Hvis dit hus brænder, hvad vil du så tage med?

Alle har sikkert tænkt tanken, -"hvis mit hus brænder, så skal jeg bare have fat i fotoalbummet, mit store håndsyede patchworktæppe, arvestykket fra tiptipoldemors familie i Ukraine eller noget helt andet. Jeg har selvfølgelig også overvejet, hvad jeg gerne vil forsøge at redde ud af et eventuelt brændende hus, men en egentlig direkte ting er jeg aldrig rigtig kommet frem til, der er jo så meget (selvom jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke er specielt materialistisk). 

Skæbnen vil dog, at jeg sidste efterår faktisk blev nødt til at tage stilling.....hurtigt...... der gik nemlig ild i mit hus. Det var en søndag formiddag, jeg var alene hjemme med ungerne. Det var den weekend, hvor fyret skulle tændes igen efter en lang sommerpause. Jeg fik drejede på de rette haner, så der kom cirkulation i centralvarmesystemet og elvandvarmeren blev slukket. Alt var som det skulle være, jeg gik ind til ungerne i stuen, vi hyggede. Efter lidt tid gik jeg lige ud for at se til fyret, og da jeg åbner døren til gangen, ser jeg flammerne slikke op ad væggen og hen under loftet..............Vild panik...........jeg får ungerne ud i en hvis fart. Jeg tænder for vandhanen i køkkenet, og overvejer i et spiltsekund, at jeg selv skal til at slukke ilden, jeg når endda at finde en saftevandskande frem til formålet. Men jeg ombestemmer mig, og ringer 112. Det er en kvinde, der sidder i den anden ende af røret, og jeg er bundhysterisk, men i løbet af ganske få sekunder får hun talt mig helt ned, samtidig med at hun får alle de oplysninger hun skal bruge. Det sidste hun siger er -"Det eneste du skal gøre er, at få dig selv og dine børn udenfor", jeg stod jo stadig ude i køkkenet med vandhanen tændt. Og lige der var det, at det slog mig, jeg skal da redde noget med ud, men hvad??????? Jeg kunne slet ikke tænke klart, og det endte med at jeg greb min.........tada...........hjemmeavlede flettede hvidløgsranke, der hang ud i gangen, hvor det brændte.

Her er resterne af de skønne hvidløg, jeg har tit følt mig taknemmelig over, at jeg reddede netop hvidløgene med ud. Historien ender jo forholdsvis udramatisk. Brandvæsnet er på øvelse lige i nærheden, og er der i løbet af få minutter, hvilket er meget hurtigt, når man tænker på, hvor langt vi egentlig bor fra en brandstation.   Ilden får de hurtig bugt med, og skaderne er minimale, så det ender lykkeligt. Samtidig er jeg holdt op med at tænke på, hvad jeg eventuelt vil redde med ud fra et brændende hus, da jeg nu ved, at jeg overhovedet ikke tænker rationelt i sådanne situationer. Og jeg skal lige hilse at sige, at jeg har hørt rigtig meget for at redde en ranke hvidløg fra de slikkende flammer.

Æggestand

Dengang vi ikke selv havde høns, var lysten til mad med æg ikke så stor, for selvom man køber økoæg, så er kvaliteten på æggene bare ikke den samme, som æggene fra mine høns. Men nu spiser vi æggeretter med velbehag. I dag har jeg lavet æggestand, æggestand er perfekt til spegepølsemaden i madpakken, og hvis jeg så ovenikøbet anstrenger mig, og henter lidt frisk purløg ind til at drysse over det hele, så er der ikke et øje tørt.

Opskriften på æggestand er meget meget simpel.

3 æg slås sammen med 1 dl mælk/fløde, piskes der for meget, kommer der lufthuller i æggestanden, hvilket dog ikke generer mig. Salt og hvid peber tilsættes. Herefter bages æggestanden i vandbad ved 175 grader i ca ½ time. Æggestanden afkøles og er klar til madpakken eller søndagsfrokosten.

Et hjem med krydderurter......

............kommer jeg IKKE fra. Da jeg voksede op, var det ikke krydderurterne der dominerede middagsbordet. De eneste urter jeg kan erindre min mor brugte var persille (den krusede model) og purløg, disse var der dog heller aldrig mangel på. Ved særlige festlige lejligheder anvendte hun også dild og brøndkarse (en rigtig 80´er ting). Så nu når jeg er blevet voksen og haveejer, er jeg begyndt at eksperimentere med krydderurter.

En ting jeg har lært om disse kraftigt smagende urter er, at de kræver tilvænning, det er sjældent, at jeg kan lide dem, de første mange gange jeg smager dem. Flere gange har jeg faktisk tænkt at krydderurter er stærkt overvurderede, men nu efter flere års tilvænning, er jeg begyndt at bryde mig om smagen. Efterhånden er det blevet en leg at få så mange krydderurter i maden som muligt.

Det skal ingen hemmelighed være, at Mutter Plum har været en stor inspirationskilde for mig i min opdagelsesrejse i krydderurterne. Det er ligeledes også Mutters Plum opskrift, der dannede grundlag for den falske hollandaise, vi indtog til aften sammen med nyopgravede kartofler, dampet blomkål og kalkunsnitzler. I min falske hollandaise var der fransk estragon, dild, purløg, kruspersille og kapers, faktisk vakte den begejstring i resten af familien også, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet, da de også skal "lære" at spise krydderurter.

Den falske hollandaise.........Desværre driller mit kamera for tiden, billederne bliver simpelthen så uskarper.....arghhhhh

I hegnet

Der er mange steder her på ejendommen, jeg synes er fantastiske, men det levende hegn vi har stående midt i marken, er nu alligevel nok midt yndlingssted. Hegnet består af gamle bøge- og egetræer, hyld, fuglekirsebær, brombær og kaprifolium, derudover ligger der nogle kæmpe mosbegroede sten. Hegnet står faktisk på en lille næsten lodret skrænt. Det er ligesom jeg kan fornemme fortidens hårde landbrugsarbejde, når jeg befinder mig over ved hegnet. De gamle bønder har ikke haft mulighederne til at jævne skrænten, og de store sten er lige akkurat blevet slæbt over til hegnet, for det var ikke muligt at få dem længere væk.

Nu går køerne over ved hegnet, det er deres læsted for blæst og regn. De har næsten skabt sig en hel hule i noget brombærkrat.



For snart 30 år siden

For snart 30 år siden startede min Bedstemor et imponerende strikkeprojekt op. Hun besluttede sig for at strikke en trøje til hver af sine fire børn, fire svigerbørn og alle sine på daværende tidspunkt 9 børnebørn.....ikke nok med at det er rigtig mange trøjer, så blev alle trøjerne strikket efter samme model og i samme farver. Det eneste jeg husker fra min trøje, var at jeg ikke vil have den på, fordi den kradsede!! For noget tid siden fandt min mor så den trøje frem Bedstemor havde strikket til min far. Min fars trøje var ikke særlig slidt, så måske han også mente, den kradsede. Jeg har derfor fået min fars trøje, og jeg bruger den rigtig meget. Den er rigtig god varm, så jeg har brugt den dagligt hele vinteren, så snart jeg er kommet hjem fra arbejde, har jeg taget trøjen på. Nu bruger jeg den når jeg er udendørs, så den har virkelig fået en renæsance, desværre har den fået et par huller, men den må holde så længe, den kan.