Viser opslag med etiketten Vinterjasmin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vinterjasmin. Vis alle opslag

tirsdag den 1. november 2011

Nu blomstrer vinterjasminen

Ja, så er vi jo i november, og det er da lidt fantastisk, at der faktisk er en køn busk, som begynder sin blomstring netop nu.


Jasminum nudiflorum hedder den. Vinterjasmin på dansk.


Den har de kønneste små lysegule blomster, og små blanke grønne blade.


Den blomstrer bedst i milde vintre, som vi havde i 'gamle dage' (indtil for 2 år siden), for når det bliver alt for koldt, kan blomsterne blive svedet af frosten og så bliver de brune.


Men de springer løbende ud hen over vinteren, så snart det er lidt mildt i vejret. Så det er helt klart en busk, jeg vil anbefale.


Den skal stå op ad noget, da den vokser lidt som en klatreplante.
Min står hér på hushjørnet i forhaven mod syd. Om sommeren vokser min staudelathyrus op i den, og blomstrer.
Den var også noget af det første jeg plantede i haven, så den er nok en 10 år gammel efterhånden.