Altanen fra gaden

 

 

 

 

 

Udeliv bliver det ikke til i disse våde tider, men jeg nusser lidt hver dag alligevel. Piller døde blomster og blade væk, overvåger dyrelivet og konstaterer, at regnen heldigvis har skyllet de værste syndere væk. Georginerne er næsten helt ædt op, og der står nu kun afpillede stilke med buskede toppe tilbage. Jeg VIL have de knopper der er til at springe ud før de får dødsstødet. NÅ!

Som det ses på billederne, har jeg endelig fået taget mig sammen til at få fotograferet den lille balkon nede fra gaden. Det ser helt forrygende ud pga kleamtisen der er virkeligt frodig og nu når helt ned foran det smalle vindue på modsatte side, og så fordi de forholdsvis få jordbørplanter jeg har i kasserne vokser, og laver guirlander af rankerne med nye planter. De erstatter udemærket drømmen om tallerkensmækkerne, der døde med det kolde forår.

Alt i alt har denne sommer trods en tvivlsom begyndelse, været et godt planteår her på 2 sal, men nu begynder vejret at få indflydelse , og de våde dage der nærmest minder om efterår, gør at væksten ikke rigtigt er så voldsom. Det er kommet pludseligt, men jeg håber da på endnu en måned med liv på altanen.

 

 

 

 

I kassen til højre er der Timian, Mynthe og andet godt, men mynthen er den der vokser vildest. Faktisk er den så stor, at jeg snildt kunne servere mynthethe i ugevis uden at mangle blade. Næste år skal det huskes, så jeg kan bruge den som fyld imellem blomsterne.

Til sidst billeder med smukkerier:

 

 

Jeg er trods alt stolt af min hjemmeavl. Smukke og velduftende ærteblomster og så denne fine georgine :-)

En altan er god på en fødselsdag

 

 

 

 

Jeg havde fødselsdag i går, og min datter fik pyntet fint op derude. Det fine med en altan er jo at når der er flag i altankasserne, kan det ses mile vidt omkring hihi.  Det ser flot ud og jeg nåede at glæde mig over det et par timer inden regne begyndte at sile ned.

 

Til sidst var der næsten ikke mere flag tilbage på pindende, men skidt med det. Jeg har billederne til at minde mig om en god dag :-)

 

 

 

Sommertiden

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tror ikke der findes den dansker, som ikke vil give mig ret i, at nok er sommerregn en herlig ting,men der er dog grænser for begejstringen efterhånden ikk..

I dag har jeg jo ligget brak efter gårdsdagens mange timer til fest. Noget af tiden er gået med lytten til regnen, der ikke kun silede stille ned, men derimod hamrede fast og længe på mine ruder. En beroligende og monoton lyd, og også lidt meditativt syntes jeg.  Nu er det bare sådan, at der er een ting jeg er mere vild med end sommerregn, og det er de lange lyse aftener og nætter.

Desværre får vi ikke rigtigt lov til at nyde dem til fulde i år. Hverken på altan eller i have. Jeg higer efter at sidde til det mørkner sent på aftenen, higer efter den stilhed og fred der følger disse aftener, kun brudt at fuglene der synger på hustagene.

Det er de aftener og det lys jeg skal overleve vinterens korte dage og meget mørke på…

Om lidt er det ved vejs ende med mere og mere lys, og på onsdag skal vi til at forholde os til at det vender igen. Langsom i begyndelsen, men siden hen med lynets hast. Jeg ved godt at der er tid endnu, men åhh hvor jeg syntes der har været for få muligheder i år.. 

 

 

 

 

 Det vokser ellers flittigt nok herude på min altan..  Om ikke andet kan man da rose regnen for at det ikke tørrer ud og dør af for megen varme..

Oppe under lofter hænger strandsten og klematissen har slynget sig fast om krogen.   Også de bittesmå sten i lygten er næsten gemt af de grønne blade, men det ser så fint ud alligevel syntes jeg. :-)  Nu venter vi bare på at der kommer blomster…    Jeg holder så meget af de sten jeg finder på stranden og de ligger allevegne derude. I altankasserne mellem blomsterne, på kasserne hvor der står potter, I potterne, i snore og på gulvet. Så føler jeg mig lidt som om jeg er i sommerhus..

 

 

(Beklager den dårlige lyskvalitet på nogle af billederne, det gik lidt stærkt den aften billederne blev hapset.)