Bluebells, Hundetand, Løjtnantshjerter og mælkebøttefjernere.

I England er skovbunden dækket af Bluebells, ligesom den herhjemme er dækket af anemoner.

Min engelske veninde har vist mig billeder af det, og det ser helt fantastisk ud.

Jeg har også et lillebitte stykke England rundt i min have lige nu. For mine engelske Bluebells er nemlig sprunget ud. Rent faktisk er det slet ikke de 'ægte' engelske Bluebells, men de spanske Scilla hispanica, jeg har.  

De 'ægte' har nemlig kun klokker ned langs én side af stænglen.

Men fordi jeg har fået disse af min veninde fra hendes have i Sydengland, så er det altså mine engelske Bluebells :-)

De formerer sig villigt, og jeg har dem flere steder i haven efterhånden. Hér står de lige ved indgangen til hoveddøren.

Vi bliver i forhaven i dag. For under Hjertetræet er en anden af mine små yndlinge sprunget ud nu. Det er Hundetandsliljen, Erythronium pagoda.

Den har den sødeste lysegule farve og trives godt her under træet og den brogede klokkebusk.

Blomsten er ikke ret stor, men det lykkedes mig at få et billede af dens lille ansigt, selvom den er sky og kigger ned i jorden.

Den har nogle lækre store kødfulde blade, som visner væk, når den er afblomstret. Så det er med at huske, hvor de står.

Jeg har selvfølgelig prøvet at flytte dem til andre steder. Men løgene ligger godt nede under Hjertetræets rødder, så det kan ikke lade sig gøre.

Se, hvor dejligt bunden i det store bed er ved at lukke til. Hér kommer ikke meget ukrudt.

På den anden side af den brogede Klokkebusk er der også kønt lige nu. For der blomstrer den pink Løjtnantshjerte sammen med matchende tulipaner.

Jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide det engelske navn 'Bleeding Hearts', for det ligner virkelig små dryppende hjerter :-)

Det er virkelig en skøn staude. Nem og sund. Den, der står her, er en aflægger fra den store, som står i det lyserøde bed.

De matchende tulipaner er 'Don Quichotte'. En sund og nem tulipan, som jeg har mange steder.

Jeg har købt dem i Netto i sin tid.

Og så har jeg bemærket at mange i Blogland klager over den evige kamp mod mælkebøtterne.

Så må jeg præsentere de ultimative hjælpere mod de slemme planter.

Jeg har i hvert fald svært ved at finde nok gule blomster og blade til disse to :-)

Det er Bibi til venstre og Heino til højre.

'Hvad mener du med, at vi er løbet tør for mælkebøtter?!!'

Gul som solen

Det har øset ned her ved København i næsten et døgn nu. Så jeg tænkte, at det må være lige det rigtige tidspunkt at vise jer mine solgule skønheder lige nu.

Som mange af jer jo nok ved, så elsker jeg også gule blomster.

Jeg gik i nogle år og var ked af det, når Påskeliljerne, altså de rigtigt gule, takkede af.

Så derfor plantede jeg disse tulipaner, som tager over lige efter.

De hedder Tulipa fosteriana 'Candela'.

De har en ganske svag grøn streg, især lige inden de springer ud. Det synes jeg gør dem meget specielle.

Hvem kan stå for disse smuksakker?

Ja, jeg elsker altså dette syn :-)

Det er min nye 'Orange Have'. Den ligger jo lidt gemt bag den overdækkede terrasse, så jeg synes, det passer fint med det solgule skær.

Også den skønne lille Gemserod vokser her, og den matcher jo perfekt.

Vi kan jo ligeså godt blive i det gullige hjørne, så I får også mine skønne Tulipa tarda.

De er drilagtige at fotografere. For de åbner sig kun helt op i fuld sol, og så har mit kamera svært ved at fange dem. Så I får dem i lettere overskyet udgave.

De er blevet til en kæmpe-blok efterhånden. Og jeg flytter lidt hvert år. De selvsår sig også lidt hist og her. De står under min Cornel. Og det er perfekt, for der kan intet gro senere på sæsonnen.

Lad os håbe at vejret også blev lidt inspireret af mine solgule billeder, så den rigtige sol snart kommer frem igen :-)

Tofarvede perlehyacinther og endnu en tulipan.

Så er der dukket nogle nye små beboere op i bedet ved mit espalier-hegn.

Det er dette bed, hvor de søde porcelænshyacinther står sammen med martsviolerne.

De nye er Perlehyacintherne Muscari latifolium.

De har, så vidt jeg ved, de største blomster af alle perlehyacintherne, og så er blomsterne tofarvede. Den nederste del er helt mørk – i blomstersprog ville den nok betegnes som sort – og toppen er lysere blå.

Passer de ikke bare perfekt sammen med martsviolerne?

Disse muscari har også bredere blade end de 'almindelige'.

Og i forhaven er endnu en tulipan sprunget ud. Det er de kønne små Tulipa turkestanica.

De har de sødeste stjerneformede blomster med gul midte, og der er flere blomster på hver stilk.

De står bl.a. her i forhaven sammen med de andre botaniske tulipaner 'Fashion', som jeg viste jer forleden. Jeg kan så godt lide, hvordan tulipanerne og de andre forårsløg stikker op ad det grønne bunddække af bladene fra de afblomstrede erantis og vintergækker.

Der blev lidt koldt deromme i forhaven i skyggen, så til sidst får I lige et billede i solen af mine små Anemone blanda 'White Splendor'.

Fortsat god påskeferie til jer alle derude i Blogland :-)

Det rene forår...

Andet kan man da ikke sige om vejret i dag. Hvor er det skønt.

Jeg har en fornemmelse af, at vi kan takke Lisbeth fra sydhavsøen Samsø for det dejlige vejr. Hun fylder nemlig 36 år i dag ;-)

Det vælter op ad jorden derude i haven. Men alligevel har jeg valgt et par gengangere til jer.

Den skønne lille Scilla bifolia 'Rosea' er nu fuldt udsprungen.

Det, jeg synes er så sødt ved den, er at blomsterne folder sig ud efterhånden. Så der stadig er de små lyserøde kugler længere nede på stænglen.

Dette er min oprindelige klump. De små klumper, jeg har vist jer før, er nogle jeg flyttede sidste år. Om et par uger nupper jeg et par bidder mere af den store klump her, så jeg kan få den endnu flere steder.

I kan nok høre, at det er en af mine yndlinge lige nu, ikke? :-)

Denne lille krokus elsker jeg. Jeg var helt nervøs for, at jeg havde mistet dem allesammen, fordi bedet er endt i for meget skygge. Men nu har jeg fundet et par stykker, som selvfølgelig bliver reddet over i mere sol snart. Den hedder Krokus botanical 'Tricolor'.

Og jeg skal love for, at der er kommet gang i de små marts-violer nu.

Hvert år forundres jeg over hvor hurtigt de vokser, og hvor mange blomster de har.

Denne store klump var bare en lille bid for et par år siden. Og I kan tro, de kan holde ukrudtet væk.

Desværre kan I jo ikke dufte dem. Det må de altså snart opfinde :-)

Og så må vi vist lige have et glad gult billede i anledning af dagen.

(Manuel) Fokus på de lyserøde skønheder.

Den lyserøde bellis har I jo set før. Men jeg legede lidt med automatisk og manuel fokus på mit kamera i dag.

Susanne foreslog forleden, at jeg skulle prøve manuel fokus, for at få bedre billeder af de små blomster. Og jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig for at prøve :-)

Da den lyserøde bellis vækkede så meget begejstring for en uges tid siden, tænkte jeg, at den ville I nok gerne se igen.

Jeg legede også lidt med blænden.

Jeg er stadig ikke helt tilfreds med billederne af de små scilla. Men jeg har jo ingen makrolinse, og jeg ser heller ikke helt perfekt. Så jeg tror faktisk ikke, at det kan blive meget bedre end disse.

De bliver sødere og sødere efterhånden som flere springer ud på stilkene.

Jeg ved faktisk ikke, om de frøsår sig, eller om de formerer sig med sideløg. Men der bliver i hvert fald lidt flere af dem hvert år.

De er virkelig små. Hvis I kigger til højre for planten – den runde 'dims' på jorden – så er det frø fra mamelukærme... Det viser, hvor små scilla-blomsterne er :-) De større blade, som stikker op bagved, er hyacinther på vej op.

Dejlige farver i drivhuset.

Jeg har travlt i mit opvarmede drivhus.

Der skal jo prikles, pottes up og hærdes af til den store guldmedalje.

Men jeg elsker det, og især da på denne årstid, hvor det hele begynder at titte frem.

Og jeg har rigtigt godt selskab derinde :-)

Bl.a. af denne skønne bellis, som jeg købte forleden. Jeg elsker bellis og havde været på udkig efter en rigtig baby-lyserød af slagsen.

Blomsterne på den samme plante har mere eller mindre farve, alt efter hvor gamle de er.

Jeg har også denne mørkepink skønhed, som ikke er helt så fyldt i knoppen. Den købte jeg for flere uger siden. De blomstrer så dejlig hele foråret, og jo mere man potter dem op, jo flere kommer der.

Jeg har prøvet at så og overvintre dem et par år. Men det var et stort arbejde og lykkedes aldrig rigtigt. Så nu køber jeg et par stykker hvert forår. De er jo heldigvis ikke så dyre. Jeg køber bare de mindste potter, for de vokser hurtigt til.

En af mine pelargonier har fået sin første blomst i år. Den er normalt næsten helt lyserød om sommeren. Det må være det tidlige tidspunkt, som gør at den har disse smukke tegninger.

En af mine absolutte forårs-favoritter er Gyldenlak. Jeg har haft svært ved at overvintre dem i haven de sidste tre vintre, så jeg har nogle stykker i drivhuset for en sikkerheds skyld.

Denne farve er da bare forårsglad, og jeg siger jer, at den dufter skønt :-)

Jeg har også den sødeste lysegule af slagsen. Men den er kun lige begyndt at blomstre.

Jeg stiklinge-formerer den, fordi farven er så speciel. Ellers sår jeg dem mest fra frø.

Den har selskab af min store rosmarin, som også er begyndt at blomstre nu. De næste par måneder vil den være helt oversået af disse søde lyslilla blomster.

Den er stor og tung at flytte ind og ud af drivhuset hvert år. Men dette blomsterflor er det hele værd.