Follow Me on Pinterest
Viser opslag med etiketten dukker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dukker. Vis alle opslag

06 december 2014

auktioner og vitaminer



Jeg har været i Sverige og hente nogle varer jeg har købt på 2 auktioner, altid spændende at se tingene når man kan tage dem i hånden i stedet for at se dem på nettet.

 
Der var blandt andet nogle dukker som så søde ud, men man kan aldrig helt være sikker.
Må sige at jeg ikke blev skuffet over hende her!
 

 
Hun har stempler i nakken, men jeg er ligeglad med det
Hun har også huller i silkekjolen...det er jeg også ligeglad med
Hun er bare yndig og fin!
 

 
 
Den anden dukke er noget mere ramponeret, men stadig dekorativ og sød.
Fortjener at blive vist fra sin bedste side
 
 
 
 
I en kasse med et gammelt dukketeater fandt jeg 3 fingerdukker
en prinsesse, en neger og en bagersvend - med hoveder at træ, gummi og stof
 



 
Dem kan man sikkert sagtens lave en sjov forestilling med!
 
 
 
 
Jeg har været rigtig forkølet den seneste uge, så nu har jeg købt en grønkålsstok og sat i en potte på terrassen.
På den måde kan jeg hver dag plukke friske vitaminer til mig og min familie!
 
Købte den i en gårdbutik i nærheden til 15 kr.
15 kr!!! for hele herligheden, det er næsten bedre end et juletræ!
- men også kun næsten
 
God weekend
Helle
 

15 september 2014

Efterår og strik til de mindste



Jeg ved ikke helt hvordan det er hos jer, men i min del af DK har det været efterår disse dage!!

 
Blæsten har løsnet en del visne blade fra den vin, der dækker vores terrasse.
 
 
 
Det er det samme cirkus hvert år.
 
 
 
Masser af blade skal fejes væk hver eneste dag fra nu af og indtil sidst i oktober.
Ikke noget særligt indbydende syn!
 
 
 
Før vi ved af det skal striktrøjen og vanterne i brug.
Her er det til de mindste af dukkerne i butikken, størrelsen er micro!
Tænk at strikke noget, der er så småt.
 
 
Hav en god uge
 
kram Helle


12 maj 2013

Romantikken længe leve

 
Romantiske ting og sager taler altid særligt til mig, og især mit gamle linned er til evig glæde og passer så perfekt i romantiske sammenhænge, men sandelig også i mere minimalistiske omgivelser fordi det faktisk ofte også er enkelt!
 
 

 
 
Dukker og fint håndarbejde passer sammen som hånd i handske, denne dukke er ganske vist ikke gammel men alligevel et fint fund fra genbrugsbutikken

 
 



 
 
Her ligger hun på et yndigt lille dukke- pudebetræk med stofbetrukne knapper og håndlavet mellemværk.
Man gjorde noget ud af det dengang og børnene lærte at passe på tingene.




 
Det er ikke en dårlig ting at få med sig hjemmefra, det kunne jeg godt have været bedre til at lære mine børn.

17 marts 2012

Forårsstemning i min vindueskarm

I vindueskarmen på mit kontor har jeg fyldt en kurv med kæmpeprimulaer.
Jeg har lige fået malet væggene hvide og trængte til at se noget andet end potteskjulere i vinduet.


 


På den anden side af kurven sidder dukken og studerer trafikken.
Den er lavet af min søster i asiatisk stil med lille rød trutmund og brune mandeløjne.



Jeg har taget tøjet af hende fordi jeg godt kan lide hendes rå inderste krop og det påsyede porcelænshovede. Er sikker på hun ikke fryser nu hvor det er blevet forår i Danmark!



Ønsker jer alle en fin weekend!



Posted by Picasa