Follow Me on Pinterest
Viser opslag med etiketten haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten haven. Vis alle opslag

07 maj 2011

Mit bedste fund ever?

Jo, det tror jeg nok det er!


Denne skønne kalkstensfigur af en smuk dreng stod på et loppemarked, omme bagved selve loppehallen mellem gamle cykler, værktøj, potter og pander... garvede loppeentusiaster ved lige hvilket sted jeg taler om, ikke sandt?




Jeg turde ikke engang stole på "SOLGT" mærket, som loppesælgeren satte på. Jeg har hørt om flere tilfælde hvor folk alligevel er strøget afsted med andres ting, selvom det var tydeligt mærket med et solgt-skilt.



Sælgerne kan naturligvis ikke klandres, de kan ikke altid huske hvem der har købt hvad, så jeg tog ingen chancer men slæbte (tung) den straks hele vejen over til bilen og lagde den forsigtigt på bagsædet, hvor den passede præcist i længden!!





Det var meningen. Han skulle bare bo i vores have. Og selvom jeg endnu ikke helt har fundet pladsen, så jeg lige dele ham med jer!






07 april 2010

Containerfund nr. 3



Can you believe it? Fra samme læs som stolen og hylden, kom denne lille vaskebænk til syne.




De 2 søde herrer, der kom med vognlæsset syntes nok at jeg måtte være lidt underlig skruet sammen i hovedet, siden jeg gerne ville have disse gamle, skramlede sager med mig hjem!





For det kan man jo ikke nægte at de er! Og man skal heller ikke veje alt for meget hvis man skal sidde på den, så braser den sammen.

Men så kan man bruge den som bord i stedet for, og det var lige hvad jeg gjorde i dag! Efter en lang dag igår med at få tømt min mors lejlighed, og en masse arbejde idag med at få sorteret blandt andet en masse bøger, så blev det til et tiltrængt hvil i det dejlige vejr med saft, frugt og een af min fars gamle bøger Babettes Gæstebud, som jeg aldrig har fået læst. Filmen var fantastisk og det er Karen Blixens historie også.





Ren nydelse på alle fronter denne varme, solrige forårsdag!










07 juni 2009

Rustent metal i haven for 2 kroner

Troede seriøst selv på, at jeg ikke skulle handle mere end jeg kunne have på min cykel, da den lokale fodboldklub holdt sit årlige loppemarked!!???##!!§§.

Hvordan kunne jeg dog være så dum at tro det? Det endte med at jeg måtte betale klubben for at køre hele molevitten hjem. Ingen hjælp at hente fra husbond, der var ved at lægge gulv i sommerhuset en times kørsel herfra.

Her er lige lidt småting fra markedet.

Den gamle buklede zinkspand med 2 hanke, og gennemrustet i bunden, fik jeg gratis - den omsorgsfulde sælger syntes vel det var synd for mig, at der var så mange huller i den.



...men jeg syntes da at jeg var heldig, for hullerne i bunden fungerer jo som naturlig drænage, når jeg planter mine lavendler i den. Dem har jeg haft stående i flere uger i plastikpotterne, men aldrig kommet videre med. Indtil nu.





Rustne værktøjskasser er åbenbart heller ikke rigtig i kurs, for denne kostede kun 2 kroner.





...men jeg kunne godt se skønheden i den herlige rustne korpus og den fine petroleumsfarve. Altså den der var tilbage.

Så den har jeg stillet ud i eet af bedene, og inden man har fået set (eller tænkt) sig om, har pipfuglen og potter med stiklinger, der kunne trænge til lidt mere lys og luft hvis de skal blive til noget iår, samt nogle blomster og rester fra det gamle solur, jeg tidl. har vist, fået husly i den skramlede, gamle kasse.





I dette hjørne af haven trængte der til noget liv midt i al det grønne, og jeg kan senere putte andre ting i den, når jeg synes. Til vinter og jul, kan man sætte små lygter på rad og række, og pynte med kristtjørn, og når det atter bliver efterår og halloween vil den helt sikkert rumme forskellige græskar og græskar-lygter.

29 maj 2009

Tivoli tur

En Tivoli tur med min gamle mor en forårsdag i maj, er en anderledes oplevelse end dengang ungerne var små og det drejede sig om rutsjebaner, candyfloss, balloner og alenlange køer til populære kørende forlystelser, og søgen efter toiletter.

Nu kunne vi i ro og mag nyde den fine gamle have med den unikke beliggenhed midt i Københavns centrum.






Alt er som det skal være: Pantomimeteateret med Harlequin og Columbine





Pjerrot, hvis kærlighed er Pierette (det hedder jeg og mine 2 søstre til mellemnavn)





De fantastiske havekunstnere, her i den asiatiske stil og helt overdådigt.




Sådan et bambushegn vil jeg også lave en dag, det kan jo ikke være så svært. Eller?





Desværre var der ingen promenademusik på det tidspunkt af dagen, det ville min mor have elsket, hun var jo gift med en musiker i næsten 60 år.





Men vi fik en herlig frokost med udsigt til bådene (og en sejltur i dem bagefter)





Alt imens rådhusklokkerne slog sine slag.
Så er man ikke længere i tvivl om at man er i Tivoli i København.


13 maj 2009

Den gamle høvlebænk kunne vi da ikke smide ud....




Efter de mobile dele af den gamle høvlebænk blev afmonteret, var det oplagt at det kunne blive brugt til plantebord, istedet for at ende som skrot.

Der er blevet snedkereret på det i årevis og det har derfor en ganske herlig patina.





Høvlebænken står nu udendørs, men overdækket i søjlegangen under huset. Her kan jeg stå med mine planteprojekter, og holde øje med, at katten ikke fanger for mange små ællinger i søen... men det gør den alligevel.





Et af mine projekter er grønkålsdyrkning. Har nu i flere sæsoner haft svært ved at opdrive frisk grønkål, når man ser bort fra julemåneden, lovede derfor mig selv at jeg ville lave min egen forsyning af vitaminer til vinteren.

Nu er de da kommet noget i groning, selvom der er langt til de store stokke, der skal komme ud af det til sidst.





Fik disse 2 gamle saltkrukker forærende af en god bekendt, som ikke havde plads til dem mere.
Glad var jeg, og er nu på jagt efter nogle fine planter til dem.

18 april 2009

Have projekter med loppefund


 
Da de gode varme dage kom sidste uge, kom også lysten til at dekorere lidt rundt omkring i haven med nogen af de mange ting jeg har haft liggende "som man sikkert kunne få brug for en dag".
Den anløbne messing ampel i jugend stil (containerfund), blev fyldt med husløg og hængt på en gren af vores gamle vin, der om 3-4 uger vil give os skygge på terrassen (og grå hår, når efteråret kommer og drysser alle bladene i hovedet på os igen. Vi fejer og fejer.... nå den tid den sorg).
Terrassegulvet og de hvide mure er blevet renset for alger, lidt krukker plantet til og den gamle stol, jeg fandt i genbrugsbutikken forleden er ikke for fin til at komme ud og stå ved siden af de gamle træhavemøbler, som vi vist også er nødt til at gøre noget ved. En anden dag.Den grøn-mossede krukke var engang på fod, men kunne desværre ikke klare vinterens frost, så den knækkede af. Smide den ud var ikke nogen option, så jeg lavede dette lille menageri med stativ fra et gammelt irret solur (containerfund) og en fin lille birdie fra Røde Kors butikken, og nu står hele herligheden ved foden af en gammel stedsegrøn busk i haven.På en halvmur er der i tidernes morgen isat et staldvindue, mener faktisk der engang var stald her, så det er nok derfor det er der. Blev pyntet med gammel hyldebort og den knastørre dørkrans fra julen.

09 april 2009

Gå ud og pluk ramsløg nu - og tang


Billedet er taget i morges i lollandsk skov, duften er ikke helt så gennemtrængende som den ellers kan blive når der er så mange af dem samlet på eet sted, det kan ellers virkelig være overvældende.I min egen have er der selvfølgelig knap så mange, men jeg er lykkelig for dem og de er også kommet langt i deres groning. Når bladene er lidt større, er de nemmere at plukke, skylle og hakke.
Udover de mange vitaminer man får, virker ramsløg (ligesom frisk hvidløg) sænkende på kolesterolet, stimulerende på blodgennemstrømningen og beskyttende på vores blodårer. Jeg har også læst, at ramsløg har lægende egenskaber på småsår og sprukken hud.Tang kan også spises, og er blevet det i årtusinder, bl.a. i Skandinavien af vikingerne. Ifl. Politiken i søndags, bliver tang hipt at sætte på menuen, hvis man skal imponere de berejste. Fødevareinstituttet mener dog ikke man skal opfordre folk til at spise noget, der vokser vildt i skov og vand og som man ikke kender risikoen ved. Jeg kan også tænke mig, at der er steder langs den danske kyst, hvorfra jeg hverken har lyst til at spise fisk eller tang.Smukt er det, også i tørret tilstand, man må kunne bruge det i dekorationer eller lignende.

13 maj 2008

Ramsløg på grillen

Vi pakkede marinerede kyllingefiletter ind i ramsløgblade, og derefter i bacon for at holde det hele på plads. Hos gode venner blev de grillet i Webergrill og spist med velbehag på denne herlige pinseaften, sammen med bl.a. kartoffelsalat af nye udenlandske kartofler med masser af hakkede ramsløgblade og hele blomsterkroner. Blomsten er meget skarp i smagen, men fantastisk.

07 maj 2008

Nu blomstrer ramsløgene


Husk at blomsten også kan spises, især skulle de spæde skud være de mest delikate. Har været på nettet og søgt efter opskrifter, der er masser af herlige og sunde retter hvori ramsløg kan indgå.
Jeg har nu 2 mindre kolonier i haven, og er på alle måder glad for det. Den breder sig jo hurtigt, kan spises, er smaddersund og kvæler ukrudtet.

25 april 2008

Ramsløg nu

Duften af ramsløg er umiskendelig, en skøn blanding af løg, purløg og hvidløg, og lige nu står den i knop derude. Det er et ekstra "krydderi" og fornøjelse ved motioneringen i naturen på denne årstid. Dens mange frø spredes, når de små hvide blomster er visnet, og ret hurtigt dækker den større og større arealer. Hvilket ikke gør så meget i skovbunden, men det kræver en indsats at holde den i skak i haven. Indsatsen kunne gå ud på at spise sig ud af det. Man kan spise det hele: blade, blomster, frø og løg, og det skulle efter hvad jeg har læst, være meget sundt med højt vitamin indhold, specielt C vitamin.