Jeg kan efterhånden spotte dem på lang afstand. Selv når monogrammet ikke vender udaf, fornemmer jeg at det findes. Det er noget med stoffets kvalitet, vævning, slid og meget andet, der bare er blevet lagret i min hjerne som "monogram-data" som tiden er gået. Og gamle reparationer.
Blåt og hvidt er altid et hit hos mig. Se også lige dette broderi af en tallerkenrække på en gammel håndklædeskjuler. Det øverste blå monogram stammer fra dette fine stykke.
Det fine gamle linned lå for sig selv på et bord, hvilket jeg først opdagede sent. Der var det halve af det solgt. Det tager jeg som et tegn på, at disse klenodier er ved at blive værdsat. Det er godt. På de fleste markeder skal man rode lidt i bunkerne for at grave det interessante (for mig) frem.
Heldigvis var der en del tilbage til mig!
Nu viser jeg jo så bare monogrammerne. De sidder på de pyntelagener, dynebetræk og duge, jeg fandt, og de er ÅÅÅH, så smukke. Dog svære at fotografere
Ej monogrambroderi, men fornemt håndarbejde på denne lille dug.
Hele molevitten kunne have tilhørt disse 2 prægtige ægtefolk. Fandt også dette billede igår!