Viser opslag med etiketten haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten haven. Vis alle opslag

mandag den 25. april 2011

Grønne fingre?

Jeg har i år gang i en større tomatproduktion. Jeg fik lyst til at forsøge mig med at så mine tomater selv i stedet for at købe planter. Jeg købte en tomatfrøpakke hos Camilla Plum med 10 forskellige sorter.
Der er bl.a. Rød sukkerknald - en lille rød og sukkersød tomat, Black Plum - en krydret, rødbrun blommetomat, Tigarella - en stribet tomat, White Tomasil - en tomat med store hvide frugter og sød smag, en gul bøftomat, Green Sausage - en grøn aflang tomat med gyldne striber. Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig.

Det har været en hyggelig opgave indtil nu. Jeg såede frøene den 3. april og der gik ikke frygteligt mange dage, før de første begyndte at spire. Og så er det bare gå og holde øje, vande jævnligt og vente på, at de er store nok til at blive plantet om.

Jeg er helt overrasket over, at jeg synes, at det er så sjovt ... grønne fingre har jeg aldrig tænkt, at jeg var i besiddelse af, men måske ;) ... måske også noget med alderen at gøre ...

Her er frøene sået den 3. april.
Tomaterne er efterhånden blevet imellem 5-15 cm høje. Derudover er der også sået 5 slags basilikum, timian, oregano, salvie og rosmarin.
For 1 uges tid siden fik jeg lyst til at føje små kuglerunde, gule squash til forspirringsbordet og nogle peberfrugter.
 I dag kom de små tomatplanter ud på græs og blev plantet om.
Med små plantesedler, så jeg kan holde styr på sorterne.
 Jeg løb tør for potter, så må lige igang med de sidste en af dagene.

 På plads igen på plantebordet.



Squashfrøene spirrede efter ganske få dage og man kan se dem vokse fra dag til dag.
Det bliver en pragtfuld sommer. Jeg har fået mod på også at så blandede gulerødder, bladbeder, hjulkrone ... og tror også, at jeg må have fat i nogle løg, porre og .... ja, det griber vist om sig.

Har du også gang i urtehaven? Og har du nogle ting, som du bare må så/plante/prikle hvert år?