Follow Me on Pinterest
Viser opslag med etiketten gammelt porcelæn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gammelt porcelæn. Vis alle opslag

24 september 2014

Spam, gamle vattæpper og vintagekjole

 
Hvad sker der?
Bliver jeres blog også spammet?
Jeg har i øjeblikket 2-3 gange så mange besøg på min blog som jeg plejer, og masser af spam i kommentarfeltet.
Jeg sletter det bare, men det er alligevel irriterende!
 
 
Nu har jeg sat soldaten til at vogte!
Hvad kan man ellers gøre?
 
 
Købte 3 gamle vattæpper i paisley mønster af en kollega.
Sjældent der er så mange ens, jeg sælger dem i butikken for 275,- stk hvis nogen skulle være interesseret.
 
 
 
Hun solgte mig også denne drøm af en 40ér kjole/dragt.
Åhh, hvis man bare var 30 og lige så slank og selvsikker som dengang, så ville jeg beholde den.
Bruge den selv!
 
Men det er jeg jo ikke, og alt er godt alligevel!!
 
 
 
Antikt porcelæn er svært at modstå, imorgen planlægger jeg en indkøbstur, så må vi se hvad der kommer med hjem!
Altid så spændende.
 
Hav nogle gode dage!
Kram Helle

11 marts 2012

Træ, jern og cremefarvet fajance

Naturens farver i lyst og mørkt. Gode kontraster!

 

Jeg ved det godt!
Mange af mine opstillinger og dekorationer i butikken ligner hinanden.


De afspejler hvem jeg er, og måske har vi alle en stil. Som er umiskendelig.
For en amatør, der forsøger sig som butiksdekoratør (læs: mig), må det være sådan at udgangspunktet er hvad man kan lide og hvad man ikke kan lade være med!



Den professionelle stylist/dekoratør kan benytte sig af rigtig mange forskellige virkemidler, og har 
stor viden om hvordan man sætter tingene op.
Og måske især hvilke ting!



Vi andre må forsøge os så godt vi kan.
Indtil vi har råd til at ansætte dygtige stylister!

Amatør eller ej, sjovt er det!

26 oktober 2011

Den ægte vare!!

Fik et tip om Urban Outfitters "mormor-serie", som er populær når de helt unge veninder inviterer til teaparty hos hinanden.


Ja.
Det kan jeg godt forstå! 




 
Jeg ville også gerne have en invitation! Ville du ikke?




Men jeg forstår bare ikke hvorfor de ikke køber den ægte vare, det gamle fine romantiske porcelæn som man kan købe i min butik eller på loppemarkederne.


Det er da meget billigere.
Og finere.

 

30 januar 2011

Mere oprydning



Skabet, der før indeholdt noget af det gamle linned, stod tomt efter sidste uges omorganisering i butikken. Det er nu kommet til at rumme forskelligt hvidt/cremefarvet porcelæn.






Jeg elsker bare det skab, synes det har ret mange anvendelses muligheder, f.eks i køkkenet eller spisestuen til det porcelæn man dagligt bruger, men også til tøj, bøger eller dimser.








Eller til gammelt linned, som jeg brugte det til før.








Man kan lige skimte skabet i baggrunden!! Fint billede, ikke sandt?
 


(Hvis nogen iøvrigt skulle ligge inde med et flisebord som ovenstående til et par hundrede kroner er jeg køber,  foto fra et gammelt nummer af Antik og Auktion, tror jeg nok)


Må I alle få en god uge.






Posted by Picasa

23 maj 2010

Et loppemarked skal lukke.......

Det er jo ikke let at blogge et fint indlæg efter Agnetas mesterstykke af et gæsteindlæg, hun har virkelig givet min blog en saltvandsindsprøjtning og noget ny energi, og det manglede den også! Tusind, tusind tak, du er den bedste, Agneta! Hvis du ikke allerede følger hendes blog, så kommer du med garanti til det når du besøger Wabi & Sabi. Idag har hun et nyt fantastisk indlæg!!
Headeren, som Agneta valgte er mit absolutte favoritbillede. Über alles!!! Fotografen er koreansk, det samme er mine 2 sønner. Billedet har jeg som baggrund på min pc, men det vidste Agneta intet om da hun lige valgte dette som header. Jeg kan ikke få mig selv til at skifte det ud, det må blive her lidt endnu.


Et loppemarked skal lukke her i byen, omstændighederne kan være ligemeget, men der har været ophørsudsalg nogen tid og 1. juni bliver nøglen drejet om. Jeg kørte en tur på cykel derud igår for at sikre mig at opkøbere og andre godtfolk nu også havde tømt boet for værdigenstande.... og det havde de! Men nu hvor jeg alligevel var der, ville jeg liiiige gå hylderne igennem og checke om der var noget de havde overset. Nedenfor har jeg fotograferet hvad jeg kom hjem med i en stor plastkasse på bagagebæreren på min cykel.

De havde overset:

2 store, tunge fajancefade med "musselmotiv", et større og et lidt mindre. Totalt fantastisk fund. Snavset, og med indtørrede dueklatter (vel ikke rotteklatter??) stod de lige der for næsen af mig!

2 flade middagstallerkner og 2 dybe i samme mønster fra V&B. Jeg har længe samlet på disse lidt primitive udgaver af mønstret, synes de er så smukke og passer flot i min tallerkenrække i køkkenet. Jeg har lyst til at bruge det til daglig, og smide alt det andet ud.


En emaljelampe med gammel fatning, rusten og smuk, bliver aldrig træt af dem!
En stor plasikkasse halvt fyldt med gammelt plet-sølvtøj. Jeg har pudset en af gaflerne i banket sølv, den blev så smuk, men ellers har jeg endnu ikke gået det igennem. Er altid så spændende...
 2 gamle forklæder med broderede hulmønstre, disse er virkelig fine! Hvem bruger gamle linnedforklæder, det ved jeg ikke, men jeg er fascineret af dem og går aldrig forbi uden at købe!


2 virkelig flotte, umonterede broderier i stil med de 2 jeg allerede er i besiddelse af. De er broderet på sort uldstof og lige til at applikere på tasker og frakker.
Sammenrullet i en gammel avis, var de forblevet uafhentet på hylden. Synd!

Ligesom alle de andre fine fund, jeg gjorde!


20 september 2009

Burde koste en million

Fandt disse gamle Rörstrand tallerkner i mussel-mønster for 2 uger siden på et loppemarked til en meget billig penge.




De er så smukke, nogen af dem er fra midten af 1800-tallet, hvilket jeg fandt ud af ved at gå ind på denne nyttige side
Tilsvarende sider med danske og andre udenlandske porcelænsmærker er også at finde på nettet.


GLEM IKKE vores konkurrence, du kan stadig nå at vinde den fine vintage natkjole og en hemmelig 2. præmie!



31 marts 2009

Godt med revner og afslag på det gamle porcelæn


Jeg hører til een af dem, der synes at revnet og krakelleret porcelæn er totalt charmerende, når det vel at mærke skal stå fremme til pynt og glæde. Jeg ville nok ikke lægge påske-harestegen på disse gamle Villeroy & Boch fade, der kan gemme sig mange bakterier i revnerne, men ellers er der ingen grænser for de herligheder man kan finde og bruge til at gøre livet dejligere med. De fine og hele eksemplarer af denne slags køber jeg, når jeg støder på dem og bruger dem til daglig.Man kan altid stoppe en plante i skålen, selvom det engang var det fineste salatsæt