Viser opslag med etiketten Juliemusen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Juliemusen. Vis alle opslag

mandag den 25. februar 2013

Hvis man kigger længe nok, kommer de frem....








Sent søndag aften 
lagde jeg bunden til mandagens arbejde i værkstedet.
En flok foldebilleder med mørke akrylfarver.

Forventningens glæde var til at føle på
da jeg i morges sippede kaffe og nærstuderede billederne.
Da jeg havde stirret længe nok
begyndte jeg at ane konturerne af bjørne, sværmere og finurlige mønstre.

Hele dagen er der blevet tilført farver, streger, tryk.
Der er klippet fra og lagt nye lag.
Der er eksperimenteret med forskellige baggrunde.
Nu skal det hele vist hvile lidt.
Måske kommer der nye finurligheder frem på en tirsdag eller en lørdag.
Måske er de færdige.
Måske skal jeg lave nye bunde 
og finde nye dyr.

Måske skulle jeg gå ind og klø min opgavesvedende Julle lidt på ryggen,
brygge hende en kop kaffe og peptalke hende lidt.
Mor har lovet at servicere et godt stykke ind i natten,
så "vi" kan aflevere 1 stk fin opgave i morgen kl.08.15.
Fuldmånen lyser
og "vi" kan sove når vi bliver gamle.

søndag den 10. juni 2012

Sød sysøndag





I dag er en sydag!
Der er klippet 3 tasker
og syet halvanden.
Der er tøsehygge i værkstedet.
Jullen og Katrine tegner og hører Barometer.
Luka snorker
og jeg digter taske.
Der er ved at være trængsel i hybenrosefadet.
Duften er intens
overdøver hundeprutten, 
og falder fint i hak med kaffe- og jordbærlagkageduften.
Lysglassene er indviet,
og den første harlekinhalskæde hænger om min hals.
Søndagen trækkes i langdrag. 

onsdag den 11. april 2012

Jeg er modig


3 gymnasiepiger
Rigtig meget flamingo
Rigtig meget akrylmaling
Rigtig meget limspistol og lamineringsmaskine
Løstgående tekrus og appelsinskræller
Ungdomsboliger til havnefronten blev bygget op i mit værksted i går aftes.
Det var med en kende uro 
og trusler om rå vold hvis de gnattede maling på stofbunkerne,
at jeg vinkede farvel til modelbyggerne og drog til strikkeaften i Knitværket.
Trusler og blind tillid vandt.
Der er stadig rigtig meget flamingofnuller i værkstedet, 
men ingen redecorating af tekstilerne.
Godt klaret piger 
og fede ungdomsboliger!

søndag den 29. januar 2012

Tøsehygge i værkstedet


Jullen laver zines
Jeg syer og bygger ord
Smukkehunden snorker
Det er søndag aften når det er bedst.

tirsdag den 10. januar 2012

Porcelænsmaler in spe

For 12 kroner blandet hvidt 
til "porcelænsmaling" med Posca-tusser.
Men først har jeg en aftale med Jullen.
Vi skal ligge i sofa, sippe kaffe, spise kage og se sæsonstart på Årgang 0.

søndag den 25. december 2011

onsdag den 21. december 2011

I en solskinsstribe



Ligger min nougatmus
røres mit julehjerte
  opføres skyggeteater
Ahhhhhh.....

onsdag den 7. december 2011

Lige som mekanikeren der altid kører i gamle vrag.....



Resten af aftenen skal der ræses en kilometers penge på symaskinerne.
Jomfruburet skal pimpes.
Lækre nye gardiner og et par overraskelser som indtil videre er tophemmelige.
Symaskinen er smurt med olie og klar.
Jeg er smurt med kaffe og honninghjerte og klar.
Her er lunt og godt med tændte lys i stager og en herligt duftende hyacint.
Sæt i gang.
Mit tøsebarn har ønsket sig de nye gardiner så længe at det burde være løgn.
Så nu strammer mor her sig lige op, ingen dyner, ingen strikketøj, ingen svinkeærinder før der hænger knitrende hvide gardiner i vinduet. 

onsdag den 30. november 2011

Halssweater

Jullen har fået lækker tweedvarme til halsen.
Det startede egentlig som en sweater,
men der var gået noget helt galt med den del af morens hjerne der skulle tælle masker.
Efter 10cm synes jeg omkredsen så noget voldsom ud.
Den utiltalende tanke om optrævling,
blev hurtigt afløst af omdefinering af projektet.
Nu har skønjomfruen et fedt halstørklæde,
og jeg lægger an til opstart af en ny sweater.

torsdag den 10. november 2011

onsdag den 2. november 2011

Velgørenhed for Tanzania og for Mutti



Jullen og Yngstemand har virkelig knoklet i dag.
Alle elever på Egå Gymnasium skulle tilbyde deres arbejdskraft for indsamling af penge til et skoleprojekt i Tanzania.
De to unge mennesker har meget lange arme.
De har fyldt traileren med haveaffald 4 gange.
Farmand har ageret chauffør til genbrugsstationen
hvor de har tømt traileren for haveaffald 4 gange.
Det er SÅ godt gået. 
Mutti er dem dybt taknemmelig.
Det er sådan et projekt der gang på gang på gang er blevet udskudt,
fordi jeg slet ikke kunne overskue det.
Mens de sled med greb og skovl,
niflede jeg rundt og fandt fine blade til endnu et julepyntetræsprojekt.
Bladene er nu lagt i pres og skal have et par dages tørretid, 
før jeg kan komme videre med planerne.

søndag den 2. oktober 2011

Soldag søndag



Søndags stille start
Mens de våde og kolde traske rundt på græsplænen  fødder varmes igennem i en solstråle,
dimser jeg med farver, perler, kæder og de flyvske ideer.
Jullen og jeg har planer om kage i lag.
Men søndagen starter stille og Jullen er ikke startet endnu,
så jeg dimser videre.

lørdag den 1. oktober 2011

Tøsetur








Tøsetur i Mindelunden.
Slentre, slikke sol, snuse, snakke og soppe
Samle appetit til aftenens restaurantbesøg.
Det var så dejly......

mandag den 19. september 2011

Søde lektier

Jullen og Marie har billedkunst sammen.
I morgen skal de analysere Edvard Munch´s "Skriget"


De damer har selv malet deres version.


Med glasur på en banankage.
De er søde, sjove og skrupskøre de to!
Mon billedkunstholdet overhovedet nænner at guffe kunstværket?

onsdag den 14. september 2011

Segnefærdig



For katten Kaj hvor er jeg træt.
Min arbejdsdag er blevet øget med endnu en time.
Mit bløde moderhjerte havde ladet sig overtale til en købenyebukser-tur med Jullen 
umiddelbart efter jeg havde smidt forklædet i kantinen.
Pigebarnet testede alle byens bukser 
før mors kort endelig
kunne betale for de nøje udvalgte benklæder
Lige indenfor døren hjemme i hulen 
stod min firbenede ven klar med snor og pose.
Blæsten var stabil og strid,
regn og sol kappedes på vores tur til stranden og hjem igen.
Blæsten, det bæst, har baldret min store fine oliventræskrukke - uaaaarghh.
Nu vil jeg lade mig blæse omkuld i sofaen,
med dameblad, kaffe 
og forførende delikate flødeboller.
Hvis jeg ikke allerede er skvattet i søvn under faldet.

lørdag den 20. august 2011

Vola-volapyk for ikke-kattehæklere



Jullen får øje på en æske grødris på køkkenbordet.
Jullen: "Uhmmm skal vi have risengrød?"
Kattehækleren: "Nope, det er til kattens poter!"
Jullen: "???????"

lørdag den 23. juli 2011

Jullemad






Jullemusen kokkerer.
Pesto i rå mængder er blendet og klar til
et bjerg af grøntsager, grillede kyllingestykker, bacon 
og pasta.
Uhmmenum.....


fredag den 24. juni 2011

Fik du hørt din melodi


Smukke toner, ord og hikstende gråd
hænger under teltdugen efter farveldagen på Femmøller.


Min smukke datter 
du har 
skrevet et fantastisk kapitel i din livshistorie.
Lige nu er det slet ikke til at bære at skulle starte et nyt kapitel.
Men inden længe vil en stump af en melodi, en duft eller et ord 
bringe smilet og de skønneste minder frem.
Du fandt din melodi