I november lavede jeg de her fine "kryds og bolle"spil.
Spillepladen er skåret ud i lækker fed uld fra Kvadrat.
De strimler jeg skar af spillepladerne
var tæt på at ryge i skraldespanden,
men jeg fortrød og lagde bunken ind på hylden.
I dag skulle jeg lede efter noget helt andet,
i jagten faldt jeg atter over strimlerne
og glemte alt om hvad jeg ledte efter.
De strimler ville flettes,
det blev de så.
Ude på værkstedsdøren hænger en kaprifoliekrans med et par hulsten i.
En af hulstenen fik forleden en klat neonorange.
Der var lidt maling i den pensel jeg var på vej ind for at skylle ren,
og jeg kunne ikke dy mig for lige at sætte en klat på stenen.
Regnen har forsøgt at slette mine narrestreger,
men neonorange er ikke sådan at skjule.
Den neonlysende klat inspirerede mig til hvad det uldne fletværk skulle bruges til.
Bunken af råhvid fed uld blev fundet frem.
En lille neonorange rest fra Falck-uniformsproduktion
passede nøjagtig bag fletværket.
2 uldne kvadrater blev klippet.
Den ene kvadrat blev rammen om fletværket.
Den anden kvadrat blev rammen om en "diskret" neonorange lynlås.
De to kvadrater blev lagt over hinanden.
I det ene hjørne blev der puffet et lille stykke orange refleksbånd ind.
Kvadraterne blev syet sammen og vendt.
En 50x50 monteringspude blev puttet indeni.
En lækker pude så dagens lys.
Nu er den flyttet ind i sofaen, til pynt og til at hvile mit hoved på, når jeg jeg lige skal nappe en lille lækkerlur.
Snip snap snude
historien om en pudefødsel er ude.
Tip tap tønde
en ny, om en grøn pude, kan begynde.
Morale:
Smid ALDRIG uldne strimler fra "kryds og bolle" spilleplader ud.