Beton af den anden verden - i bløde kurver

Min yngste søn blev 16 år forleden ( hvor ialverden bliver tiden dog af!!). Han blev fejret, naturligvis, på behørig måde med familie og venner, kakao + lagkage.


Dagen efter blev bilen fyldt godt op med skateboards, rygsække med trucks mm., en kasse med mad og drikke og 4 skatere (incl. min søn) med hele udstyret: huer, kasketter, skatersko, løse + stramme t-shirts og bukser og ialt 50 kg undervægt.
Det sidste er der ikke noget at sige til. De 4 drenge i alderen 13-16 år jernede afsted på deres boards i 12 stive timer. I træk.

Det korte af det lange var, at vi kørte afsted til Malmø tidligt igår og de staldkåde skatere var på banen kl 09:30 i Stabelbåddsparken.





Man skal unde sig selv en tur derover, det er enestående smukt anlagt. Beliggende ved Vestre havneområde.






Her er min søn.









Her er et videoklip! ...... men jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke kan få det til at fungere!


















Vi var først hjemme over midnat, og drengene var meget bekymrede for om jeg nu ikke havde kedet mig.

Kedet mig??? Jeg havde det fantastisk med krimi af Elsebeth Egholm, Sudoku, små naps, lidt solbadning, henten mere drikkelse i Maxi ICA, køren ungerne til toilettet i MAXI ICA fordi det ikke virkede i skater-parken, og med simpelthen ikke at flytte mig for langt væk fra dem i tilfælde af at de kom til skade på boardene.


Malmø rykker for vildt!! Jeg er dybt imponeret, Hallo København, kom herover og se!

Så blev min søn student

Tillykke med eksamen! - GODT GÅET





Jeg vil sende venne-awarder videre til mine 2 bloggevenner:

Crinoline og til

Vitt och Vältummat

og ikke mindst tilbage til Anna Maria og M fra

Ett rött monogram

Et glimt av M



Håber at I og alle de fine bloggere derude får en dejlig sommer!

Det er synd for drengene!

Læste det på forsiden af Politiken idag. At kvinderne ikke er underkønnet mere, den rolle har mændene overtaget, ihvert fald i uddannelsessystemet og som følge deraf også på arbejdsmarkedet.

 

Som mor til 2 drenge har jeg vidst det lige siden de begyndte i skolen og jeg har udbredt mig om det til enhver der gad at høre på det.
Jeg har overværet danskundervisning, hvor pigernes hænder ustandseligt fløj i vejret når romanteksten skulle tolkes, og hvor drengene i klassen (uden undtagelse!) enten var apatisk hægtet af, eller optaget af barnlige gøremål såsom at forstyrre, pille ved kasketten, kaste rundt med papirkugler, og andre aktiviteter, der intetsomhelst havde med teksfortolkning at gøre. Jeg var stum og skræmt
Der er iflg. Politiken ikke brug for muskler mere, der er brug for gode hjerner og velfungerende mennesker, og efter et dårligt skoleforløb, hvor man ikke forstår et kuk af det meste og får hug for sin umodne og forstyrrende adfærd, kan man ikke blive stimuleret til at gå igang med et krævende studieforløb senere. Det er et op-ad-bakke-projekt for drengene, og skræmmende udsigter for halvdelen af samfundsborgerne.

Drenge og piger burde undervises hver for sig, for noget tyder jo på at der ikke er reel undervisningsdifferentiering, selvom man efterhånden har talt om det i årevis.

Og når vi er ved det, så burde lektielæsning skemalægges og gratis sunde madordninger indføres hvis man vil gøre noget for at udligne sociale og kønsmæssige forskelle i børns skolegang og dermed start i uddannelsessystemet. Det var såmænd bare det jeg ville sige om det.

Tillykke med din kommedag, Svend

Vores yngste søn kom en novemberdag for 15 år siden, midt i en mega ombygning af vores hus, og vores ældste søn kom idag for 18 år siden. For evigt forbundne, de største glæder og forandringer i vores liv.
I taknemmelighed, tillykke med din kommedag, Svend.

Ud i det blå

Jeg vidste ikke hvor jeg ville køre hen da jeg startede med toget tidligt igår morges, vidste bare at denne dag var helt min egen og jeg ville gøre hvad der faldt mig ind undervejs.
Tro ikke, at jeg gik og kedede mig derhjemme, eller var blevet træt af min familie og havde smækket døren efter mig. De var skam blevet tilbudt deltagelse, men var nødt til/foretrak at lave noget andet, så dårlig samvittighed var der derfor intet af, da jeg gav min forlystelsessyge frie tøjler og drog ud i det danske sommerland.

Jeg havde en svag forestilling om, at jeg ville til Nord- eller Vestjylland, men blev drevet til Sønderjylland, hvor vi har mange gode ferieminder fra, og jeg fortrød heller ikke mit stop i Vojens, der blev brugt i en genbrugsbutik langt over gennemsnittet, bl.a. til indkøb af gammel Kolding Damask og til hyggelig snak om vask, stivelse og rulning af disse prægtige gamle linneder. Kunne faktisk have købt mig fattig her, men var heldigvis begrænset af at skulle slæbe herlighederne med rundt på den videre færd, der viste sig at skulle blive Gråsten fordi jeg blev sulten og fik lyst til madpakke-frokost i Slotshaven (dog lukket pga kongeligt sommerbesøg), og gåtur til havnen og Gigthospitalet.
På Gråsten Station kunne jeg efter et par gode timer i byen, komme enten mod København eller mod Sønderborg, og valgte selvfølgelig det sidste. Hvilken herlig Nyhavns-stemning på havnepladserne, med kongeskibet Dannebrog flot til kaj foran Sønderborg Slot, og hvilken herlig by i sommervarmen med masser af turister.

Ud-i-det-blå-konceptet kan anbefales dem, der indimellem ønsker sig totalt fri og uafhængig af udefrakommende krav og forventninger i familie-og arbejdslivet, og et kort øjeblik give sig i tilfældighedernes vold. Og nyde nuet.

Arbejds-juli

For crying out loud, jeg arbejder for meget denne juli, og så bliver der jo alt for lidt tid til det sjove. Vi har været på et par een-dages ture til Hansapark og til Dyrehavsbakken (der måtte lokkemidddel til for at få drengene interesserede i familieprojektet), og har haft nogle dejlige stunder. Min gamle mor på 85 var med på Bakken, og fik sit livs første tur i Te-kopperne, hvilket resulterede i at hun bagefter ville hen og takke den måbende "konduktør" med et personligt håndtryk for den dejlige oplevelse. Jeg var mere lettet over, at hendes pacemaker ikke holdt op med at virke.

Mine drenge kan ikke få nok af vilde forlystelser der trækker noget ordentligt G. Er glad for at jeg ikke mere skal tvinges med op i dem, fordi de ikke tør køre alene, men må indrømme at jeg liiige skulle med op i et par stykker alligevel. For at se om jeg stadig kunne holde til det. Det kunne jeg.

Fantastiske Koldinghus

Vi havde været der før i forbindelse med en campingferie i Jylland, og selvfølgelig aldrig glemt Koldinghus, men dengang var børnene små og vi havde mere travlt med at forhindre dem i at falde ned, kravle op, stikke hovedet igennem osv., end at holde virkelig fokus på dette fantastiske mesterværk af en genopbygning, der blev færdig i 90èrne.
Det blev der rettet op på igår, kunne dog have ønsket at hele familien havde været med til denne oplevelse. De ville have nydt det ligeså meget.
I kirkerummet er der iøjeblikket en udstilling af kunsthåndværkergruppen Netmaskerne, som har ladet sig inspirere af empiren til de flotteste kreationer i strik med naturmaterialer, og man har opnået en storslået effekt ved at udstille i dette imponerende rum af moderne arkitektur og 1500-tals hvælvinger og rå mure.
Vi var begejstrede, mest mig, tag og gå ind og se udstillingen inden 15. juni.

En anden udstilling handlede om spaniolernes invasion i Danmark i det tidlige 1800 tal. Jeg vidste overhovedet ikke de havde været her. Eksotisk.

Herlig pjækkedag i Kolding

Igår tog vi en fridag, min yngste søn og jeg. Jeg savnede at have ham på 2-mands hånd, trængte til at lytte til ham og fornemme hvad han går og tænker og laver. For at kunne forstå ham bedre. Som regel har vi alle så travlt med arbejde og gøremål, at vi glemmer at være i nuet og virkelig mærke hinanden. Skulle alligevel til Kolding og hente nogle varer, og besluttede så at foreslå min søn en pjækkedag fra skolen, der ofte virker mere som en psykisk slagmark end et sted, hvor børn og unge trives og lærer at blive "store" mennesker. "Store" i betydningen storsindede og tolerante.
Vi havde den skønneste dag sammen.

Et larmende helvede

Da ungerne var små, lavede vi gerne ting i ferier og på fridage, som de ville synes om, og indimellem tilsidesatte vi også vores egne behov og ønsker, fordi vi syntes det var vigtigt, at give vores børn nogle sjove oplevelser. Det var mest når vi var i diverse sommerlande med vand, forlystelsesparker (med undtagelse af Disneyland i Paris og i L.A., de var for fede! - faktisk også Legoland) at vi gik og glædede os til, at børnene voksede fra det og fik andre interesser.
Tænker meget på det her i storebededagsferien, hvor der traditionelt er Dølle Fjelle Musse-Marked lige i nærheden, og hvor vi i rigtig mange år har været tvangsindlagt til at bruge mindre formuer på kørende forlystelser af 10 sekunders varighed, og timer på at stå i kø i et inferno af dunkende, øresønderrivende høj teknomusik. Et nogen gange støvet, oftest mudret, men helt sikkert altid et larmende helvede, vi ikke kunne komme hurtigt nok hjem fra... men den gik jo ikke. Drengene var ellevilde!
Har netop kørt den yngste derud, og var glad for den alder han har nået. Var glad for at tage hjem og plante mine krukker til, og for at være i fred.

Nederen!

Nu vi er ved ord. Her er et ord, som den yngste søns klasselærer ikke vil høre i timen, angiveligt fordi det ikke skulle være pænt at udtrykke sig på den måde.
Jeg er slet ikke enig, ser hverken noget pænt eller grimt i ordet, men ser det som et udtryk for at sproget udvikler sig, og at nye udtryk fødes når unge kommunikerer. Sådan har det altid været. Nogle levedygtige udtryk integreres i de voksnes sprogbrug, og det er som regel længe efter børnene ikke gider dem mere, fordi nye ord og udtryk er blevet dem, man bruger.

Nice!

Årets ord iflg. Boogie, men har udtrykket egentlig ikke nogle år på bagen? Jeg kan huske for flere år siden, da ungerne gik rundt og sagde Nice hvis noget var iorden, at jeg tænkte: Gud, hvor lyder det egentlig gammeldags og corny, det er jo nok fordi vi bor herude på landet - inde i byen ville man da aldrig sige sådan. Tænkte jeg.
Og nu er det så årets ord. Efter min mening virker det bedre, hvis man bruger det sarkastisk, til at beskrive noget, der absolut ikke er iorden.

Placering i søskendeflokken

Har lånt en interessant bog om konsekvenserne af fødselsrækkefølgen for søskende. Som den mellemste af 3 piger, er jeg vokset i skyggen af en dygtig storesøster, og en lillesøster, som nød godt af alle privilegierne ved at være den mindste. Jeg ynder at sige, at jeg mestrede de dårlige odds ved at være mere udadvendt, kønnere(!!) og bedre til dans og gymnastik end de 2 andre, hvilket havde betydning specielt i forhold til min mor, som havde gjort karriere som varietedanserinde. Det heldige for mig som den mellemste var, at jeg lignede min mor (det gjorde mig interessant for hende), ellers ved jeg ikke hvordan min barndom i skyggesiden var endt.
Jeg er nu glad for at jeg er mig, og ikke den ældste med de forventninger, der trods alt har hvilet på skuldrene af hende, og glad for at jeg ikke var den yngste, med al den (over)beskyttelse, der ofte følger med det at være den lille i familien.
I forhold til mine egne 2 drenge, kan jeg helt klart også se mønstrene, og vil tænke over det fremover i mit forhold til dem.
Har lånt billedet fra Lones blog.... uden at spørge, men det er også kun fordi, at det ikke var mig, men Dorte der måtte holde hendes Per-dukke. Fordi hun var den lille. Ikke andet end typisk for min barndom!

Forældre i alle lande

Alle forældre ønsker, at deres børn får den bedste start på livet. I Korea, som i alle andre lande, går det blandt andet ud på, at lærdom, skolegang og uddannelse er vigtige nøgleord i den fobindelse. Vores hotelvært i Seoul havde en søn på alder med vores 2 drenge, og vi kunne mærke, at det var ham magtpåliggende, at hans søn fik noget øvelse i at tale engelsk (ikke mange koreanere taler det), derfor blev han blidt skubbet hen til vores drenge, når de f.eks. sad ved computeren i hotellobbyen og kommunikerede med Danmark, eller hvad de nu havde gang i. Megen engelsk snak blev det vistnok ikke til, men de sad da foran hver sin pc. Sammen.