Smukke lyngfarver

 

 

 

 

 

Jeg fandt lyng i går. Desværre ikke som vandringskvinde i naturen, men i Netto til den rørende pris af 10 kr stk.  Nu står de og pynter på altanen sammen med resterne af sommeren, og i spændt forventning om hvad der følger senere af efterårspynt.

Jeg håber på kogler, evigtgrønt, græskar og lys til lanternen.

Det kommer lidt efter lidt, men allerede i aftes var der lige den der stemning af efterår og hygge som jo er så dejlig. Jeg har bikset en hængetingest sammen, som med et fyrfadslys i også kan ( forhåbentligt..) glæde de der måtte kikke op, når de går forbi.  Nedenunder kurven med glasset, hænger en krog til fuglenes kugler, og i den en sejlgarnssnor med knuder på, som de kan gynge i. Nu håber jeg bare at de kan snuse sig frem til den, for der er ikke mange småfugle på denne side af huset desværre. Om ikke andet er den fin at kigge på hele vinteren.

 

Status og en masakre

 

Der er gået tid siden sidste indlæg. Lang tid faktisk, hvor altanen bare har været en del af sommeren og hvor dagene med regn har gavnet planterne, men betydet indendørs sysler. I dag er sådan en dag, hvor hvert minut er vigtigt, for det er ikke til at vide hvor meget længere jeg får mulighed for at sidde herude i år. Jeg kan være heldig og få endnu to mdr med godt vejr, men også luften og lyset betyder noget for om det er behageligt at være her. Og så er der bierne forresten..

Jeg gentager.. :

I dag er sådan en dag :-)

Allerede ved sekstiden i morges, sad jeg herude første gang. Er jeg vågen så tidligt på en lørdag, er det om at få kaffen i koppen og skynde sig at få en halv time derude, FORDI..  så tidligt er der endnu mulighed for at høre stilheden. På det tidspunkt er der endnu ingen trafik, ihvertfald ikke hver tiende sekund, og på det tidspunkt er derfor også mulighed for at høre naturen omkring mig. Fuglene ovre ved søen, mågerne på taget, småfuglene der gemmer sig i buskene og biernes summen.

Uh jeg elsker det.

At jeg så lige gik i seng igen er en anden sag, men jeg nåede at nyde en stille lørdag morgen.

Selve altanen har virkelig foldet sig ud de sidste to mdr, og som I ved har jeg opholdt mig derude nærmest både nat og dag i sommerferien. Jeg har kæmpet en ulige kamp mod naturens egne krigere de grønne lus, men senest også orme. Orme der kom hertil med vinden er jeg overbevist om, for da jeg spottede dem første gang hang de i silketynde snore og var ikke større en knappenåle. Jeg fjernede med løs hånd, og tænkte ikke videre over det.

BIG MISTAKE!

I dag er mine georginer nemlig nærmest spist op, og i går eftermiddags tog jeg konsekvensen som et sidste desperat redningsforsøg. Alt, og jeg mener virkelig ALT blev klippet væk. Døde brune blade, blade med huller så store som ozonlaget, og stængler der var helt indtørrede. Ormene..  ja de dukke jo så frem i lyset, og jeg har fjernet henved tyve femogtyve stykker. Interessant er det at de havde flere farver, og klart har evnen til at tilpasse sig det de nu sidder på. Sejlgarn, lerpotte og det grønne løv feks. Dvs brune, orange og grønne væsener så lange som to cm. Det der fik mig til at gå helt agurk, var da det gik op for mig at alle de sorte runde tingester der lå på altanens lyse gulv, IKKE var jord, men ormepoo!  Jeg ville fjerne det og til min overraskelse var kuglerne grønne indeni. HOLD da fest altså. Er I klar over hvor store kugler med l… der kommer ud af sådan en bette orm??

En enkelt havde endda sneget sig helt over på min stolehynde. Den fangede jeg her til morgen. Den lever ikke mere ..

 

 

´

Nu må jeg så se om jeg har reddet mine planter så meget at de knopper der er på dem, kan springe ud. Ellers er det bare ærgeligt og jeg vil nortere mig bag øret til næste år, at jeg skal have ordentlige midler til at bekæmpe uønskede gæster på altanen.

 

 

 

 

 

Det ser sølle ud ik..?

Flot er tilgengæld mine klematis:

 

 

Problemer på stribe

 

Her på altanbloggen er der problemer på stribe.

 

For det første har jeg svært ved at holde den igang, fordi jeg også har en anden blog, men også af personlige grunde. Det er lidt surt, men jeg holder lige lidt fast endnu.

For det andet er al denne regn og blæst med til at gøre plantelivet til lidt af en udfordring. Regnen gør det godt nok grønt og frodigt, MEN de eneste blomster der holder stand, eller i det hele taget bliver til blomster er stedmødrene. Resten vil ikke rigtigt blive til andet end lange stængler og grønt i grønt.

For det tredje har mine georginer alle fået lus!   Er det ikke ungerne der har dem, ja så er det knagme mine blomsterbørn.  Jeg er lidt i vildrede om hvordan jeg skal blive dem kvit?  Jeg plejer at spraye med sæbevand, men syntes ikke det virker sån rigtigt..

 

For det fjerde er det minimalt hvad jeg overhovedet kan tilbringe af tid derude, men vær forvisset om at så snart der er vindstille, så ser man mig på min altan iført behørige klæder. Typisk er det ved aftenstide at vinden lægger sig.

 

Her er ikke meget nyt at fremvise for så som sagt er det småt med nye blomstringer, men jeg har da lidt fra linsen og det kommer her:

 

For en uge siden var der vist sol derude..

 

Det var de pelsede ret så begejstrede for, iær fordi de fik lov til at gøre kål på en af mine bellisplanter :-)

 

 

  Der er mange gode gemmesteder derude..

 

Tørvejr..

 

 

Solskin…

 

 

Lige nu står det ned i stænger og blæsten får mine blomsteransigter til at lægge sig vandret langs jorden. Det ser helt vildt ud og jeg tænker på om de mon kan klare den uden at knække.  Vi får se..

Vand = farver

 

 

 

 

Om ikke andet ser det da ud som om jeg har en frodig altan :)

Jeg vender om

 

 

 

 

 

I dag tager jeg konsekvensen af dette triste efterårsvejr. For det første ryger mine tallerkensmækker-sku-ha-været, direkte i skraldespanden. Gider ikke blive ved at glo på de sølle gulnede rester, der burde have været saftige og lysegrønne. De optager plads indendøre, plads jeg har brug for til noget andet og forresten gør de mig hver dag sur i ansigtet fordi de minder mig om tingenes tilstand udendørs.  HVIS det bliver varmere og måske endda sommer derude en dag, så får jeg købe mig til lidt blomsterflor.

PUNKTUM!

For det andet bliver de ærteblomster der er ok stadigvæk, sat i deres sommerhuse og ud hvor de skal stå. Overlever  de er det jo brilliant, gør de ikke -  jamen så er det bare trist for dem.  Jeg sender regningen for tabt arbejdsfortjeneste og spildte frø til vejrministeriet…

Dillemaet der er tilbage er kun, hvad jeg skal gøre med mine georginer?  De begynder at fylde alt for meget herinde, og på den ene er alle spidserne på bladene begyndt at tørre ud og blive sorte. Hvad handler det mon om??  Måske jeg sætter dem ud også, og så må det briste eller bære.

I år kan så blive det år, hvor jeg må lade mig nøje med en altan der bare er en altan, og så glæde mig over at jeg slipper for bekymringen om, hvordan jeg skal holde liv i det hele, når vi holder sommerferie senere. Jeg har da heldigvis stadig andre blomster at glæde mig over og mine billeder fra sidste år.  Hmmm..

Det er lidt tankevækkende at netop i år, hvor jeg valgte at åbne min altanblog, fyldt med ambitioner, baseret på de sidste års forrygende vejr og deraf inspirationen til at gøre lidt mere ud af vores lille uderum, ja så bestemmer naturen sig til at modarbejde alle danske udendørsentusiaster. 

Så kan vi lære det kan vi.

 

Lad være med at tage noget for givet, koncentrér energien om nuet, nyd dagen og klæd dig på efter vejrforholdene.

Og    køb dig en lyslampe….;)

 

 

En sort dag

 

 

 

 

En sort dag har det været i dag. Mit sind har taget et dyk, men alligevel har jeg da siddet en tid på altanen, med min kaffekop og ladet solens lys skinne i mine øjne. Man siger det hjælper..

 

Det er lidt bedre nu, men dagen i dag er lige til at rive ud af kalenderen. Sådan har jeg dage og jeg klarer dem fordi jeg ved, at de ikke længere får mig helt ned med nakken, men trækker sig tilbage igen,helt uden at jeg forstår hvorfor og hvordan.

 

På sådanne dage er altanen og foråret min hjælper. Den hjælper jeg mangler hele vejen igennem den lange kolde mørke vinter. Et held at jeg der kan strikke mig ud af det.

 

I morgen er der endnu en dag :)

Begyndervanskeligheder

Hvor er det bare kikset, at jeg nu liige når jeg har reklameret for min nye blog, må være foruden mit vante arbejdsredskab.

Det eneste jeg kan sige er, at jeg vil gøre mit bedste for at få det til at fungere, men bare sådan en simpel ting som at opdatere blogbot er nu umuligt, for kan jeg huske mit eget brugernavn???

NEJ!

Det betyder at jeg ikke kan komme ind og aktivere når der er nye indlæg, og derved ryger lidt af reklamen fløjten. Nej hvor er det bare bøvlet.

Jeg fumler enormt med denne lånemaskine, som ellers er udemærket, for tatstaturet er minibitte og derfor rammer jeg ustandselig forkert på bogstaverne. Musen er en lille rød knap i midten af bogstaverammen, og den er virkelig svær at have med at gøre, en mus i ledning er kun en nødløsning, fordi jeg for det meste skriver fra min lænestol og der kan man sgutte sidde og fumle med musehjul og den slags.

Alt i alt tager det hele længere tid, og jeg der lige har vænnet mig til at bruge Live Writer, er nu tilbage i bloggers egen skriveboks.

NÅ, men jeg lover at jeg vil gøre hvad jeg kan for at lære, at klare mig bedst muligt med IBM i de minimum tre uger jeg er stillet i udsigt, før min egen maskine er tilbage igen.

I morgen vil jeg fortælle lidt om dagens indkøb til altanerne, både den lille og den lidt større. Det har været en dejlig dag og kun fik jeg ikke lige alt det med hjem i dag,der stod på ønskelisten, så måske jeg tager på planteskolen igen i morgen. Vi får se

Indtil da har jeg ikke engang et sølle foto, men jeg lover at det kommer der også på i morgen.

Ama'r jeg sværger :))