Viser opslag med etiketten Finurligheder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Finurligheder. Vis alle opslag

mandag den 14. april 2014

Et dukkehjem

Otto fylder 3 år lige om snart, og jeg er i gang med at fikse det allerfineste dukkehus til ham.
Huset fandt jeg for længe siden i en genbrugsbutik.
Det var noget ramponeret og tagkonstruktionen var helt stået af.
Nu har jeg fiflet med lim og stifter, så alt sidder fast og funker igen.
Dukkefamilien er frisket op og klar til at flytte ind.
Jeg hækler tæpper, syer dyner og puder så det er en fest.
Nu mangler jeg bare at finde en farlig fin bil der kan parkere i underetagen, når den ikke lige ræser rundt med dukkefamilien på halsbrækkende eventyr.





tirsdag den 13. august 2013

Grimt på den fede måde


Der er smæk på begoniaen
Farverne og formerne er fantastiske.
Knoldbegonia er i min verden sådan en rigtig mormorblomst.
Havde ikke troet at den skulle finde hjem til mig.
Men tilfældigheden ville det anderledes og nu er jeg lidt forelsket i mine to "lidt for meget" begoniaer.


Forelskelsen var ikke helt så overbevisende i forhold til 
den helt og aldeles for meget og grimme porcelænsfuglevase.
Alligevel var den så grim at den måtte med mig hjem.


Efter adskillige lag spraymaling
er jeg faktisk vældig glad for pipvasen.

På min raitetshylde var der mere kikset porcelænfjerkræ.
De to her er måske ikke blevet kønnere, men så absolut sjovere i kobberversion.

Den lille cyklist med bamse på bagagebæreren
blev også lige trafiksikret.

Den brølende løve avancerede absolut i maskulinitet 
efter en gang kobber.

Gæt hvem der nu støver rundt i genbrugsbutikkerne for at finde flere virkelig grimme porcelænsfigurer.





torsdag den 28. marts 2013

Der sad to katte.......




Jeg ved ikke lige hvor de kom fra.
Men pludselig myldrede det frem med katte.
Dovne, listige, overvægtige, lidt ude af proportioner katte.
Store, små og midtimellemer
og nogen med farver på pelsen.
Mjauvvvv det er sjovt.....


torsdag den 28. februar 2013

Skæve skønheder

Tulipanbuketten så træt og skvattet ud i stuens vase,
men se så hvor smukke de blev da de lå der på bordet 
og ventede på at blive smidt på komposten.

Krukkerne har deres storhedstid 
når de bugner med blomster og krydderurter i sommerperioden.
På en grå vinterdag får de lov at være det smukke farveindslag 
i al deres enkelhed, 
med skønne pletter af patina.


Rødbeden blev revet og tilførte salaten farve og sødme.
De spæde blade i toppen blev sat på en turkis tallerken 
stillet i køkkenvinduet 
til fornøjelse for øjet.

Ikke alt der glimter er guld,
men der er skønne pletter af smukhed 
selv i hverdagens trivialitet, 
hvis man husker at sætte skønherlighedslinsen for øjet.

søndag den 16. december 2012

Historien om en pude der ville frem

I november lavede jeg de her fine "kryds og bolle"spil.
Spillepladen er skåret ud i lækker fed uld fra Kvadrat.

De strimler jeg skar af spillepladerne
var tæt på at ryge i skraldespanden,
men jeg fortrød og lagde bunken ind på hylden.
I dag skulle jeg lede efter noget helt andet,
i jagten faldt jeg atter over strimlerne
og glemte alt om hvad jeg ledte efter.
De strimler ville flettes,
det blev de så.

Ude på værkstedsdøren hænger en kaprifoliekrans med et par hulsten i.
En af hulstenen fik forleden en klat neonorange.
Der var lidt maling i den pensel jeg var på vej ind for at skylle ren,
og jeg kunne ikke dy mig for lige at sætte en klat på stenen.
Regnen har forsøgt at slette mine narrestreger, 
men neonorange er ikke sådan at skjule.
Den neonlysende klat inspirerede mig til hvad det uldne fletværk skulle bruges til.

Bunken af råhvid fed uld blev fundet frem.
En lille neonorange rest fra Falck-uniformsproduktion
passede nøjagtig bag fletværket.
2 uldne kvadrater blev klippet.
Den ene kvadrat blev rammen om fletværket.
Den anden kvadrat blev rammen om en "diskret" neonorange lynlås.
De to kvadrater blev lagt over hinanden.
I det ene hjørne blev der puffet et lille stykke orange refleksbånd ind.
Kvadraterne blev syet sammen og vendt.
En 50x50 monteringspude blev puttet indeni.


En lækker pude så dagens lys.
Nu er den flyttet ind i sofaen, til pynt og til at hvile mit hoved på, når jeg jeg lige skal nappe en lille lækkerlur.

Snip snap snude
historien om en pudefødsel er ude.
Tip tap tønde
en ny, om en grøn pude, kan begynde.
Morale:
Smid ALDRIG uldne strimler fra "kryds og bolle" spilleplader ud.

tirsdag den 11. december 2012

Abe-hip

Det er koldt at være abe i decemberkulden.
Men det er der heldigvis råd for.

mandag den 3. december 2012

Nyd AK´s skønne streger

Billedet af de 4 berlinere er lånt fra AK´s blog.

Min niece AnneKirsten 
er vild med at tegne og supersej til det.
Nu har hun lavet den fineste
 blog 
hvor hun deler ud af sine skønne streger.

søndag den 15. april 2012

Solskinsmorgen, AK`fine fantasier, barbiefødsel, hamamaleri, mælkelågsmand, klippekortsengel og toastkjole









De fantasifulde kunstværker er fra Catch12 udstillingen på Aros.
Jeg nåede den lige inden den lukkede, så en anbefaling vil være lidt malplaceret.
Men dem der ikke har set udstillingen er gået glip af en mangfoldig fortolkning af begrebet "anderledes".
Min niece AnneKirsten havde den finurlige stregtegning med på udstillingen.