet op med min udleverede pc , men sådan er det vist altid når der er opstart af nye medarbejdere. Men det kom der styr på i løbet af dagen.

Endnu engang blev jeg budt velkommen med blomster. Man kan altså godt vænne sig til flotte buketter på bordet.

Nu fungerer computerforbindelsen helt fint også når jeg sidder herhjemme og arbejder. Og jeg er så småt ved at komme ind i rutinen med at komme tidligt op uden at være sindssygt træt om aftenen. 

Men jeg nyder de dage hvor jeg kan sætte mig til computeren herhjemme og starte arbejdsdagen i stedet for at sidde i bussen og lave ingenting på samme tidspunkt.

Nu skal jeg bare lære at holde fri når jeg kommer hjem eller det er weekend, nu hvor jeg i så mange år enten har skullet lave lektier eller skrevet ansøgninger.

Hawaiiblomst, den nye yndling i karmen

For et år siden købte jeg en gul Hawaii blomst og jeg troede helt ærligt at den ville dø lige så snart den var færdig med at blomstre og at den ville tabe de øvrige knopper. Men den her den overraskede mig, trods det at jeg glemte at vande den og først gav den vand når bladende helt synligt hang, så kom den med den ene blomst efter den anden, til tider er der endda flere blomster ad gangen. Og sådan er det stadig nu her 13 måneder efter at jeg bar den hjem.

Så her for et par uger siden opdagede jeg at Rema havde nogen store Hawaii blomster og så blev jeg fristet igen, for mon dog ikke det kan lykkedes med en i anden farve også. Så nu står de og ser smukke ud inde på værelset, det er nemlig der inde det er lykkedes med den første (den gule), så vil ikke udfordre skæbnen ved at flytte dem ind i stuen.

Nu står de så der med alle deres blomster og jeg er spændt på at se om den lyserøde vil trives ligesom den gule har gjort. Så der er kulør og humør på hele året, når man tager et kig ind på værelset.

 Jeg tror helt klart at det er blevet min yndlings blomst indenfor potteplanter. Jeg er så overvældet over at det endelig er lykkes for mig at få sådan en til at overleve og blomstre så længe.

Den gamle kaktus

Den 8. august gjorde den gamle kaktus (Nattens Dronning) sig klar til at åbne sin blomsterknop og jeg fik den fotograferet både indefra stuen og ude fra altanen.

Den er fin allerede på dette stadie.

Dagen efter sprang den ud i fuldt flor og her er det så med at nyde den, for man får kun glæden den ene dag.

 

Den var klinet op af ruden og jeg turde ikke flytte på den, da den bøjede nedad af tyngden af blomsten, da jeg ganske kort prøvede det.

Dagen efter var forfaldet allerede igang og i skrivende stund er den totalt indtørret og venter blot på at jeg går hen og piller den af. Hvilket jeg gør lige om lidt.

Men selv i forfaldet er den køn.

Kaktussen har jeg arvet efter min mormor, så det varmer ekstra om hjertet når den står med blomst.

14 dages mormorliv, en slags ferie

Jeg har holdt lidt ferie, med at hjælpe lidt til oppe hos yngste og hendes familie. Institutionerne havde simpelthen total lukket i Odsherred kommune i 14 dage og yngste havde ikke fri fra arbejde og hendes mand måtte pga. vaccinen ikke tage sin gigtmedicin i de 14 dage. ( Senere fik han så at vide af sin reumatolog, at det kunne han godt have gjort. Der er ikke megen kommunikation mlm speciallæger og sundhedsstyrelsen 😏. Så i denne uge hvor de får andet stik behøver han ikke springe sin medicin over)

Men alle disse sammentræf gav mig mulighed for (foruden at give dem alle et pusterum) at nyde deres dejlige have. Jeg fik duftet til disse skønne roser, nydt de forskellige versioner af Hortensiaer, klippet i de to vindrueplanter og spist en masse kirsebær.

I den sidste uge fik jeg også hivet dette ukrudt op, gaffelgrenet Vortemælk. Det var jo fint nok, men jeg glemte at vaske mine hænder. Det viste sig nemlig at den hvide saft er giftig, og den fik jeg selvfølgelig gnedet ind i mit ene øje. Og det skal jeg da lige hilse at sige gør ondt, det både svier og brænder.

Så jeg måtte en tur på skadestuen, hvor jeg hurtigt kom til og sat over en vask og så blev mit øje koblet til en liter pose med saltvand. Altså den blev hængt i et dropstativ og forbundet til en linse, der blev sat ind i mit øje og der sad jeg så i en times tid.

Bagefter undersøgte de om der var nogen ridser på mit øje, det var der heldigvis ikke. Og efter at sygeplejersken havde været i kontakt med både gift-linien og en øjenlæge blev jeg sendt hjem med en tube salve, der skulle i øjet 4 gange i løbet af dagen i 7 dage. Puh ha sikke en omgang. Nu er der så gået 9 dage og mit øje har det godt, jeg har købt nogen øjendråber, da den voldsomme omgang har gjort mit øje tørt, men jeg regner med at når øjet har fået ro et par dage mere, så er det så godt som nyt igen.

Sidste torsdag havde jeg drengene for mig selv, det var vældig hyggeligt og mens Freyr sov til middag (det holdt hårdt) og Njord sad og slappede af med tegnefilm på tv, fik jeg lavet pandekager, som vi kunne hygge med da Freyr kom op.

I mellemtiden havde deres far været en tur på Fyn og hente deres nye familiemedlem, den 8 uger gamle Finske Lapphund Murkko, (et navn jeg har virkelig svært ved at huske)

En stille og rolig lille fyr, der hurtigt fandt ud af at der var køligt og ro på pladen bagved pilleovnen. 

Deres 3 katte blev væk et stykke tid, jeg har så set en lille film, hvor de to af dem satte hvalpen på plads med et dask. Den ældste kat har stadig ikke helt accepteret hunden, men kommer ind af bagdøren og får sin mad og så er han væk igen.

Sådan havde jeg 14 dage, dog med weekend herhjemme, hvor jeg både kunne hygge og være den strenge (dumme) mormor. For selvfølgelig skal der prøves grænser osse overfor mig, det er jo helt naturligt.

I virkelig god tid, påskepynt

Jeg har fået lavet mine påskekranse færdig, de er lavet af påskeliljer af æggebakker, som skrevet om i et tidligere indlæg. Da jeg blev færdig med skolen vendte overskuddet til de kreative og lystbetonede projekter lige så stille tilbage. Selv min strikke mojo er så småt ved at vende tilbage.

Men tilbage til kransene.

Jeg fik lavet 24 påskeliljer, og klippet ringe ud af en kraftig papkasse. Derefter er der placeret 6 blomster på hver side af ringen, således at de kan hænge i et vindue og være pæne at se på fra begge sider.

Her på de 2 næste billeder kan kransene se i nærbillede.

Der skal måske tilføjes lidt blade, når vi igen nærmer os påske, men for nu er de færdige.

Jeg havde på et tidspunkt lavet lidt af toiletpapirsruller, som jeg troede skulle være vintergækker til at sætte på kransene, men mine piger syntes det lignede fjerbolde, såååå de kommer ikke på for nu kan jeg også kun se dem som sådan.

Der er grønt derude

Jeg har gået rundt med nogen rygproblemer her de sidste par uger og har derfor gået til fysioterapi. Her fik jeg at vide at det bedste jeg kunne gøre var at bevæge mig og gå gå gå. ikke cykle da holdet i ryggen sad i hoftehøjde.

Så jeg har gået små ture hver dag, mest omkring Ringsted Å, som er det nærmeste natur herfra hvor jeg bor.

Der er ikke meget vand for tiden, men der er megen beplantning, så det er et meget grønt område at være i.

Der et væld af piletræer, der bøjer sig ned mod vandet og giver skygge. Det er ikke lykkedes at se om der er små fisk eller andet i skyggen. 

Men på et tidspunkt da jeg var dernede med Amalie og drengene, havde vi et net med og der fangede Amalie en Igle mellem sivene.

På et sted er der placeret en platform ud i vandet hvor man kan stå med en fiskestang, i rigtig gamle dage var det et sted hvor man kunne bade og dykke iflg. min morfar, jeg kan ikke huske om han kaldte det to mand eller tre mand, men han hentydede til dybden når man stod ovenpå hinanden, så der var dybt, dengang for næsten 100 år siden. 

Desværre vokser alt vildt dernede i området, brændenælder og tidsel bliver ikke holdt nede, det er fint nok med biodiversiteten, men det bliver lidt på bekostning af de nyttige planter der plejer at vokse i vandkanterne, såsom vild mynte og brøndkarse.

Jeg vovede mig dog lidt ind i nælde og tidsel helvedet og plukkede mig en fin buket, man kan da kun elske sådan en grøftekants buket.

 

Altanen her og nu

Altanen trives, jeg har snart fået sat alle mine tomatplanter derud, og der er en smule blomster derude også.

Fotos er taget før dagens tordenvejr og mega regnskylle, hvor jeg vågede mig derud og rensede det hvide rækværk for alle de grønne alger.

Vi må ikke spule derude, da vandet fosser direkte ned til underboerne, men i dag udnyttede jeg at regnen fossede ned de selv samme steder. Det er med at sno sig.

Tomater og ærter op ad væggen under stuevinduerne.

De små orange tomater er så søde og saftige, så dem skal jeg have derude igen næste år.

En hel række af tomatplanter, samt den røde ampel med jordbærplanter i, har spist et enkelt bær i dag, det var det 3. i år og det ser ud til at der er et enkelt tilbage. Så det er med at nyde dem 😉

For enden af altanen står de store krukker med krydderurter, kål, bønner og morgenfruer, hvad man ikke kan se er at der kommer ærter op mellem alle disse planter, da jeg har prøvet at sætte dem og så se om det fungere med at blande tingene i krukkerne, så det både får et vildt udtryk, men også så det giver et lille udbytte, lige tilpas til en enkelt person.

Når man står i altandøren og kigger til venstre ser det sådan ud, og der kan lige placeres en liggestol der i midten af det hele.

Katten nyder at komme ud på altanen, især her hvor det har været varmt. Men i når de små fugle finder vej til altanen, så må jeg holde et ekstra øje med ham.

I aftes kunne jeg høre at han havde gang i et eller andet derude, og ganske rigtigt han havde fanget en bille, en ret stor en endda. Sofie var her på det tidspunkt så hun slog lige op på google for vi ville da vide hvilken bille det var, det viste sig at være en Oldenborre. Så jo der er liv på altanen på mange måder, for et par uger siden var der en del myrer derude, ret vildt når man tænker på at jeg bor på 1. sal.

Roserne blomstrer

Jeg holder meget af roser, særligt dem der dufter. Jeg holder meget af alle de forskellige farver, både de skarpe og de douche farver. Da jeg havde have lykkedes det mig aldrig at få dem til at trives, om det er fordi jorden her i Ringsted er meget leret, det ved jeg ikke.

Amalie er jo flyttet op til Odsherred og i deres have står der de skønneste roser både frit som buske og op af espalier. Og de har alle hver deres dejlige dufte. Jeg fik lov til at plukke nogen og tage med hjem, da jeg var deroppe. Desværre tænkte jeg ikke på lige at svøbe noget fugtigt køkkenrulle om stilkene, så de har hængt noget efter jeg kom hjem.

Denne her ferskenfarvede er 2 meter høj og står op af en bue ved deres terrasse. 

                       

Den lyserøde er en forholdsvis stor busk og dufter helt vildt bare man passerer busken.

Mine morforældre holdt også meget af roser, så hvad var mere naturligt end at plante roser på kirkegården. Særligt min morfar havde en forkærlighed for de gule roser, så selvfølgelig er der en gul af slagsen på deres grav.

Jeg var en tur forbi dem tidligere i dag, og nu efter 8 år er de så småt ved at have fat.  Særligt den gule og den orange buketrose, den sidste har det dog med at få rust på bladene, hvert år krydser jeg fingre for at den slipper dette år.

Den lyserøde her er lidt bagud, der er faktisk kun den her ene blomst i år og heller ikke mange flere blade end hvad kan skimtes her på billedet, men den får lov at blive. Og så håber jeg at den får bedre fat inden næste år, ellers må jeg overveje at skifte den ud.

Så der er nok at nyde i øjeblikket og ellers må jeg en tur i havecentret og snuse til  roserne der. Og så prøve ikke at købe så meget, hvilket egentlig ikke burde være så svært når man kun har en altan.

 

Altanen trænger til lidt kærlighed

Som skrevet i et tidligere indlæg har altanen været noget forsømt, dette forår og tidlige sommer, men nu er jeg ved at komme ovenpå igen nu skolen er overstået. Så bliver der tid til at gøre noget ved krukkerne derude.

Forårsblomsterne står stadig, stedmoderblomsterne fylder fint i deres krukke og trillingeblomsten står sammen med en rosetplante, som jeg ikke kan huske navnet på står i en anden.

Rosmarinen står så fint og blomstrer. Det samme gør purløgen og jordbærplanterne har også blomstret. De har alle klaret sig uden megen kærlighed fra min side.

En enkelt tomatplante har fundet vej til altanen.

Jeg har ikke fået sået det store derude endnu, lidt ærter (hvoraf kun halvdelen er kommet op), en enkelt buskbønne plante (der var forspiret herinde) er placeret i en krukke, sammen med de par morgenfruer, der er kommet frem af de frø, der har fået lov at overvintre i krukken på altanen.

Men i næste uge, må jeg i gang derude, så jeg måske kan få nogle fine krukker med masser af blomster igen i år.