Hurra for en dejlig sidste majaften herude

 

Jeg har virkelig nydt denne aften, for jeg har for en gangs skyld kunnet sidde på min altan og strikke i stille vejr, og med den nedadgående sol i horisonten. Nu må jeg trække indenfor da det mørkner for meget til at jeg kan se hvad jeg laver, men denne sidste majaften skal nok blive husket. Husket fordi den er en af de få vi har haft i år, hvor det har kunnet lade sig gøre i det hele taget, at sidde derude så sent.

 

Der spares op i hjertet af de gode oplevelser og her er der nogle af dem:

 

Den nedadgående sol rammer en ellers kedelig mur og et nedløbsrør, nu snart dækket af den klematis jeg frygtede var død for halvanden måned siden.

 

Solen stråler også på de søde ansigter i altankasserne når kl er halv ni aften.

 

Inden solen helt forsvinder om bag hushjørnet laver den næsten røgen om til ild. Det ser helt fantastisk ud ik.. ?

 

Og vupti ser himlen sådan ud to min senere

 

Selv fulglene på taget kigger efter solen..

 

NU er der ikke mere lys for denne gang, men jeg håber at det kommer flere aftener som denne

 

 

       De herrer Karamel og Chokofant sigetr godnat for denne gang og venter på at mor får gjort klar til at de kan få sig en løbetur på altangulvet..

Solen og dagen

 

Uhmm sikke en dag det har været i dag. Planerne for hvad jeg skulle have nået både på altanen og indedørs var mange, men et uventet besøg tog mere tid end jeg lige havde taget højde for, så jeg har hverken nået det ene eller det andet.

Og så dog..

For jeg har ikke været helt doven, trods det at jeg har måttet holde en pause med bloggeriet. Mine spirer er blevet rykket i større bo, og jeg har fået lidt mere viden om gødning og næring. En af gæsterne er nemlig uddannet gartner, og hun kunne lige give mig lidt input til spirernes status.

De har det godt, faktisk lidt for godt desværre. Der er nemlig for varmt herinde, og derfor er de mere ranglede i år end sidste år, der er lidt for meget næring i jorden i forhold til lys, og godt jeg lige fik det på plads, for jeg var nærmest allerede kørt i stilling bevæbnet med gødning i vandkanden til nogle af de kommende blomster, og piller til altankasserne.

Pheww, godt hun standsede mig. Mine tallerkensmækkere der helst skulle ende som en fantastisk farverig guirlande her fra 2. sal og nedad gider nemlig ikke al den gødning. Det får dem ikke til at knokle med blomsterknopper, i stedet vokser de bare.

Det er lidt interessant for en amatør som jeg selv at kigge på billederne fra sidste år samme tid.

Først kan jeg se at det var langt varmere sidste år i april, der var en masse planter ude, som slet ikke kan klare temperaturene endnu i år, tallerkenerne blev sået direkte i kasserne og de ser helt anderledes grønne og kraftige ud, end dem  jeg har i år indendørs og forspiret. I år er de lange og ranglede som sagt. Sidste år var der også mere grønt og frodigt end i år, og stedmødrene var vokset mere til.

Sådan er der forskel fra år til år, og jeg har allerede nu en ide om hvad jeg skal prøve næste år når der skal frø i jorden.

 

Min gæst var dog sikker på at de nok skal blive til noget trods det at de er noget langbenede :))

 

Man kan tydeligt se forskellen ikk.?

 

Og her tilsidst et aftenbillede med udsigten som den kan præstentere sig en vindstille og lun forårsaften:

 

Læg mærke til det store billede i midten. Skyerne har dannet et øje.Rasmus fangede det så fint syntes jeg, og jeg elsker at se skyerne tegne på himlen.