Viser opslag med etiketten Foto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Foto. Vis alle opslag

torsdag den 21. marts 2013

Postkort fra udelivet 5




Vintersolen vækker forårets skønne Dortheaer.
Forårets vinterkulde fortrænges med bål og får.
Ligefør sidste år formulder ligger det der og ser malerisk ud.
Inde under sneen pusler de med noget forår
og jeg pusler med planlægning af radisebed og drømmer om solvarme jordbær.
Mit udeliv er
gode minder
nydelse af nuet
og glad forventning.

tirsdag den 19. marts 2013

Postkort fra udelivet 3







Jeg kan fange horisonten 
og frydes over naturen i panoramastørrelse.
Men det er med snuden helt nede i noget, 
jeg finder inspiration og forundres over naturens skønhed og orden.
Tæt på -skønheden 
går lige i hjertet på mig
og rusker i min kreativitet og fantasi.

søndag den 17. marts 2013

Postkort fra udelivet 1


Mange gange glæde
at lade sig lokke af farvestrålende løgposer i det tidlige forår
at ploppe de runde brune løg ned i krukker og glemme dem i løbet af vinteren
at komme forbi krukken i det tidlige forår og få øje på små grønne raketter der stikker snuden op
at vente spændt på at knopperne brister og fremviser de herligheder der gemmer sig i bladform og farver
Der er så megen glæde i knitrende tulipaner.

Erika har inviteret til at sende postkort fra udelivet og deltage i lodtrækning om 
Signe Wennebergs havebog
‘Haveterapi – du får det bedre af at være udendørs’
Jeg har SÅ mange udelivspostkort på fotoharddisken
at jeg hopper med på Erikas initiativ 
og poster postkort den næste uge.
Postkort af skønheder og finurligheder fra haveliv og hundeture.



mandag den 15. oktober 2012

Efterårsfinhed
















Farver der gir den gas før de falmer
Luften der er sprød og bærer duften af efterår på en hel særlig måde.
Små bitte finurligheder som pludselig får plads i hælene på sommeren.
Den første bid af efterårsferien er nydt med langsomhed og stille nyden.
Der er plads til både pligt og pjat.

søndag den 7. oktober 2012

Minder på papir


Jullen og jeg fortabte os i kassen med fotos.
Tilbage til pagehår og små skrubsakker.
Madpakkeudflugter på græsplænen
og ispindespisning i bar røv.
En reminder om at få en flok af de sidste mange års familiefotos fremkaldt på papir.
For der er noget helt særligt ved at sidde med minderne i hænderne
fremfor at slide dem på computeren.

lørdag den 10. marts 2012

En million milliard

Jubii et herligt Pariserhop!
Jeg har ryddet op
Ryddet op i en million milliard billeder. 
Billeder der efterhånden havde tynget tempoet på computeren helt ned i sneglefart.
En 500GB ekstern harddisk er nu fotohotel.
Der er sorteret med hård hånd.
Det har været en dejlig rejse gennem minder, årstider, højtider, ferier, kreativiteter og skæve skøre vinkler.
Musearmen er lam, 
men oprydningen er virkelig noget der fryder mit ordensgen.
Jeg har en meget forsømt hjemmeside,
som i den grad trænger til nyt input.
Den opgave er blevet 100 fold mere overskuelig 
nu hvor jeg kan plukke billeder ned fra bugnende og overskuelig række af mapper.
Der er også mapper med finuligheder, 
som helt sikkert vil blive serveret med en røverhistorie eller to her på kanalen.


torsdag den 23. februar 2012

Forventninger om forår





Der er noget i luften i dag
Der er noget ved måden fuglene synger på
Der er mildhed i blæsten
Solstrålen varmer mig 
Jeg stikker næsen i sky og nyder en kaffestund i den knirkende kurvestol
Forår forude

søndag den 20. november 2011

Pindskoven blomstrer






De sidste kirsebærgrene er blevet til pindtræer.
Mens limpistolen varmer op,
 leger jeg med træer, pom-pomer og kamera.

fredag den 30. september 2011

Bordpynt


Sensommeren har pyntet mit havebord.
Efteråret kommer til kaffe lige om lidt.

fredag den 16. september 2011

Først en lur, så en tur










Efter en kort og lun pjatlur i kurvestolen,
vækkede Smukkehunden mig for at invitere på en tur til stranden.
Jeg takkede ja.
Mens Smukkehunden læste hundenyheder,
plukkede jeg hyben til et lillebitte glas marmelade
og billeder til sensommeralbummet.

lørdag den 20. august 2011

Sensommerskønne farver







Luka læser hundeaviser og hilser på kammesjukker.
Jeg plukker sensommer farver med kameraet
Vinden rusker i løv og i fruens skørter.
Hillemænd hvor himmelen den er blå.
Var der forøvrigt andre end mig,
 der var ved at dejse bagover af benovelse
over den helt fantastiske stjernehimmel i nat
Wowwww siger jeg bare