Low carb/LCHF opskrift: Humus / hummus af squash

Oprindeligt postet på low carb bloggen 01.07.2013

Jeg er ret glad for humus og laver jævnligt en stor portion, som jeg som regel tager med som madpakke og spiser med rå gulerødder. Eller det har jeg gjort indtil nu.

Humus af kikærter indeholder en hel del kulhydrater, og dermed kalorier fra kikærterne, og selvom kikærter også indeholder nogle gode proteiner og fibre, så ville jeg ikke have noget imod at spare lidt på kulhydraterne/kalorierne der, hvis muligt.

Derfor måtte jeg prøve denne udgave jeg fandt hos I Breathe I'm Hungry hvor der bruges rå squash i stedet for kikærter. Jeg måtte finde ud af om det virkelig kan passe at man kan erstatte kikærter med en grøntsag i sådan en traditionel ret, uden at det går ud over smagen.

Det kan man.

Jeg har lavet den to gange nu, og første gang blev dog ikke helt vellykket - den fik en alt for bitter smag, og jeg tror måske det var fordi der kom for meget tahini i, så det skar jeg lidt ned på 2. gang. Smagen er der stadig, så den behøver ikke så voldsomme mængder. Savner man noget sesamsmag, så kan man tilsætte nogle dråber sesamolie - det giver den specielle sesamsmag uden det bitre. Men det skal være den rigtige olie som virkelig smager og dufter af sesam - jeg havde en lille flaske fra, tror jeg, Svansø, og den smagte af absolut ingenting. Det gjorde til gengæld den jeg har købt i en indvandrerbutik - den er mørk og meget gennemtrængende.

Humus / hummus af squash:

ca. 1/2 l

1/2 liter skrællet squash i små tern (ca. 1 squash af middelstørrelse)

3 spsk lys tahini

1 spsk olivenolie

1 spsk friskpresset citronsaft

3/4 tsk salt

3/4 tsk stødt spidskommen

2 fed hvidløg

et par dråber god sesamolie

Blend squash med tahini, olivenolie, citronsaft, salt og spidskommen til squashen er helt fintblendet. Hak hvidløget fint med kniv og bland det i humusen - undlad at blende mere herefter, da hvidløget kan afgive en bitter smag hvis det blendes for fint.

Smag til med citronsaft, salt, spidskommen og evt. sesamolie.

Server med lidt olivenolie, paprika og friskhakket persille som pynt.

Konklusion:

Sådan en squash humus smager overraskende autentisk - den bliver meget blød og cremet og tager fint smag af de øvrige ingredienser.

Den er perfekt som en kalorie/kulhydratfattig snack sammen med nogle gode kiks - feks. disse knækbrødskiks, eller nogle ostekiks med mandler jeg også har lavet i dag. Dem kommer der opskrift på senere.

Ifølge linket jeg fandt den på, kunne den også sagtens bruges som dressing til salat eller feks. sauce til kylling eller lam.

Og så har den den fordel, at hvis man ikke lige har sat kikærter i blød, eller ikke vil bruge dem fra dåse, så kan man som regel altid få fat i en squash.

Easy-peasy.

Opskrift: Asiatisk appelsinsalsa

Tilbage i starten af juni lavede jeg denne skønne asiatiske salsa til en gang kyllingekødboller.
Vi var lige kommet hjem fra Kreta hvorfra vi igen havde appelsiner med hjem, og de skulle bruges til et eller andet - gerne noget jeg ville kunne huske, og ikke bare presset saft.

På Closet Cooking fandt jeg opskriften, som kombinerer ingredienser fra både det mexicanske og asiatiske køkken på bedste vis - den er stærk, sød, syrlig og utrolig smagfuld på samme tid, og vil kunne gå godt til mange ting.
Samtidig er den ret nem - det hele skal bare smides i en blender og kværnes sammen - så er den færdig.

Jeg brugte dobbelt så meget appelsinsaft som i opskriften, fiflede lidt med de forskellige chilityper og mængder af både chili og andre ting, og så havde jeg ikke hverken gochugaru  og gochujang - koreansk chilipulver og -pasta - men efter lidt søgen fandt jeg et tip om at erstatte med en blanding af hvidløg, chilipulver og soya.
Det fungerede fint - men nu ved jeg jo heller ikke hvordan det skal smage.
Endelig tilsatte jeg også noget hjemmelavet appelsinmarmelade, for at forstærke appelsinsmagen lidt.

Asiatisk appelsinsalsa:

2 1/2 dl sød chilisauce
2 1/2 dl appelsinsaft (helst friskpresset, men alternativt en rigtig god juice som ikke er for bitter)
1 1/4 dl limesaft
2 små løg
2 forårsløg
6 fed hvidløg
1 stykke ingefær på størrelse med en tommelfinger
ca. 1 1/4 dl (løst pakket) basilikum, gerne Thai (det havde jeg ikke, så jeg brugte bare almindelig)
1 1/4 dl (løst pakket) frisk koriander, inkl. stilke
2 små stærke røde chili
en knivspids stærk rød chilipulver
1/2 spsk soya
2 spsk ristede sesamfrø
1 spsk salt
1 spsk friskkværnet peber
2 spsk appelsinmarmelade

Alle ingredienser smides i en blender, foodprocessor eller minihakker, og kværnes til ønsket konsistens. Hvidløg kan risikere at afgive en bitter smag hvis det blendes for meget, så vent evt. med at tilsætte det til sidst, eller nøjes med at hakke det fint med en kniv eller pres i hvidløgspresser, og bland det i den færdigblendede salsa.

Konklusion:

Nu er det jo et par måneder siden vi fik salsaen - og den helt nøjagtige oplevelse fortaber sig lidt i tågerne (hvorfor er det jeg tror at jeg kan blive ved med at huske hvordan ting smager). 

Men jeg ved at jeg synes den var rigtig god og virkelig smagfuld. 

Den er ikke helt for sarte sjæle med graden af chili der er anvendt, men det kan man jo justere som man ønsker - start med lidt, og tilsæt mere efter smag.

Også hos Lækkermåsen og Bonussønnen var den en hit.

Godt man har opdraget BS til at kunne lide stærk mad.

Low carb/LCHF opskrift: Salatpesto - pesto af salatrester

Jeg var ikke til Foodexpo i Herning i marts måned, men jeg kunne se på flere blogs at der var nogen der havde fået et tip på messen om at bruge salatrester til at lave pesto af, i stedet for at bruge basilikum.
Den tanke kom flyvende til mig i dag, hvor der lå hele 4 slags salat i skuffen - babyspinat, ruccola, romaine og iceberg.
Især de første to var ved at have nået sidste brugsøjeblik, så jeg greb tanken om pesto og havde heldigvis også en humpel parmesanost i køleskabet.

Jeg fik ikke målt af og vejet i dag, så derfor vil jeg henvise til min opskrift på almindelig pesto med basilikum og ellers opfordre til at prøve sig lidt frem med mængderne.

Salatpesto:

- blandede salatrester (det gør ikke noget de er lidt slatne, bare de ikke er slimede) - jeg brugte en smule babyspinat, og ellers ca. halvt ruccola og halvt eller lidt mere romaine salat - pas på ikke kun at bruge meget bitre typer, medmindre selvfølgelig du godt kan lide dette
- usaltede cashewnødder (eller pinjekerner, men cashew er som regel billigere og smager mindst lige så godt - du kan også bruge mandler, græskarkerner, solsikkekerner, eller en blanding)

- friskrevet parmesanost (jeg kværner osten for sig selv først i en god minihakker)

- jomfruolivenolie

- hvidløg
- salt og peber

Salat, nødder, hvidløg, den for-revne parmesan og lidt af olien blendes til en jævn masse. Der tilføjes evt. mere olie hvis man ønsker den tyndere.

Hak hvidløget fint med en kniv (det kan afgive en bitter smag hvis det blendes) og bland det i pestoen.
Smag til med salt og lidt friskkværnet peber.

Konklusion:

Jeg er vild med almindelig basilikumpesto, og det er klart at det smager den ikke af - men når det er sagt, så var jeg faktisk positivt overrasket.
Den smager heller ikke af salat som sådan - det bitre fra ruccolaen trådte lidt frem, men blev heldigvis opvejet af den mildere romaine og babyspinaten ("heldigvis", fordi jeg elsker ruccola, men jeg har engang fået en pesto lavet kun på ruccola, og den var jeg bestemt ikke vild med). Parmesanost og hvidløg gør jo også deres til at tilføre god smag, så jeg kan bestemt godt finde på at lave det igen, hvis der er en rest salat der ser slatten ud.
Jeg har frosset noget af pestoen ned i silikoneforme, så der kan gemmes lidt i fryseren - resten bliver nok serveret på lørdag på små sprøde brødstykker som forret.

Opskrift: Græsk yoghurtdressing med grillet rød peber og hvidløg

Til den græske rissalat og kyllingen vi fik efter hjemkomsten fra Kreta, lavede jeg en alternativ form for tzatziki - der er ikke noget der slår den tzatziki man får i Grækenland, så jeg ville ikke engang forsøge mig, med den rigtige i så frisk erindring.
I stedet havde jeg en idé i baghovedet som Hanne K. havde luftet - nemlig at blende rester af grillede grøntsager med yoghurt og bruge det som dip/dressing.
Jeg havde godt nok ingen grillede grøntsager jeg selv havde lavet, men jeg havde nogle købte grillede peberfrugter i lage - det måtte kunne gå an.

Yoghurt blev blendet med peberfrugt, hvidløg blev hakket i hånden for at den ikke bliver bitter ved blendning, og der blev smagt til med salt og peber, og rundet af med olivenolie.
Nemmere bliver det næsten ikke.

Græsk yoghurtdressing med grillet rød peber og hvidløg:

250 g græsk yoghurt (jeg brugte 2% for at spare lidt på fedtet, men en 10% giver nok et mere cremet resultat)
100 g grillet rød peber i eddikelage
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
salt og peber

Blend yoghurt med peberfrugten, hak hvidløget fint med en kniv og tilsæt det til yoghurten, sammen med olivenolie. Rør godt rundt (men uden at blende mere), og sæt dressingen på køl, gerne et par timer så hvidløget trækker smag.
Inden servering smages til med salt og peber.
Kan bruges som sauce til kød, dip til grøntsager og chips eller dressing til salat.

Konklusion:

Super nem og lækker dressing/dip, hvor der virkelig er drøn på smagen af hvidløg - især når den får lov at stå til dagen efter.
Smagen bliver ret syrlig pga. eddikelagen der hænger ved de grillede peberfrugter, så hvis man ikke er til den smag, kan det være en idé at skylle peberfrugten før den blendes med yoghurten. Men jeg synes det gav en god smag til dressingen - og det vi ikke fik spist om aftenen, fik jeg gjort kål på dagen efter, sammen med resten af rissalaten og nogle gulerødder.

Opskrift: Ærtepesto - serveret med Spätzle og ristet serranoskinke

Det er ved at være længe siden jeg har fået noget med pasta, og da aftensmaden skulle laves lidt hurtigt i går, var det nærliggende med en nem pastaret.
I fredags var det meningen vi skulle have haft den makrel der blev til røget makrelsalat, sammen med en salat og pasta eller nudler vendt i pesto, så idéen var egentlig allerede i hovedet der. Pastaen og pestoen kom så i stedet på menuen i dag, suppleret med en pakke serranoskinke, som jeg fandt nederst i en skuffe i køleskabet. Den havde mindst holdbarhed til november 2011, men den så ikke ud til at fejle noget, og lugtede fint. Hvilket er heldigt nok, eftersom der er to pakker mere.
Pestoen blev ikke den traditionelle, men derimod med ærter i stedet for basilikum. Da vi var ude at spise i lørdags fik vi bl.a. en ærtepuré til hovedretten, og så opstod tanken om ærter i pesto.
Det viste sig oven i købet at jeg havde gemt en opskrift på lige nøjagtig dét, fra Smitten Kitchen, så den tog jeg udgangspunkt i, men ændrede dog lidt hist og her.
I stedet for almindelig pasta fik jeg taget hul på en pose med Spätzle, som har stået i skabet et godt stykke tid. Spätzle er den tyske udgave af pasta, og laves typisk af æg, mel, salt og nogle gange vand. Den findes i mange former, ligesom pasta, som man kan se på linket ovenfor, men den her var heldigvis nogenlunde spaghettiformet, som var det jeg havde lyst til.

De frosne ærter blev hurtigt kogt og derefter kølet af i koldt vand, Spätzle blev kogt, serranoskinke blev stegt, pesto blev blendet, og så var der mad på ca. en halv time.

Ærtepesto:
ca. 2 personer

4 dl/ca. 200 g frosne fine ærter
50 g pecorino ost (eller parmesan)
30 g ristede mandler (jeg havde nogen liggende der allerede var ristede, som jeg skulle have brugt til at putte chokolade og lakrids på, men jeg nåede aldrig at komme videre end ristningen. Det gjorde så ikke så meget, for de var perfekte til dette formål. Har man ikke lige tilfældigvis sådan nogle færdige nogen liggende, og gider man ikke gå ind i ovenstående link og kigge, så kan jeg godt afsløre her, at man rister dem i ca. 8 minutter i en forvarmet 180 grader varm ovn, og køler dem af bagefter. Vil man gøre noget helt vildt, kan man nok også godt bruge dem uden at riste dem)
3 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft
1/4 tsk fint salt
friskkværnet peber
1 lille fed hvidløg

ca. 300 g Spätzle eller anden pasta efter ønske - gem lidt af kogevandet
1 pakke serranoskinke

Kog ærterne i 2 minutter, hæld dem i en sigte og derefter med det samme videre over i en skål med koldt vand, så de ikke fortsætter med at koge. Skift evt. vandet en gang eller to, til ærterne er helt kolde.
Blend osten fint og tag lidt fra til pynt - blend mandlerne med til ønsket konsistens (de må godt give lidt at bide i) og tilsæt derefter de kolde ærter (tag evt. en lille håndfuld fra, hvis du gerne vil have hele ærter i retten), olie, citronsaft, salt og peber og blend til jævn konsistens.

Hvidløgsfedet hakkes fint med en kniv og tilsættes, hvorefter der ikke blendes mere (hvidløg kan afgive en ret skarp og bitter smag, hvis de blendes for voldsomt, hvilket jeg bla. har oplevet i en salsa, så jeg er begyndt kun at hakke hvidløg med kniv og tilsætte når blendningen er overstået).
Smag til med salt, peber, og evt. mere citronsaft.
Sæt pestoen på køl, kog Spätzle/pasta i letsaltet vand (husk at gemme lidt af kogevandet), og skær imens skinken i mindre stykker og rist dem på en pande (de behøver ikke blive helt supersprøde).
Bland den kogte Spätzle/pasta med pestoen og de hele ærter, juster med lidt af kogevandet og varm evt. det hele igennem i Spätzle/pasta-gryden. Anret med skinken, og pynt med den ekstra ost - og en lille grøn dusk, hvis man lyster.

Konklusion:

Så enkelt, og dog så lækkert. Og farven er ganske fantastisk og meget forårsagtig.
Ærter kan godt have en tendens til at være lidt for anonyme, bløde og flade i smagen, så det klæder dem rigtig godt med noget syre (citron), salt (ost), struktur (mandler) og skarpt (hvidløg) - de magiske 4 ærte-S'er.
Serranoskinken var lige i øjet til og bidrog med både det salte og sprøde (næææ, det femte S for sprødt!!)
Næste gang vil jeg måske nok lave det med almindelig (fuldkorns) spaghetti, da jeg synes Spätzlen blev lidt for hurtig "tør" i konsistens (den er noget mere porøs i overfladen end almindelig pasta, så jeg tror den suger hurtigere til sig). Men helt klart en ret der godt kan tåle at blive lavet igen - og igen.
Heldigvis var der fornylig tilbud på økologiske ærter i Superbest, så lageret er fyldt op.

Opskrift: Ostedip/Cheese Ball med karameliserede løg og bacon

Efter successen med ostedippen fra forleden, skulle der prøves en ny version til gæsterne i weekenden.
Man kan godt gå hen og blive forfalden til sådan noget ostehalløj.
Selvom jeg heller ikke denne gang formede den som en kugle, får den alligevel navnet Cheese Ball også.


Jeg havde fundet to opskrifter jeg smeltede lidt sammen - denne fra Better than Burgers og her fra Simply Recipes. Denne gang brugte jeg den fedeste flødeost fra Buko - der var nemlig tilbud på 260 g for hele 5 kr. Jeg købte to pakker, så det kan godt være jeg bliver nød til at lave en ny portion snart.


Kombinationen af karameliserede løg og bacon lød rigtig god, og igen blev den serveret med saltkiks, og desuden saltstænger og tortilla chips.


Ostedip/Cheese Ball med karameliserede løg og bacon:

Løgene skal minimum have denne farve, før de er færdige

1 spsk olivenolie
1 stort finthakket løg (ca. 2½ dl)
1 tsk brun farin
1 spsk balsamicoeddike
½ tsk fint havsalt
friskkværnet peber
200 g bacontern (gem evt. lidt til pynt)
200 g fuldfed flødeost
2 spsk Cheasy Fraiche 6%
2 spsk god mayonnaise (jeg bruger Hellmanns)
1 spsk skummetmælk
25 g friskrevet Cheddarost
2 finthakkede forårsløg (gem evt. lidt til pynt)


Varm olie op i en pande eller tykbundet gryde og svits løgene heri til de begynder at blive blanke og tage en lille smule farve - ca. 10 minutter. Hvis de bliver for tørre, tilsættes ca. 1 spsk vand.
Når løgene er blanke, tilsættes farin, eddike, salt og peber, og varmen sænkes. Løgene steger nu videre, uden låg, i ca. 30-45 minutter og under jævnlig omrøring, til de er pænt brune og karameliserede. De skal svinde en del i størrelse. Når løgene er færdige (smag evt. på dem - de skal være søde og bløde, og må ikke være skarpe i smagen som rå løg) køles de af. Løgene kan evt. karameliseres 2 dage før dippen laves færdig, og opbevares på køl - så er dippen hurtig at lave færdig.
Imens løgene karameliserer steges bacontern sprøde, de afkøles på fedtsugende papir, og hakkes fint.
Når løg og bacon er kølet af, røres flødeost, creme fraiche, mayo og skummetmælk godt sammen i en skål, og løg, bacon, Cheddarost og forårsløg blandes godt i.
Smag evt. til med salt og peber.
Server med kiks, saltstænger, chips eller brød.

Konklusion:


Denne ostedip var endnu bedre end den første jeg lavede - de søde løg, de lidt skarpe forårsløg og den røgede smag fra bacon udgør en perfekt kombination, sammen med noget saltet der knaser.
Heldigvis fik vi ikke tømt skålene helt i lørdags.
Det klarede jeg til gengæld søndag eftermiddag.

Opskrift: Krydret ostedip/Cheese Ball

Jeg støder jævnligt på "ostedips" på de amerikanske blogs, som de kalder Cheese Balls - fordi de er lavet af ost (primært flødeost), og formet som en kugle. Det er som regel en vældig dekorativ måde at servere sådan en dip på, da de næsten altid bliver rullet i/dækket af feks. urter eller nødder.
Da jeg ville lave en lille snack vi kunne få i går sammen med håndboldfinalen, faldt valget på sådan en ostekugle, sammen med nogle TUC saltkiks, som Lækkermåsen havde fundet på tilbud.

Jeg kiggede på mange forskellige opskrifter, og endte med at prøve mig lidt frem med min egen udgave - en af de primære inspirationer var dog denne fra Krista's Kitchen.
I dette tilfælde brugte jeg en Buko light 4% ost, og den er ret tynd i konsistensen - så hvis man er ligeglad med kalorier, så vil jeg nok anbefale at bruge en fuldfed flødeost, da den hænger lidt bedre sammen (det afhænger dog også af hvor meget revet ost man putter i - jo mere fast ost, jo mere fast bliver kuglen). Men som test var det fint, og så havde vi lidt bedre samvittighed.
Hvis ikke lige vi tænker for meget på hvad der er i TUC kiks.

Krydret ostedip/Cheese Ball:
ca. 400 g

200 g flødeost light 4%
200 g friskrevet cheddarost
2 små hakkede forårsløg
2 spsk finthakkede dildsyltede jalapeño skiver (denne chili er fantastisk til mange ting - men har man ikke lige lyst til at købe den, kunne man måske bruge almindelig syltet jalapeño og så tilsætte en lille smule sirup eller honning for at få sødmen med)
1 finthakket mild Peppadew
1/4 tsk løgpulver
1/4 tsk hvidløgspulver
1/4 tsk cayennepeber
½ tsk fint havsalt

6 skiver bacon
ca. ½ rød peber

Rør flødeosten blød (kan snildt gøres i en røremaskine hvis man laver en lidt større portion) og bland de øvrige ingredienser til og med hvidløgspulver. Smag til med cayennepeber og salt afhængig af ønsket styrke.
Klip et stort stykke husholdningsfilm af, og læg ostemassen derpå - fold filmen om osten så den danner en kugle, og læg den på køl, gerne et par timer så den kan trække smag. Man kan også vente med at forme kuglen til den har trukket et par timer, hvis man vil vente med at røre den sammen og smage endeligt til.
Steg baconskiver sprøde på en pande, læg dem på fedtsugende papir, og hak dem groft når de er kølede af (husk at gemme det sigtede baconfedt i et glas i køleskabet - det kan bruges til mange ting og er alt for godt til at smide ud). Hak rød peber fint og bland det med bacon på en flad tallerken eller et stykke film.
Nu "rulles" osten i baconmixet - da denne ostekugle ikke var så fast, var det lidt svært at rulle, så jeg lagde den oven i baconmixet og trykkede lidt så det hang fast i bunden, og så formede jeg osten efter et lille firkantet fad og lagde den på det, dryssede resten af baconmixet over og trykkede fast.
Server ostekuglen med saltkiks, saltstænger eller grøntsagsstænger.

Konklusion:

Lækker lækker snack - der gik ikke mange minutter før den var væk, og Lækkermåsen erklærede at den var meget bedre end det man kunne købe. Hvilken en det var han snakkede om ved jeg ikke, for jeg har aldrig set en ostedip til salg der ligner - måske mente han bare i forhold til almindelig flødeost - det fortaber sig i håndboldrusen.
Osten bliver godt spicy af jalapeño, Peppadew og cayenne - den ville nok være for stærk til meget af vores familie, men den var lige i øjet til os.
Den (eller noget lignende) bliver helt klart lavet igen.

Opskrift: Æble og avocado salsa

13.01: Har lige tilføjet nye billeder efter at have lavet den igen...

På en af de blogs jeg er i gruppe med i SRC, The Café Sucré Farine, kom der i december en opskrift på en salsa med Granny Smith æbler og avocado, som bare så så lækker ud, at den måtte prøves.
Jeg har ventet på den rigtige anledning da der lå et par avocadoer som skulle bruges snart, og endelig i dag lykkedes det at få den på menuen (ja jeg har spist tidligt).
Jeg købte for en uges tid siden et stykke varmrøget laks i Superbest, som skulle serveres sammen med, så det var også på plads. Da jeg spiste laksen kold, var der derfor mad på under en halv time.
Jeg ændrede stort set ikke på opskriften, men brugte dog kun halv mængde spidskommen, da jeg synes det nemt bliver for dominerende.

Æble og avocado salsa:
1 person

1 Granny Smith æble i små tern (eller et andet syrligt grønt æble)
1 avocado i tern (min var så moden at den ikke kunne skæres i pæne stykker, så jeg gravede bare små stykker ud af skallen)
½ dl finthakket rødløg
2 forårsløg i tynde skiver
½-1 finthakket frisk jalapeño uden frø og frøvægge (eller anden grøn frisk chili)
ca. 1 dl finthakket frisk koriander (jeg havde det kun på frost, men det fungerede fint)
3/4 dl grofthakkede tørrede tranebær
2 spsk limesaft
1 spsk flydende honning
1/4 tsk stødt spidskommen
salt og friskkværnet peber

Æbletern lægges evt. i koldt vand med lidt citronsaft, så de ikke bliver brune, indtil de skal bruges. De tages op af vandet og blandes med avocado, rødløg, forårsløg, chili, koriander og tranebær i en skål.
Limesaft piskes sammen med honning og spidskommen, og hældes over salsaen i skålen.
Bland salsaen godt sammen, og smag evt. til med lidt salt og friskkværnet peber.

Konklusion:

Virkelig god og frisk salsa, som vil passe til mange slags kød. Den meget modne avocado gjorde blandingen cremet og æblet gav syrlighed sammen med limesaften. Tranebær har jeg ikke fået brugt for meget indtil nu, men de passede virkelig godt ind her.
Jeg ved faktisk ikke hvor mange opskriften var beregnet til - jeg spiste det hele, og kunne godt have spist mere, men det afhænger selvfølgelig også af hvad man mere får. Udover laksen fik jeg nogle cherrytomater til, men ikke brød eller andet kulhydratmættet.

Så faktisk er jeg stadig lidt sulten - jeg håber mæthedsfornemmelsen snart indfinder sig.
Ellers går det galt med den pose chips der stadig er tilovers fra nytår.

Opskrift: Tomatsalsa (Secret Recipe Club)

I min 2. måned med Secret Recipe Club (som du kan læse mere om, og evt. tilmelde dig her), fik jeg tildelt bloggen The Ginger Snap Girl, af Gloria i det sydlige Californien.
Gloria har en masse lækre kage- og bageopskrifter, til dels fordi hun deltager i diverse kogebogs-grupper og udfordringer med kager og bagværk. Der var flere ting der så fristende ud, men jeg havde allerede besluttet at denne gang ville jeg hverken lave kage eller dessert, eftersom sidste måneds bidrag inkluderede både kage og is. Så jeg kiggede efter noget der ikke var sødt.
Det skulle samtidig være noget der var nemt og hurtigt at lave denne gang, og som ville udgøre et godt foto-emne (altså med nogle gode farver). Så jeg valgte Glorias Restaurant Style Salsa, som oprindeligt er en Pioneer Woman opskrift, tilrettet af Brown Eyed Baker, og derefter igen tilrettet af Gloria.
Så nu er der så en 3. tilretning af undertegnede.

Jeg holdt mig mere eller mindre til ingredienserne i opskriften, men ændrede på mængderne, og tilsatte også lidt ekstra af nogle ting.

Restaurant Style Salsa:
- tilrettet fra The Ginger Snap Girl (og Pioneer Woman plus Brown Eyed Baker)
ca. 6-7


Noter:
- Jeg brugte kun den halve mængde dåsetomater, men tilsatte desuden 1 stor frisk tomat
- Eftersom vi ikke rigtig har noget der svarer til "Rotel's diced tomatoes and green chilies" på dåse, brugte jeg kun den friske jalapeño chili
- Jeg brugte en smule mindre frisk koriander (pga. min koriander-udfordrede mand) - men der skulle altså noget i, da koriander efter min mening er en meget vigtig del af salsa. (Jeg endte i øvrigt med at spise det meste af det selv, så næste gang er jeg knap så hensynsfuld)
- Jeg brugte mere salt og sukker - af en eller anden grund fik salsaen en ret bitter smag, som jeg så forsøgte at udligne med salt og sukker - jeg er ikke sikker på om det måske var den friske limesaft, eller de rå løg der var synderen, men jeg havde lidt samme problem da jeg lavede Salsa Verde/Grøn Salsa med tomatillos fra dåse. Dengang troede jeg det måske var fordi tomatillos'ne havde taget smag af dåsen, men dåsetomater har slet ikke den samme bitre eftersmag, så indtil andet er bevist regner jeg med det er pga. lime eller løg, så det vil jeg forsøge at skære lidt ned på næste gang, for at se om det løser problemet. For at få mere sødme som kontrast til det bitre, brugte jeg desuden nogle søde syltede jalapeños fra Chilihouse.

1 dåse flåede eller hakkede tomater, inkl. saft
1 stor frisk tomat, flået og hakket
ca. 3/4 dl hakket løg
2 fed hakket hvidløg
1 hakket jalapeño (jeg fjernede først stilk, frø og frøvægge, men tilsatte gradvist noget af frøvæggene og nogle af frøene, indtil den fik den rigtige styrke efter min smag)
2-3 skiver sweet pickled jalapeño peppers with dill (man kunne også bruge lidt honning og ekstra frisk jalapeño)
ca. 4 spsk hakket frisk koriander (næste gang går jeg hele vejen og bruger den dobbelte mængde)
saft af ½ lime - ca. 1 spsk
1 tsk salt
1½ tsk sukker
1/4 tsk stødt spidskommen


Hæld det hele i en blender og brug puls-funktionen til salsaen har den rette konsistens. (Min blev ret tynd, men jeg foretrækker den også uden for mange klumper). Hvis man gerne vil have lidt mere farve fra den friske koriander, og lidt mere koncentreret smag, så nøjes evt. med at hakke det med en kniv, og tilsæt det til sidst, uden blende det med.
Sæt salsaen på køl i lukket beholder i mindst et par timer - den kan holde i ca. 5 dage (hvis ikke den er spist inden. Den her var væk dagen efter).
Server med tortilla chips eller nachos, eller enhver anden type Tex-Mex mad, som kræver noget god, hjemmelavet salsa.


Konklusion:


Som jeg allerede har nævnt, var det et problem med den bitre smag, men ekstra salt og sukker hjalp, og efter at den havde trukket nogle timer i køleskabet var det meste af den bitre smag forsvundet, og den blev meget bedre. 
Den var ikke for stærk til mine smagsløg, men havde en smule bid, som jeg bedst kan lide det.
Jeg regner med at gå tilbage til denne opskrift, og få den justeret indtil den årsagen til bitterheden er fundet, og den passer perfekt til mine smagsløg.


Se mit bidrag til SRC for august her!
---

Secret Recipe Club September: Restaurant Style Salsa

In my second month with the Secret Recipe Club (you can read all about it, and join here!), I was assigned to The Ginger Snap Girl, written by Gloria from Southern California.
Gloria has a lot of delicious looking cake and baking recipes, partly from participating in various cook book groups and challenges. There were several things that looked tempting, but I had already decided that this month, I would not do anything that had to do with baking or desserts, since last month's contribution included both cake and icecream - so I started looking for something savory.

I came across the Chicken Chili, which looked yummy and quite healthy (and I like the idea of using chicken - I used turkey before, which also came out really well, but I can see that Gloria doesn't agree with me :-)) - there was the Chicken and Creamy Mushroom Wild Rice Casserole that also looked really delicious. And there was the Asian Slaw that I have already planned to make for another occasion.
But for the SRC, I decided to settle on something that was easy and quick to make, and would make a nice photo object (meaning, most of all, some nice colours). So I went for the Restaurant Style Salsa, which is originally a Pioneer Woman recipe, adapted by Brown Eyed Baker, and then again adapted by Gloria.
So now, it has a 3rd adaptation by yours truly.

Basically, I used the ingredient list, but changed the quantities of several things and added a little extra of others.

Restaurant Style Salsa:
- adapted from The Ginger Snap Girl (and Pioneer Woman plus Brown Eyed Baker)
makes about 2½-3 cups


Notes:
- I only used half the amount of canned tomatoes but added a big fresh one
- We don't really have anything similar to Rotel's diced tomatoes and green chilies in a can in Denmark, so I left that out, and only used the fresh jalapeño
- I used a little less cilantro, as Hubby is not into it (correction: he hates it) - but leaving it out completely was not an option, since cilantro is a very important part of salsa. So it had to go in there, but in a smaller portion so he wouldn't discover it quite as easily (I ended up eating most of it myself anyway, so next time, I won't be so considerate!)
- I used more salt and sugar - for some reason, it had a really bitter taste at the beginning, which I tried to even out with the salt and sugar - I'm not sure if it was the lime juice or the raw onions, but I had the same problem when I made Salsa Verde/Green Salsa with canned tomatillos recently. At that time, I though it might be a bitter taste from the canned tomatillos, but canned tomatoes do not have that same bitter aftertaste, so for now, I am blaming it on the lime/onions, and will probably cut down a bit on the onions next time, to see if that solves the problem. To add more sweetness, I also added a few slices of some sweet pickled jalapeños.

14 ounce can peeled and chopped tomatoes with juice
1 big fresh tomato, peeled and diced
1/3 cup chopped white onion
2 cloves chopped garlic
1 chopped jalapeño (at first, I removed the stem, ribbing and seeds, but gradually added most of the ribbing and some seeds to adjust the heat to my taste)
2-3 slices of sweet pickled jalapeño peppers with dill (you could probably use a little honey and extra fresh jalapeños instead, but since it was only used to get rid of the bitter taste, hopefully it won't be necessary for anyone else)
1/4 cup chopped cilantro (next time I will go wild and use the full ½ cup)
juice from ½ lime - approx. 1 tablespoon
1 teaspoon salt
1½ teaspoon granulated sugar
1/4 teaspoon ground cumin
Add everything to a blender and pulse until you have the right consistency. (Mine turned out pretty thin, but luckily I prefer a salsa that is not too chunky). If you want more cilantro-green colour and more concentrated cilantro taste, just chop some of it with a knife instead, and add it at the end, without blending more.
Cover the salsa and chill for a couple of hours in the fridge - it will keep for up to approx. 5 days (if you haven't eaten it. Mine was gone the day after).
Serve with tortilla chips or nachos, or any other Tex-Mex food that requires some good, homemade salsa.
Conclusion:
As I already said, the salsa had a bitter taste at the beginning, which I blame on either the onions or the lime juice, so next time, I will try to use less onion and see if that helps.
The extra sugar and salt, plus the sweet pickled jalapeños helped, though, and after resting in the fridge, there was no more bitternes, and it was all good. 
It wasn't too hot for my taste, but had just the right bite.
I will definately be going back to this recipe, and adjust it until it is perfect for my taste buds.


To see my August contribution for SRC, click here!
---

Opskrift: Salsa verde / grøn salsa i kogt og rå version

Jeg elsker mexicansk mad - jeg elsker at dyppe noget sprødt i noget dip - jeg elsker stærk mad - så hvad er der ikke at elske i en spicy grøn salsa med en ordentlig røvfuld tortillachips til.

Før mine blogging-dage begyndte, lavede jeg en gang en fuld mexicansk middag med bl.a. grøn salsa - til den skulle jeg selvfølgelig have brugt tomatillos, som er et must deri, men jeg kunne ikke opstøve dem nogen steder, og endte i stedet med at bruge grønne tomater, som jeg havde læst mig frem til var den eneste reelle erstatning der var. Smagen kan ikke sammenlignes, men det var altså det næstbedste, når nu the real deal ikke kunne lade sig gøre.

En anden ting der, efter min mening, er et must i grøn salsa, er frisk koriander. Lækkermåsen er, i bedste fald, koriander-udfordret, men har dog præsteret at indtage grøn salsa med noget der lignede nydelse, selvom det var tydeligt at der var koriander i. Det var da vi fik en af de bedste jeg endnu har smagt på en mexicansk restaurant i Boulder, Colorado, og det dulmede ikke ligefrem lysten til at lave det selv.

Da vi var i Chilihouse i København fornylig lykkedes det endelig at finde tomatillos - godt nok på dåse, men det var en mindre detalje.
It's salsa verde time!!

Jeg har stadig den opskrift jeg brugte til den mexicanske middag, men fandt også et par stykker her og her, som jeg tog lidt fra. Min egen version skal ikke koges, og det er jeg nok mest tilhænger af, for at bevare mest mulig smag og farve - men for at prøve begge dele, lavede jeg halv portion rå og halv portion kogt, for at kunne sammenligne.
Desuden havde jeg den grønne tomatillos & green chili sauce fra Santa Maria i skabet, som jeg også rigtig godt kan lide, og jeg lavede derfor også en sammenligning med den undervejs, for at se hvor meget de tre udgaver ville adskille sig fra hinanden.
Så mine to versioner kom til at se sådan ud.

Salsa verde - grøn salsa:

750 g tomatillos, enten friske eller fra dåse (hvis de er friske skal de have et opkog så skindet kan fjernes, ligesom ved flåede tomater - hvis de er fra dåse sidder skindet (i dette tilfælde) også på, men kan uden større problemer gnides af, samtidig med at "blomsten" skæres ud. Gem evt. lagen fra dåsen til at justere konsistensen med, hvis man synes den bliver for tyk)
60 g grofthakket løg
3 fed hvidløg, ca. 15 g i alt - til den rå version presses det, til den kogte hakkes det groft (EDIT: rå hvidløg kan afgive en bitter smag hvis det blendes for længe, så vent evt. med at tilsætte hvidløg til salsaen er blendet færdig i den rå version)
1 1/2 grofthakket jalapeño chili inkl. frø, ca. 40 gram
evt. 1 tsk tørret grøn jalapeño
30 g grofthakket frisk koriander - husk at bruge stænglerne også!
1 spsk grofthakket frisk oregano
saft af 2 limefrugte - ca. 5-6 spsk
ca. 1/4-1/2 tsk stødt spidskommen (hold lidt igen og smag til, til sidst - for meget spidskommen er ikke godt for ret mange retter)
evt. et drys sukker
salt efter smag

Rå version:

Alle ingredienser blandes og blendes med stavblender eller i almindelig blender til ønsket konsistens - smag til med sukker og salt.
Jeg kan bedst lide den uden alt for store klumper, så smagen bedre fordeles, så min fik en ordentlig tur i minihakkeren. Trækker på køl et par timer - kan gemmes nogle dage i køleskab eller fryses ned.

Kogt version:

Alle ingredienser blandes i en gryde - koges igennem i 10-15 minutter og blendes direkte i gryden med stavblender til ønsket konsistens, eller køles lidt af, og blendes i blender i mindre portioner.
Køles helt af i køleskab og smages til med sukker og salt - kan gemmes nogle dage i køleskab eller fryses ned.

Begge versioner burde også kunne henkoges og dermed gemmes på glas i længere tid.

Konklusion:

Rå nederst - kogt i midten - Santa Maria øverst

Hvis jeg skal starte med udseendet og dermed hvor præsentabel salsaen er, så er der ingen tvivl - den rå, hjemmelavede version vinder med flere længder. Den beholder sin friske grønne farve fra koriander, chili og til dels tomatillos - den kogte version går stadig an, men er en smule på vej over i de brunlige nuancer - og Santa Maria udgaven er nærmest brun i forhold til den rå, og ligner reelt ikke noget man kan være bekendt at servere som grøn salsa.

Smagsmæssigt vinder den rå også - godt nok er der en lidt bitter undertone i både den rå og den kogte, som jeg ikke helt kan identificere (mit bedste bud er limesaften). Men den er mest fremtrædende i den kogte, og derfor vinder den rå igen.
(Tilsætning af en smule sukker hjalp dog lidt på det).
EDIT: Som nævnt ovenfor kan det være pga. det blended hvidløg - og i efterfølgende portioner jeg har lavet, har det hjulpet at tilsætte hvidløg efter blendning.

Santa Maria udgaven smager faktisk lidt kunstigt nu, hvor den kommer i smagstest sammen med den hjemmelavede - men jeg vil stadig sagtens kunne bruge den til feks. en varm ret.

Alt i alt - spændende at prøve at sammenligne, og rart at den helt rå var den bedste.
Jeg har stadig 1 kg tomatillos tilbage på dåse, så næste gang der skal laves salsa, bliver det hele i en rå udgave - og så kan jeg forhåbentlig få styr på den bitre smag.

Opskrift: Kompot/chutney af overskuds-eddike-jordbær og solbær

Efter at eddikeproduktionen var tilendebragt, stod jeg med en skålfuld eddike-lugtende, smattede jordbær og solbær. Ikke lige noget man bruger som fyld i koldskålen, men det var mig også imod at smide det ud, i disse stop-spild-af-mad tider.

Hvad gør man så - ja så smider man det hele i en gryde, blander lidt ting og sager i, og så har man pludselig en chutney/kompot/"marmelade", som man med lidt held kan bruge til f.eks. ost, kylling eller måske en kotelet (hvis ellers man spiste koteletter, men det lader man bare lige som om at man gør).

Jeg fandt et par opskrifter der havde samme idé som jeg, så det endte med følgende:

Jordbær/solbær chutney/kompot:
ca. 700 g

600 g jordbær og solbær fra eddikeproduktionen (hvis man bruger friske bær, eller bær fra frost, skal man nok tilsætte noget ekstra eddike, feks. 2-3 spsk æble- eller rødvinseddike)

3/4 dl lys rørsukker
1 tsk sambal oelek (eller anden stærk chilisauce)
1 finthakket rødløg
1 tsk balsamicoeddike
1 spsk finthakket frisk rosmarin
1 tsk fint havsalt

Det hele koges igennem i ca. 20 minutter, til bærene er splattede ud og det meste af vædden er kogt væk. Hældes direkte på skoldede, spiritusskyllede glas, og låg sættes på med det samme. Efter åbning opbevares glassene i køleskab.

Konklusion:

Syrlig og lidt stærk chutney, der som sagt vil være udmærket til et stykke lyst kød, eller en god ost. Jeg har stadig tomatmarmelade fra sidste års produktion, så det er ikke fordi det er den slags vi får spist mest af - men jeg vil gerne blive bedre til det, så på et eller andet tidspunkt når alle glassene fylder hele køleskabet, så får jeg det vel lært.

Opskrift: Hummerhaler med avocado og mango, græsk kartoffelfad og den sædvanlige fetadip i lidt ny forklædning

  

For et stykke tid siden var vi på besøg hos en af Lækkermåsens tidligere kolleger, hvor vi blev trakteret med en lækker tre-retters menu - i lørdags var det så vores tur til at gøre gengæld.

Menuen endte som følger:

- Hummerhaler marineret i hvidløgs/chiliolie, stegt, afkølet og pillet, og serveret i portionsglas sammen med mangotern, avocado og hvidløgs/chiliolie (med inspiration fra forretten til den seneste madklub vi var til)

- Kæmpebøffer på mellem 370 og 510 gram, lavet sous vide ved 55 grader i 2½ time, og derefter smidt på grillen for at få lidt striber - græsk kartoffelfad med nye kartofler, broccoli, cherrytomater, oliven, fetaost og en masse krydderurter/krydderier (med inspiration herfra - jeg har tidligere lavet noget lignende, som blev portionsanrettet i små foliebakker, men det var før bloggens oprindelse) - fetadip med purløg og rødløg (vi plejer kun at lave den med purløg, men fornylig var vi til et nyt pizzatræf, hvor fetaost med rødløg fungerede som dip til brødstænger - og det var overraskende godt)

- Tre slags is - granatæblesorbet, grøn æblesorbet og hasselnøddeis med mørk chokolade (de sidste to is-varianter kommer i hver sit indlæg) - frisk ananas

Bøfferne er der ikke så meget mere at sige om, så vi springer straks til hummerforretten:

Hummerhaler med avocado og mango:

6 personer

ca. 1 kg hummerhaler, optøede, pillede og tarmstrengen fjernet

½-1 dl olivenolie

5-6 fed hvidløg

1 lille stærk rød chili

1-2 spsk citronsaft

frisk koriander

frisk persille

salt og peber

1 mangofrugt i tern

2 avocado i tern

Olivenolie blendes med hvidløg, chili, citronsaft og krydderurter, og smages til med salt og peber. Tag lidt af marinaden fra, til at bruge som "dressing" til den færdige ret.

Hummerhalerne marineres i resten af blandingen i nogle timer i køleskab. De steges på en pande eller i et fad i ovnen, til kødet er hvidt  og lige netop gennemstegt. Halerne afkøles.

Mango, avocado og hummerhaler lægges lagvist i portionsglas og overhældes med en smule af marinaden (husk at bruge den der er taget fra - ikke den de rå haler har ligget i!)

Pyntes evt. med en grøn dusk - feks. koriander, basilikum eller persille.

Serveres med godt brød og evt. smør.

Græsk kartoffelfad:

ca. 6 personer

1300 g små nye kartofler

1 broccoli skåret i mindre buketter

ca. 15 cherrytomater skåret i halve

5 forårsløg i tynde ringe

ca. 2 spsk finthakket persille

ca. 2 spsk friskhakket timian

ca. 2 spsk friskhakket rosmarin

8-10 fed grofthakket  hvidløg
½-1 dl god olivenolie

groft salt

friskkværnet peber

200 g fetaost i tern (gerne én der rimeligt nemt kan smuldres)

15-20 Kalamata oliven (udstenede)

1 bundt friske grønne asparges til pynt

Kartoflerne rengøres og koges knap møre i godt saltet vand (evt. med en dusk løvstikke og lidt mynteblade ved). Køl dem af og skær dem i halve eller både.

Hæld kartofler i et stort ovnfast fad og vend de øvrige grøntsager og krydderurter i, sammen med olie, salt og peber.

Varm kartoffelfadet i ovnen (eller på grillen ved indirekte varme) ved 200 grader i ca. 20-30 minutter, til kartoflerne er gennemvarme.
Pynt med fetaosten og asparges, og evt. oliven - eller server dem ved siden af, hvis der er kræsne gæster til stede.

Fetadip med purløg og rødløg:

1 blok god cremet fetaost (vi bruger som regel den der hedder Domyati) 

en sjat mælk eller fedtfattigt fraiche produkt

en ordentlig håndfuld frisk purløg

2 små finthakkede rødløg

friskkværnet peber

evt. 1 fed hvidløg

Fetaosten og mælken/fraichen blendes til en ensartet masse i blender, foodprocessor eller minihakker.

Purløg klippes eller hakkes fint med kniv og blandes i den færdigblendede feta - må ikke køre med i blenderen, da det kan give en bitter smag.

Rødløg blandes i, og der smages til med peber - og evt. hakket hvidløg (men fetaosten smager af så meget i sig selv, at det faktisk ikke er nødvendigt - og så slipper man også for klager fra de ulyksalige mennesker som ikke kan lide hvidløg).

Hvis dippen får lov at stå et par timer i køleskab bliver den mere fast i konsistensen - den kan bruges både som dip til kiks, brødstænger, grøntsager mv., som "sauce" til kartofler og som smørelse til brød.
Og den er et must her i huset til sommerens grillmenuer.

Konklusion:

Forretten blev god - hummerhalerne havde fin smag af chili og hvidløg, uden at være for stærke, og mango og avocado passer godt til.
Bøfferne var lidt ukurante, forstået på den måde at der var meget spild af fedt og ben - men det kød der var, blev rigtig godt. Virkelig mørt og pænt lyserødt hele vejen igennem.
Kartoffelfadet passer fint til mange ting - man kan sagtens udelade fetaen og oliven, hvis man ikke bryder sig om det græske islæt, og så ellers supplere med de grøntsager man nu har. Og det hele kan forberedes i god tid, hvilket også er et plus.
Fetadippen blev bare endnu bedre af at tilsætte rødløg - og den kan i øvrigt også spises sammen med kiks.

Billeder:

Forretten - avocado nederst, så haler, så mango

Nye DANSKE kartofler koges med løvstikke og mynte

Megabøffer klar til grillen

Min portion

Perfekt lyserød bøf

Opskrift: Rosmarinkiks og rød peberfrugtcreme

I Viborg har vi en italiensk vinhandel, Lahvino, som også sælger forskellige italienske delikatesser. Heriblandt nogle kiks med forskellige smagstilsætninger (bl.a. rosmarin, hvidløg og chili - Lahvino har åbenbart ikke link til kiksene i webshoppen, men de kan ses på producentens hjemmeside her), den bedste købepesto jeg til dato har smagt (sikkert fordi der rent faktisk bruges jomfruolivenolie i stedet for solsikkeolie, eller hvad det nu er der normalt puttes i pesto) - og så en supergod rød peberfrugtcreme, som vi flere gange har fået sammen med førnævnte kiks.

Jeg har på det seneste overvejet om jeg skulle forsøge mig med selv at lave en efterligning af både kiks og peberfrugtcreme, da priserne er lidt oppe i den pebrede ende - og jeg har for et stykke tid siden fundet en opskrift på nogle rosmarinkiks hos Mums, som jeg havde bestemt mig til skulle være 1. forsøg udi kiksekunsten, men jeg har ikke lige kunnet finde det rigtige italienske tippo 00 mel.
I dag bestemte jeg mig så til at det ikke skulle begrænse mig, så jeg brugte hvad jeg havde - en blanding af øko hvedemel og lidt groft durummel.
Jeg ændrede desuden lidt i fremgangsmåden, og puttede lidt mere salt i dejen - ellers fulgte jeg mere eller mindre opskriften.

Sidste sommer lavede jeg en peberfrugtsalsa jeg aldrig har fået blogget om, og sammen med opskriften på peberfrugtcreme her, samt ingredienslisten på købe-udgaven fra Lahvino, blev det til en ny udgave af peberfrugtcreme.

Dermed var dagens snack klar - vi var til madklub i aftes, og Lækkermåsen har en naturlig trang til salt i dag. Den slags kender jeg heldigvis ikke noget til.

Rosmarinkiks:
(det er desværre allerede for sent at sige hvor mange der blev, men de vejede ca. 250 g i alt - en pose med 200 g koster så vidt jeg husker 25 kr. hos Lahvino (dog med rabat ved køb af flere) - pris for tilsvarende portion hjemmelavet: ca. 4-5 kr. alt efter hvilken type mel man bruger, plus strøm til ovnen )

12 g gær
½ tsk sukker
1½ dl lunkent vand
175 g god, gerne øko, hvedemel
75 g groft durummel
3/4 tsk fint havsalt
1 spsk olivenolie
ca. 1 tsk finthakket frisk rosmarin

ca. 1 spsk hvidvin + 1 spsk olivenolie til pensling
ca. 2 tsk finthakket frisk rosmarin + flagesalt til pynt

Gær, sukker og vand hældes i skålen til røremaskinen og røres hurtigt sammen (eller dejen røres sammen med en ske i en skål). Tilsæt begge slags mel, salt og olie, og ælt dejen i ca. 5 minutter til den er blød og sammenhængende. Gnid lidt olie på toppen af dejen, dæk med plasticfilm og sæt den til hævning i ca. 1½ time.
Ælt dejen hurtigt igennem og sæt den til hævning i yderligere 1-1½ time.
Varm ovnen op til 220 grader almindelig varme med en bageplade eller bagesten der varmer med.
Del dejen i 2 portioner og rul den ret tyndt ud direkte på to stykker bagepapir. Pensl med en blanding af hvidvin og olie, drys med hakket rosmarin og flagesalt, og kør kagerullen henover dejen, så rosmarin og salt bliver trykket ned i dejen, så det ikke så let falder af når kiksene er bagte.
Skær kiks ud i dejen med feks. en pizzaskærer eller en klejnespore (så kan de nemt brækkes fra hinanden efter bagningen) - når ovnen er varmet op, flyttes bagepapiret over på den varme bageplade/sten, og kiksene bager i ca. 5-7 minutter alt efter hvordan ovnen varmer.
Kiksene sættes til afkøling på en bagerist, og brækkes fra hinanden når de er let afkølede.
Hvis nogle af kiksene ikke er sprøde når de er kolde, kan de evt. varmes igen i 3-5 minutter, men pas på de ikke tager for meget farve.

Rød peberfrugtcreme:
ca. 200 g (130 g koster 45 kr. hos Lahvino - pris for tilsvarende portion hjemmelavet: max. 8-10 kr., alt efter hvilken type peberfrugt man bruger, og hvor dyre cashewnødderne har været)

120 g røde grillede peberfrugter fra glas - skyllede i koldt vand så de ikke smager så meget af eddikelagen (svarer til ca. 2 peberfrugter)
2 spsk olivenolie
50 g letristede cashewnødder uden salt
1 tsk paprika
1 tsk citronsaft
1 lille fed finthakket hvidløg (2 g)
evt. 1 tsk sukker
en dobbelt knivspids chipotlepulver (eller andet chilipulver)
evt. salt

Peberfrugt, olie, cashewnødder, paprika og citronsaft blendes i minihakker, foodprocessor eller med stavblender (jeg brugte Tryllestaven, med Multifunktionsbladet). Vend det hakkede hvidløg i og smag evt. til med sukker, chipotlepulver, og evt. salt og mere citronsaft (hvidløget skal ikke blendes med, da jeg bilder mig ind at det giver en ret kraftig hvidløgssmag, og det er ikke nødvendigvis ønskeligt til denne opskrift). Cremen skal være en smule sødlig, men samtidig også have lidt syre fra citronen.

Konklusion:

This is a keeper!
Der er absolut plads til forbedringer, men med lidt arbejde tror jeg at jeg har fundet en ny favorit til hjemmelavede snacks.

Først kiksene og hvad der kan/skal forbedres til næste gang:
- rosmarinen i dejen skal hakkes mere fint så den bliver mere fordelt i dejen, og så må der gerne komme lidt mere i
- en anelse mere salt i dejen, så det ikke er nødvendigt at drysse så meget oven på - kunne godt finde på at sætte det op til 1 1/4 tsk
- dejen skal rulles en anelse tyndere ud
- kiksene skal skæres helt ud, og ikke bare ridses - jeg tror det gør det nemmere at få dem jævnt sprøde, så man undgår at skulle bage dem af flere omgange fordi de ikke alle bliver nok på samme tid. Jeg tror jeg skal på jagt efter en billig klejnespore, så de kan få pæne, rillede kanter.
- der skal leges med andre smagstilsætninger - feks. chili, hvidløg (evt. bare som pulver for ikke at risikere de bliver brankede i smagen), oliven, parmesanost - eller andre krydderurter
- jeg vil forsøge at tilsætte lidt mere gær og så kun lade dejen hæve 1 x 1½ time - for den eneste ulempe ved kiksene er sådan set den lange hævetid
Alt i alt synes jeg bestemt de udgør et værdigt alternativ til købe-udgaven, og da jeg lige fik bagt de midterste i yderligere 3-4 minutter, så blev de lige så sprøde som de yderste.

Peberfrugtcremen:
Den bliver noget tyndere og mere cremet end købeudgaven, men sidstnævnte har til gengæld også en tendens til at være for tør at bruge som dip, så det var kun en fordel.
Den blev nok en anelse for meget til den søde side, så næste gang tror jeg at jeg vil udelade sukkeret, og evt. putte lidt mere citronsaft i, og måske også lidt mere hvidløg.
Chipotlepulveret kom i som en pludselig indskydelse efter at den havde stået nogle timer, men det hjalp også lidt på sødmen, da det tilfører en røget smag, og giver et lille pift af stærkt.
Bestemt en lækker dip sammen med kiksene, og jeg kunne også sagtens forestille mig at bruge den feks. som smørelse i en sandwich, eller måske som en let sauce til pasta.
Igen et værdigt alternativ til købe-udgaven.

Jeg er ret sikker på at både kiksekurv og peberfrugtcremeskål er tomme inden sengetid i aften.

Også selvom jeg ikke har tømmermænd.

Billeder:

Dej sættes til hævning

Den skulle gerne nå omtrent dobbelt størrelse

Kiksene er skåret ud

Færdig kikse-plade

Jeg brugte disse grillede peberfrugter - mener de er fra Lidl

Færdig peberfrugtcreme

Velbekomme