Viser opslag med etiketten Undervisning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Undervisning. Vis alle opslag

tirsdag den 5. marts 2013

Broderibegejstring



















Lørdag morgen 
drog jeg afsted tungt læsset med 2 store tasker. 
Taskerne fyldt med broderigarn, broderibøger, stof, farver, strygejern, inspirationsstumper, bagepapir 
+ det løse.
Maven fyldt med forventning og en lille flok blafrende sommerfugle.
Denne første forårs weekend
var af 10 kvinder afsat til en rejse ud i broderi med mig som rejseleder.
Med iver , nysgerrighed og dyb koncentration
kastede de sig ud i sting, farver og grænsoverskridende uorden.
De legede med materialerne,
knoklede med teknikkerne til de forskellige sting.
 Med små opmuntrende puf
kastede de sig ud på dybt vand..
De lod sig gribe og arbejdede så koncentreret, 
at der til tider var så stille,
at det ville kræve ualmindeligt gode talegaver at overbevise forbipasserende om,
at der inde bag døren
sad 10 kvinder og broderede.
Franske knuder, kontursting, tungesting, kædesting, korsting blev tilføjet ordforrådet 
og med de ny erhvervede teknikker forvandledes tråd og stof
til skønne billeder.
Billederne herover er kun et lille udsnit af de vidunderlige broderier
der blev lavet.
Jeg er dybt imponeret
og helt ned i lilletåen glad over 
at der er sået broderiglæde
som forhåbentlig resulterer i endnu mere broderi.
For de maler da for vildt med nål og tråd de damer. 

lørdag den 23. februar 2013

Vi maler byen rød, gul og ..........








Ihh hvor det varmede mit bankende brodeusehjerte,
at 10 kvinder  i alle aldre mødte op på det lokale bibliotek 
og lod sig begejstre over stingenes magi, 
på en råkold vinterlørdag.

Kvinder som aldrig havde broderet før,
kvinder der lige skulle have børstet rusten af broderimusklen,
kvinder der skulle opdage at broderi kan være andet end korssting og tællesyning
De kastede sig alle ud i at male deres by med tråd og nål.
Der var lige dele intens koncentration og begejstrede udbrud
når et nyt sting blev mesteret.
Grå Aarhusbilleder fik farveklatter og finurligheder
Glæden ved broderi blev sået i en lille flok.

Der var enkelte biblioteksgæster der nok synes det var lige lovlig kreativt,
at læsesalen var fyldt med farver og sting.
At "nogen" sad på "deres" stol og broderede, 
så de ikke kunne komme til at læse dagens avis i vante omgivelser
afstedkom et par stramme miner. 
Men hvem ved,
 måske har de også fundet nye kroge og muligheder på deres bibliotek.
Der var heldigvis flest af dem der nysgerrigt kiggede forbi og spurgte ind til hvad vi lavede.