Den dybere mening.

Hvordan går det til, at haven kommer til at fylde så meget som den gør i vores tilfælde? Haveinteresse og havearbejde betragtes jo som en ret harmløs foreteelse, hvilket det jo også er. Det skaber ikke ligefrem omvæltninger eller revolutioner - tværtimod handler det om noget så jordnært som kreative gøremål og det at udtrykke sig gennem brugen af levende vækster, om ro til omtanke, harmoni og trivsel.

Hvad det enkelte menneske opfatter som den dybere mening i tilværelsen, er selvfølgelig individuelt, det vigtigste er, at man finder frem til det.

Det er jo for længst erkendt, at mennesker får det godt ved at opholde sig i grønne haverum. Og der kan skabes haver, som udelukkende spiller på de mange grønne nuancer, der findes i planteverdenen. En sådan farveholdning vil de fleste finde rolig,  harmonisk, uden at virke kedelig - kan nok sammenlignes med et stille stykke kammermusik med milde klange. 

Men det er jo også velgørende med lidt farvemæssig kontrast som her, hvor en opstammet diamantazalea blander sig i koret, og skaber lidt mere spænding.

Lysten til at klippe og forme visse af havens vækster er tydelig, når man vandrer gennem vores have, og må vist ses som eksempel på den ro, som haven kan give én - alt medens tankerne kan svæve hid og did, og saksen gør sit.

Det er spændende at lege med havens design, at sammensætte planter med forskellig karakter mod kantede, hårde sten af en hel tredje karakter. Krybende vækster mod opadstræbende og strittende græsser mod bløde, runde buksbomkugler o.s.v.. 

Det giver liv og variation i haven, når man bevidst arbejder med lys- og skyggevirkninger, og man samtidig finder det rette miljø til den enkelte plante. 

Gæster i haven giver anledning til megen hyggelig havesnak.

Havens bunddække.

På billederne her er anvendt guldjordbær, Waldsteinia ternata som bunddække. Den blomstrer ikke så meget herinde i halvskyggen, men vi er også mest interesserede i den rolige, grønne flade.

I vores have er vi ikke til bar jord - og egentlig forekommer bar jord jo også kun i ørkenområder og højtartiske egne - vi synes, at det ser mere naturligt ud, når havens `gulv` består af en tæt, lav vegetation. Det har den fordel, at ukrudtet har vanskelige betingelser og at jorden ikke så let tørrer ud, hvilket er vigtigt for jordens mikroorganismer som svampe, bakterier og såmænd også for regnormene, der igen har stor betydning for en levende muld i haven. Samtidig vil de mange rødder optage jordens næringsstoffer så de ikke trænger ned til grundvandet og forurener.

Jeg kan godt lide de pude- og tæppedannende planter, der kan vokse ud fra bedene og blødgøre stenkanterne langs stierne.

Ind imellem anvender vi grå kugleflint som kontrast til alt det grønne.

Vi anvender også den vintergrønne vedbind, Hedera helix både vandret og lodret. Det er en helt vidunderlig løsning når man har noget man vil have dækket og skabe stor frodighed.

Den lave bjergløvefod, Alchemilla alpina egner sig også godt som bunddække.

Helt langt ind i skyggen findes der planter, der egner sig som bunddække.

Alt hvad der dækker jorden er jo i princippet bunddækkeplanter. Her et kig ind i et frodig og varieret staudebed, hvor der både er blomster, men også mange forskellige bladformer at glæde sig over.

Hasselurt, Asarum europaeum er en fremragende bunddækkeplante, der danner et tæt tæppe med sine runde blade, der har silkeglans. Den er vintergrøn, og når den først har etableret sig, kan den skabe stor frodighed. Ofte får man helt nye og uplanlagte små kolonier, der opstår ved at myrerne flytter rundt på frøene. Hos os tager vi imod det med kyshånd, idet resultatet som regel falder fint ind i havens helhed.

Den køliggrønne tornnød, Acaena saccaticupula `minor`ses her med trædebregne, Cotula aqualida bagerst. Begge kan sammen med  for eksempel kattefod, Antennaria dioica `Alba` eller `Minima´ og  krybende timianarter som Thymus praecox `Minor`tåle betrædning og i nogen grad erstatte græs, hvor der er begrænset færdsel.

Krybeklokke , Campanula portenschlagiana virker efter blomstringen som en tæt grøn flade.

På midterrabatten i vores indkørsel har vi valgt en samling tørketålende planter - forskellige timiantyper, origanum, salvie, blågræs o.a. .

Skumblomst, Tiarella cordifolia er en poetisk lille sag, der gør sig godt i skovbundens halvskygge.

Mor og barn, Tolmiea menziesii er oprindelig en stueplante, men har vist sig at være en værdifuld bunddækkeplante i haven. Den er fuld hårdfør og er på beskyttede steder vintergrøn.

Tolmiea findes også i en brogetbladet udgave.

Den lille mosagtige sag i bunden hedder Sedum lydium.

Vintergrøn, Vinca minor er en dejlig tæppedannende plante i halvskygge, kan også klare sig i skygge men da bliver blomstringen mere sparsom.

Mange haveejere er velsignet med skvalderkål. Vi har valgt kun at have den brogetbladede Aegopodium podagraria `Varigatum`, og vi har valgt at have den plantet i en krukke, så den ikke breder sig overalt i haven. 

Smalbladet timian er flot når den blomstrer.Ind imellem plamagerne af timian ses kattefod, Antennaria dioica `Alba`, der ligesom timian trives på tørre steder med dræn.

Under den høje bronzeblad stortrives skovmærke, Galium odoratum i foråret. Senere dækkes de af Hosta, kærmindesøster og andet.  

Porcelænsblomst, urbium findes i flere varianter og er dejlige bunddækkeplanter, der foretrækker skyggede pladser.

Kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia tåler næsten alle forhold - sol og skygge, tør og fugtig, men dog ikke våd jord. Er vintergrøn.

Kæmpestenbræk blomstrer tidlig i foråret.