Follow Me on Pinterest
Viser opslag med etiketten c-vitaminer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten c-vitaminer. Vis alle opslag

21 marts 2010

Ramsløg, et af forårets allerherligste vækster

Her taler jeg om den supersunde, velsmagende og anvendelige plante ramsløg! Jeg har skrevet om den flere gange før, men bliver ikke træt af at velsigne denne vækst.

De gror fantastisk allevegne, også i min have men der er endnu ingen tegn på liv her, underligt nok.

Nu titter den frem i skovbunden, på de lune steder. Billedet er taget idag på min dejlige gåtur. Hvor har jeg dog savnet motionen og de fine naturoplevelser!



I haven står der derimod et udvalg af de sødeste små forårsblomster.





Som nu står så fint i køkkenet, i genbrugsvasen!





09 april 2009

Gå ud og pluk ramsløg nu - og tang


Billedet er taget i morges i lollandsk skov, duften er ikke helt så gennemtrængende som den ellers kan blive når der er så mange af dem samlet på eet sted, det kan ellers virkelig være overvældende.I min egen have er der selvfølgelig knap så mange, men jeg er lykkelig for dem og de er også kommet langt i deres groning. Når bladene er lidt større, er de nemmere at plukke, skylle og hakke.
Udover de mange vitaminer man får, virker ramsløg (ligesom frisk hvidløg) sænkende på kolesterolet, stimulerende på blodgennemstrømningen og beskyttende på vores blodårer. Jeg har også læst, at ramsløg har lægende egenskaber på småsår og sprukken hud.Tang kan også spises, og er blevet det i årtusinder, bl.a. i Skandinavien af vikingerne. Ifl. Politiken i søndags, bliver tang hipt at sætte på menuen, hvis man skal imponere de berejste. Fødevareinstituttet mener dog ikke man skal opfordre folk til at spise noget, der vokser vildt i skov og vand og som man ikke kender risikoen ved. Jeg kan også tænke mig, at der er steder langs den danske kyst, hvorfra jeg hverken har lyst til at spise fisk eller tang.Smukt er det, også i tørret tilstand, man må kunne bruge det i dekorationer eller lignende.

13 maj 2008

Ramsløg på grillen

Vi pakkede marinerede kyllingefiletter ind i ramsløgblade, og derefter i bacon for at holde det hele på plads. Hos gode venner blev de grillet i Webergrill og spist med velbehag på denne herlige pinseaften, sammen med bl.a. kartoffelsalat af nye udenlandske kartofler med masser af hakkede ramsløgblade og hele blomsterkroner. Blomsten er meget skarp i smagen, men fantastisk.

07 maj 2008

Nu blomstrer ramsløgene


Husk at blomsten også kan spises, især skulle de spæde skud være de mest delikate. Har været på nettet og søgt efter opskrifter, der er masser af herlige og sunde retter hvori ramsløg kan indgå.
Jeg har nu 2 mindre kolonier i haven, og er på alle måder glad for det. Den breder sig jo hurtigt, kan spises, er smaddersund og kvæler ukrudtet.

25 april 2008

Ramsløg nu

Duften af ramsløg er umiskendelig, en skøn blanding af løg, purløg og hvidløg, og lige nu står den i knop derude. Det er et ekstra "krydderi" og fornøjelse ved motioneringen i naturen på denne årstid. Dens mange frø spredes, når de små hvide blomster er visnet, og ret hurtigt dækker den større og større arealer. Hvilket ikke gør så meget i skovbunden, men det kræver en indsats at holde den i skak i haven. Indsatsen kunne gå ud på at spise sig ud af det. Man kan spise det hele: blade, blomster, frø og løg, og det skulle efter hvad jeg har læst, være meget sundt med højt vitamin indhold, specielt C vitamin.