Viser opslag med etiketten kursus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kursus. Vis alle opslag

onsdag den 6. februar 2013

blå fingre med et strejf af solskin :-)

Så er hverdagen efterhånden begyndt at køre på skinner.

Nye rutiner er kommet ind og nyder at selvom det stadig bliver tidligt mørkt, så kan det tydeligt mærkes at dagene bliver lysere i længere tid, og jeg glædes og ser frem imod at nu varer det ikke så længe før at foråret kommer tilbage, og dagene bliver dejlig lange og lyse.
Bertha og jeg har skiftet morgengåturene ud med en dejlig tur om eftermiddagen og idag blev den nydt sammen med en god ven, nemlig solen :-)
Det giver bare et ordentlig skud på energikontoen og humøret kan da ikke andet end være godt.

Nyder faktisk at komme afsted på kursus hverdag, komme ud og lærer nye ting og se andre mennesker. At møde andre og få input og viden.
Især nyder jeg mandagen og fredagen, hvor jeg har konflikthåndtering og kommunikation. Selvom jeg også synes de andre dage er gode, så er disse dage helt unikke og får bare så meget ud af de dage. 
En indsigt i mig selv og andre på en måde som jeg ikke har haft før.
Og bliver bare så inspireret af vores underviser, som er fuld af en masse skøn og dejlig viden, som hun formidler på en måde, der gør at det er spændende og interessant.
Har lært meget om mig selv og også om hvorfor andre reagere som de gør nogen gange.

Jeg er faktisk så glad for at gå på kurset, at jeg imorgen vil ringe og forsøge at få det forlænget med 2 uger, for så kan jeg også godt nå at få med, så jeg kan behandle løn, hvilket jo også vil udvide mine jobmuligheder.
Så nu kan de godt begynde at søge efter en der skal bogføre og ordne løn, for så er jeg sørme da bare klar.

Får også klemt lidt kreatid ind hist og her... Og i weekenden fik jeg lavet denne trøje, som allerede er taget i brug og er et sikkert hit :-)


Den er strikket på maskinen i noget garn, jeg længe har haft på lager, og som jeg egentlig har glædet mig til at få brugt, men har bare ikke lige fået taget mig sammen.
Det er noget der hedder indigo denim wash, og det får sådanne en lidt slidt cowboylook, når den er vasket...



 Ulempen er så at garnet smitter vældig meget af, og dette billede er endda ikke taget, hvor det var allerværst......
Måtte skure mine hænder i vanish for tænkte, at det smølfelook måske lige var lidt i overkanten.


Også er den lækre blevet endnu mere lækker :-) 
Se bare her.....


Har idag hentet mine nye briller, var til synstest mandag og bestilte dem der og idag var de allerede klar :-)


For sølle 300 kr. fik jeg disse briller inkl. synstest og glas....
Synes nu at de er ret fede, når det nu skal være, at man til at bruge den slags for at tælle maskerne :-)


Dagen er nu tiltaget med 2 timer og 4 minutter og venter med længsel efter de skønne lyse aftner, og selvom jeg jo er stor fan af sne, ja så synes jeg nu nok at tiden er slut for den slags. 
Håber du har haft en skøn dag, og at du også har haft glæde af lidt af solens stråler idag.

tirsdag den 15. januar 2013

Kedelig dag.....

Jeg må tilstå jeg har kedet mig idag, ikke bare sådanne småkedet mig, men virkelig røvkedet mig.. Er startet på kursus, et kompentence kursus, hvor man skal forbedre sine kompetencer i forhold til at få job. Og der er selvfølgelig sneget sig en dag ind med cv og jobsøgning. 
Puhaaa mødte ind kl. 9 og fik fri kl 15 og sad i alt den tid og stirrede tomt ind i en computer mens en dame pladrede løs om den perfekte ansøgning.
Tro mig det er noget af det mest kedelig jeg har lavet længe... Sad og drømte om alle de ting jeg kunne have foretaget mig og kunne absolut ikke få et eneste enkelt ord skrevet ned til nogen ansøgning. 
Skulle finde motivationen for at søge jobbet så det kunne komme til at stå helt perfekt i ansøgningen og suk, kunne ikke finde en eneste motivation for at søge den stak af jobs jeg havde printet ud.
Tænker at motivationer som, at det er en deltidsstilling, at den ligger i Præstø så jeg kan cykle på arbejde måske ikke lige er en motivation, som lige ville gøre at jeg får jobbet.

Nu skal det ikke forstå sådanne, at jeg ikke ønsker at få et job, for jo det gør jeg. Men kender i det, er lige blevet så dejlig vant til den daglige trummerum, kører ungerne i skole, hjem og gå med hunden også ellers have dagen til lige hvad jeg havde lyst.
Bage muffins til ungerne kommer hjem, bage rugbrød til madpakkerne, boller til morgenmaden... De ting er bare blevet så indgroede og en del som har gjort at mit liv er blevet til noget helt andet. Blevet til en tid, hvor der er overskud til at gøre noget jeg synes om, som at sy, strikke, være kreativ og en dejlig mor og kone.
Og sidder så der og stirre på alle de jobs, hvor de egentlig ønsker sig en wonderwoman, der kan jonglerer en masse ting og som samtidig kan være verdens bedste mor og kone.
Hvis jeg skal være helt ærlig så var mine drømme som en yngre version at gøre karriere og blive til noget helt fantastisk. Disse drømme er blegnet og har ændret sig og blevet til noget helt andet.
Ønsker bare at være mig, at være en mor der har overskud til at bage, til at hygge og til bare at være mor. Og til samtidig at have tiden til de ting som gør mig allermest glad, og det at være kreativ og nyde at være det.
Det er der jo sådanne set ikke meget tid til, når man har et fuldtidsjob, ved godt at mange her i bloggens land får det til at fungere, men ved ikke helt om det er noget jeg kan.

Så sad der og blev helt modløs og kunne ikke skrive et eneste ord. 

Imorgen bliver helt sikkert en bedre dag, der skal jeg lære at bruge exel, som jeg ikke rigtig har prøvet kræfter med og de næste uger skal jeg også lære regnskab og bogføring, og om mandagen skal jeg lærer om konflikthåndtering.. Så det byder da på noget godt...
Bortset fra tirsdagene som er jobsøgningsdage... Næste tirsdag bliver nok en bedre dag...

Men på den anden side kan jeg jo heller ikke gå herhjemme og lege husmor resten af mit liv, har vel også et behov for at komme ud og opleve noget.... For at få brugt mig selv i en arbejdssituation....
Men hvad der dukker jo nok noget op lige pludselig, en løsning som kan få det hele til at gå op i en højere enhed, som gør at jeg kan være glad samtidig med, at jeg får et job, hvor jeg kan tjene lidt penge, så vi igen kan leve lidt godt.

Nå men nok pladder fra mig idag... havde lige en masse tanker der måtte ud på sådanne en iskold Januaraften.
Håber at du kan holde varmen... Mine tæer er først nu ved at være tøet op igen...

fredag den 19. oktober 2012

Sahara

Er det dog ikke :-) Men den dejlige varme luft der kommer op derfra, er da ganske enkelt bare fantastisk.
Solen skinner og der er varme i dens stråler og ens hjerne bliver da næsten helt forårsbims


Sidder på terrassen med bare arme og bare tæer og tænker det kan da ikke passe for et bare et par dage siden, frøs jeg som jeg ved ikke hvad, og idag føles det næsten som sommer.
Men jeg nyder det og suger solens stråler til mig.


Og med en god samvittighed for idag er det jo fredag, fredag er vejedag, og i denne uge er der sørme da røget hele 800 g... Så nu er der 2,6 kg mindre af flodhesten :-) den følelse det gir mig er helt ubeskrivelig, men jeg er bimmelim skide glad i låget for at jeg kan og at jeg gør det. For puha alle de ekstra kg suger altså godt på energikontoen... Så nu er det bare med at holde den gode stil :-)


Også fik jeg endelig taget mig sammen til at få monteret min spencer nr. 3 var ellers meningen at der skulle ærmer på, men min dovenskab vandt, og egentlig så er jeg bare rigtig glad for de andre to jeg har lavet så hvorfor ikke bare blive ved den glæde :-)

 Og sammen med min nye cardigan ja så kan jeg da kun blive stanglækker....
Prikken over iet ville jo så været et par pink støvler, men på den anden side, så ville det nok blive lige voldsomt nok.

Mine skønne rødder er kommet hjem igen, dejligt at få dem hjem igen, de har været savnet, men jeg må nok indrømme, at jeg har nydt mine dage helt for mig selv, og nydt at om aftenen når manden kom hjem fra sin far at vi bare kunne hygge og nyde bare at været to.

Simon og jeg har netop bagt blåbærmuffins til farmand og sune kommer hjem de er taget på fisketur, til noget mandehørm. Simon ville hellere være hjemme og hygge og slappe af idag, han er godt fyldt af alle de dejlige oplevelser som mormor og morfar har disket op med i løbet af ugen. De er bare så heldige at have så skønne bedsteforældre som gider dem så meget og orker dem.

Imorgen skal jeg på kursus i maskinstrikning, det er godt nok længe siden, at jeg har været på sådanne et kursus. Glæder mig til at se såvel gamle som nye ansigter. Og ikke mindst så glæder jeg mig til at dele min glæde ved denne slags strik sammen med andre.
Det foregår i tingsted, så jeg har heldigvis ikke så langt.

Men nu må jeg vist hellere få støvet maskinen af og pakket den klar til imorgen... Og tænker jeg skal jo også lige finde garn jeg skal have med... hmm det kan godt gå hen og tage sin tid, til at beslutte hvad der skal med og hvad jeg skal lade blive hjemme :-)

Håber du får en helt fantastisk weekend