Viser opslag med etiketten Køkken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Køkken. Vis alle opslag

lørdag den 7. september 2013

Sommerfugle på en gammel zinkspand

Vi har en gammel zinkspand stående i køkkenet med en.. øh.. grøn plante. Den var lidt kedelig.



Med en skabelon fra Søstrene Grene til den vilde pris af 4,33 kr., lidt hvid maling, en lille svamp og 5 minutters opmærksomhed fik den sin egen charme.


Tror jeg fortsætter med endnu en spand, som skal stå ved postkassen med vores husnummer...

fredag den 6. september 2013

Hæklede græskar og første køkkenhylder på plads

Selvom jeg absolut ikke bryder mig om det, må jeg indrømme at efteråret er på vej med hastige skridt. Og jeg bryder mig for den sags skyld heller ikke om orange og gul, så græskarerne her blev hvide, men sådan er det heldigvis med egne kreationer. Man kan lave det i lige den farve man lyster :o)


Opskriften fandt jeg HER . Sprang over de sidste linier på stilken, da jeg synes de kom til at minde for meget om tomater.


Køkkenet trækker lidt i langdrag, men (i følge min mand) er det vigtigste nu kommet på plads: Kaffen :o)

De andre hylder var ellers færdige, men da jeg skulle hænge dem op, synes jeg de fyldte for meget. Nu har de fået en tur med saven og skal have lidt reperationsmaling, inden de også kommer på plads.
Det køkken ender med at blive en langtrukken historie... Men kaffen - den er der styr på ;o)



torsdag den 5. september 2013

Gamle køkkenting med minder, maling og skøre høns

Jeg var på loftet i morges og hentede et par kasser ned fra mit barndomshjem...
Min far døde for 2 år siden. Han var en samler. En samler med stort S og hjemmet som blev købt i 1973 bar præg af hans store interesse for fortiden. I køkkenet stod et gammeldags brændekomfur. Det holdt det meste af huset varmt, og rundt om det, var der små hylder og kroge fyldt med nogle af de ting jeg hentede ned fra loftet i morges.

Kaffekværnene her har stadig "duft" af køkkenet og brændekomfuret, hvilket fik minderne til at vælte frem.

Og flere minder gemte sig i skufferne. Typisk min far - De små ting som knækkede af, endestykket til en messingstang, en holder til et ministrygejern, to skruer og andre små dimser blev gemt, så han lige vidste hvor de lå - altså indtil han skulle bruge dem, for der var de gerne blevet væk!

Lidt af de andre ting fra gemmerne. Ved ikke helt hvor meget af det jeg ønsker at have fremme endnu og hvordan, men kødkværnen helt til venstre skal helt sikkert op.

Den skal sidde fastspændt på en af de hylder jeg er ved at male til køkkenet. - Jeg maler videre :o)

Lige bag mig ligger et par af hønsene og tager støvbad...




Surbundsbeddet er blevet det nye in-sted hos de fjerklædte her på matriklen - mit er midt i solens stråler nu den er her :o)

onsdag den 4. september 2013

Snart.. Nymalet køkken.

For 1½ år siden købte jeg maling til køkkenet - godt der ikke er sidste holdbarhedsdato på sådan noget! Men nu er det lykkedes at få smurt farveladen på væggene og jeg mangler kun bjælker og lister, før jeg kan komme igang med det sjove.. Indretning, ophæng og så skal jeg stå på hovedet i et par kasser fra mit barndomshjem og ha fundet gamle køkkenting frem i lyset. Men først lige bjælker og lister...



Vi har ikke så pokkers højt til loftet, så hvis nogen undrer sig over den lyserøde karklud bundet på ledningen her under, hænger den bare som skræk og advarsel for en løshængende ledning til spisebordslampen...


Hep hep Lise!
Fortsættelse følger....

lørdag den 15. december 2012

Julehygge i køkkenet

Jeg er ved at pynte huset med gran... 
I morgen skal jeg ha planlagt juleindkøbene. Jeg er total bagud (igen) i år. Ikke en eneste gave har jeg købt. Endnu ingen and i fryseren. Intet konfekt. Det eneste der ikke mangler er juletræet! Endnu engang holdt mine planer ikke stik, men hva... Vi når det sg nok alligevel.
Det meste af julepynten ved at være på plads. Så langt så godt! Jeg er vel ikke den eneste der er total håbløs til det med juleplanlægningen...? ;o)

Små blikfang i vores julekøkken (i en rigtig dårlig tag-billede-belysning):








Fristet til en morfar lige som ham nissen her, men må hellere fortsætte hvor jeg slap.

Ha en rigtig dejlig weekend.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...